- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræ ..
- Forsøgsbehandli ..
- Forsøgs planlægning, kontro ..
- Sådan kontrolleres fo ..
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Sådan kontrolleres forsøg
Lægemiddelstyrelsen foretager inspektion af forsøgsbehandlinger der involverer lægemidler. Derudover er der i alle forsøgsprotokoller fastlagt retningslinjer for, hvordan forsøget skal evalueres og kontrolleres undervejs.
Morten Mau Sørensen, overlæge på Rigshospitalet, forklarer, hvordan forsøgsbehandling bliver kontrolleret (1:33).
Morten Mau Sørensen, overlæge på Rigshospitalet, forklarer, hvordan forsøgsbehandling bliver kontrolleret (1:33).
Lægemiddelstyrelsens kontrol
Lægemiddelstyrelsen, der godkender forsøget inden det sættes i gang, udfører også inspektioner af forsøgsbehandlinger med lægemidler for at sikre, at forsøgene overholder retningslinjerne for god klinisk praksis.
Læs mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside:
Lægemiddelstyrelsen
Lægernes kontrol af behandlingen
Undervejs vil lægerne kontrollere, om behandlingen virker, og om deltagerne får det bedre. Det kan ske ved en almindelig lægeundersøgelse, ved blodprøver, røntgenundersøgelse eller scanninger afhængig af, hvilken kræftsygdom der er tale om.
I forsøgets protokol står der, hvornår og i hvilke tilfælde forsøget skal stoppes, f.eks. hvis behandlingen ikke virker, eller den viser sig at være skadelig for patienterne.
Det er ikke sikkert, at behandlingen virker på alle patienter, og der kan være forskel på, hvordan behandlingen virker på den enkelte patient. Hvis din sygdom forværres, eller behandlingen har for voldsomme bivirkninger, vil du blive taget ud af forsøget.
Sammen med den læge, der behandler, kan du i så fald finde ud af, om der findes andre typer behandling, der er relevante for dig.
Læs alt om forsøgsbehandling:
Sidst ændret 15.02.2018
Overlæge Morten Mau-Sørensen
Forsøgsbehandling til børn
Kræftsyge børn kan få forsøgsmedicin på Rigshospitalets enhed, ’Ny medicin til børn med kræft’, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse. Læs historien:
Alternativ behandling og naturlægemidler
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.