Gå til sygdomsliste

Forsøgets titel:NordicTrip

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Brystkræft - kvinder
Forklaring I dette forsøg undersøger lægerne effekten af stoffet capecitabine i kombination med standardbehandling til patienter med brystkræft. Forsøget er til patienter med bestemte former for brystkræft.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Kombination af kemoterapi med carboplatin, cyclofosfamid, epirubicin og paclitaxel bruges som standardbehandling til patienter med brystkræft.


Dette forsøg undersøger, om det har en bedre effekt, hvis man kombinerer standardbehandling med stoffet capecitabine sammenlignet med standardbehandling alene.


Lægerne undersøger også, om bestemte genetiske ændringer i kræftcellerne har betydning for, om patienten har gavn af at få capecitabine.


Capecitabine er godkendt til behandling af brystkræft.


Forsøget er til patienter med den form for brystkræft, der kaldes ER-negativ (ikke hormonfølsom) og HER2-negativ.



Hvad er HER2 og ER?
HER2 er et protein, der findes på overfladen af brystceller. Det er vigtigt for, at cellerne vokser normalt. Hvis cellerne danner for meget HER2, kan det få kræftceller til at vokse og sprede sig.


Brystkræft inddeles i HER2-positiv og HER2-negativ. Hvis din kræft er HER2-positiv, så har dine brystceller for mange HER2 proteiner. Hvis din kræft er HER2-negativ, så har dine brystceller en normal mængde HER2-proteiner. Derfor vokser og spreder HER2-positiv brystkræft sig ofte hurtigere end HER2-negativ brystkræft.


ER er også et protein, der findes på overfladen af brystceller. Hvis man er ER-positiv betyder det, at proteinet er tilstede på brystkræftcellerne. Det gør knuden følsom over for det kvindelige kønshormon østrogen og får derfor brystkræften til at vokse, når der er østrogen i kroppen.
Hvis man derimod har ER-negativ brystkræft, så er proteinet ikke til stede på kræftcellerne, og knuden er ikke følsom over for østrogen.


Om man er ER-positiv eller –negativ samt HER2-positiv eller –negativ har betydning for, hvilken behandling man skal have.


Forsøgsmetode

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt deltagerne for tilfældigt at afgøre, hvem der får forsøgsbehandling (capecitabine kombineret med standardbehandling), og hvem der får standardbehandling alene.


Læs mere om lodtrækningsforsøg:


Lodtrækningsforsøg

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du har ER-negativ, HER2-negativ brystkræft, der skal behandles med kemoterapi efterfulgt af operation

  • Du er villig til at få lavet en undersøgelse, der viser, om du har genetiske ændringer, der er forbundet med arvelig brystkræft

  • Du som minimum kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde (performancestatus 0-1)

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Du har kræft i begge bryster

  • Kræften har spredt sig til andre dele af kroppen

  • Du har haft en anden kræftsygdom inden for de sidste 5 år (med få undtagelser)

  • Du tidligere har fået kemoterapi

  • Du ikke har tilstrækkelig organfunktion

  • Du har alvorlig sygdom i nervesystemet

Sådan foregår behandlingen

Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.


Herefter deles patienterne i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe skal have standardbehandling i kombination med capecitabine, mens den anden gruppe skal have standardbehandling alene.


Alle, der deltager i forsøget, skal have kemoterapi forud for operation, hvilket svarer til, hvad du vil blive anbefalet, hvis du ikke deltager i forsøget.


Standardbehandling alene
Du skal have standard kemoterapi med stofferne epirubicin, cyklofosfamid, carboplatin og paclitaxel.
Epirubicin og cyklofosfamid får du hver anden uge i alt 4 gange.
Herefter får du 12 ugentlige behandlinger med paclitaxel, som hver tredje uge gives sammen med carboplatin.
Alle fire stoffer får du direkte i dine blodårer gennem et drop.


Forsøgsbehandling med capecitabine
Du skal have kemoterapi med stofferne epirubicin, cyklofosfamid, carboplatin og paclitaxel kombineret med forsøgsmidlet capecitabine.


Epirubicin og cyklofosfamid får du hver tredje uge, mens du i 2 af de 3 uger skal tage capecitabin 2 gange dagligt som tablet. Dette gentages i alt fire gange. Herefter skal du have 12 ugentlige behandlinger med paclitaxel, som hver tredje uge gives sammen med carboplatin.
Alle stoffer undtagen capecitabin får du direkte i dine blodårer gennem et drop.


Kontrol, afslutning og opfølgning
Du skal have taget forskellige prøver og scanninger undervejs, så lægerne kan holde øje med virkningen af behandlingen.


Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis nye oplysninger viser, at det ikke længere er hensigtsmæssigt at fortsætte forsøget.


Når du er færdig med behandlingen, skal du jævnligt gå til kontrol.

Bivirkninger ved behandlingen

Der kan være bivirkninger forbundet med forsøget. Alle, som deltager i forsøget, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger.
Du kan læse om kendte bivirkninger ved de forskellige stoffer på minmedicin.dk.


Forsøgsmedicin


Capecitabine (Capecitabine ”Accord”)


Standard kemoterapi
Carboplatin (Carboplatin “Accord”, Carboplatin “Fresenius Kabi”)


Cyclofosfamid (Sendoxan ®, Cyclophosphamid ”2care4”)


Epirubicin (Epirubicin ”Accord”, Epirubicin ”medac”, Epirubicin ”Teva”)


Paclitaxel (Abraxane, Apealea, m.fl.)


 

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Afdeling uden for Danmark
  • Herlev Hospital
  • Hillerød - Nordsjællands Hospital
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Sjællands Universitetshospital - Næstved
  • Aalborg Universitetshospital
  • Aarhus Universitetshospital (Lukket)

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Afdeling uden for Danmark

  • Herlev Hospital

  • Hillerød – Nordsjællands Hospital

  • Odense Universitetshospital

  • Rigshospitalet

  • Sjællands Universitetshospital – Næstved

  • Vejle Sygehus – Sygehus Lillebælt

  • Aalborg Universitetshospital

  • Aarhus Universitetshospital

Diverse

Sponsor: DBCG

Forsøgets id-numre

EudraCT nr.: 2018-002080-25

Denne side er sidst opdateret: 2021-11-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat