- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Kræftformer
- Forstadier til kræft
- FAP – Familiær Adenomatøs Polypose
Facebook
Twitter
LinkedIn- Kræftsygdomme
- Metastaser (spredning)
- Forstadier til kræft
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
FAP – Familiær Adenomatøs Polypose
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) er en sjælden arvelig sygdom, der opstår i tarmen.
Sygdommen viser sig ved, at der er udviklet små polypper på indersiden af tyktarmen og endetarmen – oftest mange. Hvis man ikke får behandling, vil en eller flere af polypperne med tiden blive til en kræftknude
Når man har polypose er man i særlig risiko for at udvikle kræft i tyk- og endetarmen. Heldigvis bliver sygdommen ofte opdaget, inden kræften er opstået.
I dag er der rigtig gode behandlinger for polypose. Det betyder, at man godt kan leve et normalt liv, selvom man har polypose.
Her får du links til mere viden om Familiær Adenomatøs Polypose (FAP).
Årsager til Familiær Adenomatøs Polypose
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) er en arvelig sygdom, der skyldes en ændring i generne (arveanlægget). Læs mere:
Symptomer på Familiær Adenomatøs Polypose
I de første mange år giver polypperne næsten aldrig symptomer. Det første symptom på Familiær Adenomatøs Polypose kan være blod eller slim fra endetarmen. Der kan også opstå diarré, lette mavesmerter eller blodmangel. Læs mere om symptomer:
Undersøgelser ved Familiær Adenomatøs Polypose
Der findes to metoder til at undersøge, om man har FAP - en blodprøve og en kikkertundersøgelse af tarmen.
Hvis man selv eller et familiemedlem får konstateret FAP, bør den nærmeste familie også blive undersøgt for at finde ud af, om de har mutationen. Læs mere:
Diagnose ved Familiær Adenomatøs Polypose
Diagnosen Familiær Adenomatøs Polypose stilles ved en blodprøve, der kan vise, om du har genændringen, og ved hjælp af en kikkertundersøgelse af tarmen (sigmoideoskopi). Læs mere:
Behandling af Familiær Adenomatøs Polypose
FAP behandles altid med operation. Læs mere:
At leve med Familiær Adenomatøs Polypose
Det varierer fra person til person, hvor hurtigt man kan vende tilbage til hverdagen efter sygdom og operation. Umiddelbart efter du er blevet opereret og udskrevet fra hospitalet, kan du oftest genoptage normale daglige funktioner. Læs mere om hverdagen, når man har FAP:
Kontrol efter Familiær Adenomatøs Polypose
Efter operationen skal du jævnligt til kontrol for at sikre, at nye polypper ikke udvikler sig til kræftknuder. Læs mere:
Forekomst og arvelig risiko ved Familiær Adenomatøs Polypose
Læs om, hvor mange der får Familiær Adenomatøs Polypose hvert år, og hvor mange der lever med sygdommen. Du kan også læse mere om risikoen for, at ens børn arver sygdommen:
Mere viden om Familiær Adenomatøs Polypose
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om Familiær Adenomatøs Polypose:
Pjece om FAP - Familiær Adenomatøs Polypose
Du kan få vores gratis pjece om FAP - Familiær Adenomatøs Polypose via webshoppen:
Læs alt om forstadier til kræft
Sidst ændret:11.04.2018
Overlæge Niels Jespersen, Polyposeregistret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital.
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Tilmelding nyhedsbrev
Indtast dine oplysninger og tilmeld dig: