Gå til sygdomsliste
Vælg kræftsygdom
- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræft
- Forsøgsbehandling
- Inden du deltager i et forsøg
- Spørgsmål til lægen
Facebook
Twitter
LinkedIn
Behandling for kræft
- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Støt kræftsagen
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Spørgsmål til lægen
Her er spørgsmål, du kan stille din læge, hvis han eller hun foreslår en forsøgsbehandling, eller hvis du selv har fundet et forsøg, du kunne tænke dig at deltage i.
Find en forsøgsbehandling
- Er der nogle forsøgsbehandlinger jeg kan deltage i med min kræfttype på mit sygdomsstadie?
- Kender du til forsøgsbehandlinger, der ser på nye forsøgsstoffer eller nye behandlinger?
Generelt om forsøget
- Hvad er formålet med forsøget?
- Hvordan foregår forsøget?
- Hvilke behandlinger/stoffer indgår i forsøget?
- Hvis forsøget sammenligner behandlinger, afgør lodtrækning så hvilken behandling jeg får, eller kan jeg selv vælge?
- Hvordan vil behandlingen påvirke min sygdom?
- Hvor foregår forsøget?
- Hvor længe varer forsøget?
- Hvad er mulige fordele og ulemper ved forsøget?
- Hvilke former for undersøgelser og behandlinger skal jeg gennemgå?
- Hvor mange patienter er med i forsøget?
- Får jeg forskningsresultaterne at vide, når forsøget er slut?
- Er der andre behandlingsmuligheder, og hvilke fordele og ulemper er der ved dem?
Bivirkninger og sikkerhed
- Hvilke bivirkninger kan forsøgsbehandlingen medføre?
- Hvilken standardbehandling får jeg tilbudt, hvis jeg ikke vil være med i forsøget?
- Hvilke bivirkninger er der ved standardbehandlingen?
- Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver syg eller får bivirkninger af behandlingen?
- Kan jeg stoppe i forsøget hvis jeg vil?
- Hvem kan jeg kontakte i en nødsituation?
- Hvem sørger for at forsøget kører sikkert og ordentligt?
- Er der noget jeg ikke må gøre, mens jeg får forsøgsbehandlingen?
- Er der lægemidler og andre former for indholdsstoffer jeg ikke må tage, mens jeg får forsøgsbehandling?
Hvordan er forsøget indrettet?
- Kan jeg tage en pårørende eller en ven med til mødet om informeret samtykke?
- Må jeg optage mødet eller tage noter?
- Hvem får tilladelse til at se min journal?
- Hvilke informationer om mig vil blive lagt på computeren?
- Hvem får at vide at jeg deltager i forsøget?
- Hvad skal jeg gøre hvis jeg kommer med I forsøget?
- Skal jeg oftere på hospitalet eller have foretaget flere tests?
- Vil det kræve meget tid at deltage?
- Skal jeg indlægges?
- I givet fald hvor ofte og hvor længe ad gangen?
- Hvilken opfølgning (kontrolforløb) kan jeg forvente efter forsøget?
Læs alt om forsøgsbehandling:
Sidst ændret:20.05.2019
Tekst:
Digital redaktør Kim Ringgaard
Kilde:
Overlæge Morten Mau-Sørensen