- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lymfeknudekræft (Hodgkin og Non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
-
Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
-
Forebyg kræft
-
Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
-
Forskning
-
Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
Nyheder
-
» -
»
-
-
Nyheder
-
Nyheder
-
»
-
»
-
»
-
Sociale medier
-
»
-
»
-
»
-
Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Baggrund
-
»
-
-
Støt os
-
Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Din støtte
-
»
-
»
-
Events og arrangementer
-
»
-
-
Til fagfolk
-
Til dig, der arbejder med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
- Forside
- Hjælp og viden
- Kræftformer
- Forstadier til kræft
- Familiær Adenomatøs Polypose
Facebook
Twitter
LinkedIn
Google+Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
FAP – Familiær Adenomatøs Polypose
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) er en sjælden arvelig sygdom, der opstår i tarmen.
Statistik om Familiær Adenomatøs Polypose (FAP)
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) rammer fem til ti personer om året i Danmark.
I 2015 var der 212 danske polyposefamilier.
Sygdommen opstår oftest, når man er mellem 10 og 20 år.
Polypperne opstår kun sjældent efter 40-årsalderen.
Sygdommen kan konstateres ved, at der er udviklet små polypper på indersiden af tyktarmen og endetarmen – oftest mange. Hvis man ikke får behandling, vil en eller flere af polypperne med tiden blive til en kræftknude
Polyposepatienter er særligt disponerede for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen, men heldigvis opdages sygdommen oftest, inden kræften er opstået. I dag er der rigtig gode behandlinger for polypose. Det betyder, at man godt kan leve et normalt liv, selvom man er polyposepatient.
Her kan du læse en kort version af teksterne om Familiær Adenomatøs Polypose (FAP).
Årsager til Familiær Adenomatøs Polypose
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) er en arvelig sygdom, der kan nedarves autosomalt dominant.
Årsager til Familiær Adenomatøs Polypose
Symptomer på Familiær Adenomatøs Polypose
I de første mange år giver polypperne næsten aldrig symptomer. Det første symptom på Familiær Adenomatøs Polypose kan være blod eller slim fra endetarmen. Der kan også opstå diarré, lette mavesmerter eller blodmangel.
Tarmsystemet.
Undersøgelser ved Familiær Adenomatøs Polypose
Der findes to metoder til at undersøge, om man har FAP: en blodprøve og en kikkertundersøgelse af tarmen.
Hvis man får konstateret Familiær Adenomatøs Polypose – eller en anden i familien får sygdommen – bør den nærmeste familie også undersøges for at finde ud af, om de har mutationen.
Undersøgelser ved Familiær Adenomatøs Polypose
Diagnose ved Familiær Adenomatøs Polypose
Diagnosen Familiær Adenomatøs Polypose stilles ved gentest af en blodprøve og ved hjælp af en kikkertundersøgelse af tarmen (sigmoideoskopi).
Diagnose ved Familiær Adenomatøs Polypose
Behandling af Familiær Adenomatøs Polypose
FAP behandles altid med operation.
Behandling af Familiær Adenomatøs Polypose
At leve med Familiær Adenomatøs Polypose
Det varierer fra person til person, hvor hurtigt man kan vende tilbage til hverdagen efter sygdom og operation. Umiddelbart efter du er blevet opereret og udskrevet fra hospitalet, kan du oftest genoptage normale daglige funktioner.
At leve med Familiær Adenomatøs Polypose
Kontrol efter Familiær Adenomatøs Polypose
Efter operationen skal du jævnligt til kontrol for at sikre, at nye polypper ikke udvikler sig til kræftknuder.
Kontrol efter Familiær Adenomatøs Polypose
Mere viden om Familiær Adenomatøs Polypose
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om Familiær Adenomatøs Polypose.
Pjece om FAP - Familiær Adenomatøs Polypose
Du kan få vores gratis pjece om FAP - Familiær Adenomatøs Polypose via webshoppen:
Sidst ændret 14.03.2016
Overlæge, leder af polyposeregistret Niels Jespersen
Professor, overlæge og ph.d. i genetik Anne-Marie Gerdes
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Tilmelding nyhedsbrev
Indtast dine oplysninger og tilmeld dig: