Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Lodtrækningsforsøg, placebo og blindede forsøg

I nogle forsøg trækker en computer lod om, hvilken behandling den enkelte patient får, for at sikre en tilfældig udvælgelse. Det kaldes også randomisering eller lodtrækningsforsøg.

En sløret mand sidder på en hospitalsgang med ryggen til

Morten Mau Sørensen, overlæge på Rigshospitalet, fortæller om lodtrækningsforsøg.

Lodtrækningen skal forhindre, at forsøgets resultater påvirkes af menneskelige eller andre faktorer, der ikke direkte skyldes behandlingen. Lodtrækningen sikrer, at det eneste, der adskiller patientgrupperne, netop er den behandling, de har fået. På den måde opnår man en pålidelig sammenligning af forskellige behandlinger.

Lodtrækningen deler typisk patienterne op i to grupper:

Den eksperimentelle gruppe
Kontrolgruppen.

I den eksperimentelle gruppe blive patienterne behandlet med f.eks. en ny type medicin, mens patienterne i kontrolgruppen får standardbehandling.

Forskerne sammenligner så resultatet af de to typer behandling for at se, hvilken behandling der virker bedst eller giver færrest bivirkninger.

Patienterne i kontrolgruppen bliver fulgt og kontrolleret lige så ofte og omhyggeligt, som patienterne i gruppen, der får forsøgsbehandlingen.

Placebo

Betegnelse for medicin uden virkning. Det kan f.eks. være en sukkerpille, der ligner og ser ud som forsøgsmedicinen, men som er uden virkning.

Placebo-medicin

I nogle forsøg får forsøgsdeltagerne i kontrolgruppen placebo.

Nogle mennesker frygter at få placebo, hvis de deltager i et forsøg. Men i kræftforsøg vil man næsten altid få behandling, hvis der findes en kendt behandling.

Så i de tilfælde får man enten den bedste standardbehandling, eller en ny, og muligvis mere effektiv, behandling.

Man anvender kun placebo i et forsøg, hvis der ikke findes en standardbehandling, der vil virke på sygdommen. I de tilfælde kan man derfor ikke sammenligne stoffet med en anden behandling og er nødt til at bruge placebo for at finde ud af, om forsøgsstoffet har en effekt.

Et billede af en overlæge på Rigshospitalet.

Morten Mau Sørensen, overlæge på Rigshospitalet, fortæller, hvornår og hvordan man får placebo i forsøgsbehandling (01:52).

Blindet og dobbeltblindet forsøg

Lodtrækningsforsøg kan være åbne forsøg, blindede forsøg eller dobbeltblindede forsøg:

I et åbent forsøg ved både patient og læge, hvilken behandling (standard eller ny) den enkelte forsøgsdeltager får
I et blindet forsøg ved man som patient ikke, om man får standardbehandling eller bliver behandlet med f.eks. en ny type medicin
I et dobbeltblindet forsøg ved hverken patient eller læge, hvilken behandling (standard eller ny) den enkelte forsøgsdeltager får. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt få oplyst behandlingens art af forsøgsledelsen

Forskerne bruger blindede og dobbeltblindede forsøg for at sikre, at forsøgets resultater ikke bliver påvirket af menneskelige faktorer.

Den type forsøg er vigtige, fordi forskerne har erfaring med, at virkning/bivirkning af medicin eller behandling kan påvirkes af patientens og lægens forventninger til behandlingen.