Gå til sygdomsliste

Kikkertundersøgelse ved Familiær Adenomatøs Polypose

Viser gentesten, at man har arvet mutationen (genforandringen), bør man regelmæssigt få lavet kikkertundersøgelser.

Hvis gentesten viser, at man ikke har arvet familiens mutation, behøver man ikke at få foretaget kikkertundersøgelser, da risikoen for at udvikle polypper eller tarmkræft så ikke større end alle andres risiko.

Viser gentesten, at man har arvet familiens mutation, er det helt sikkert, at man før eller siden vil udvikle polypper. Hvis ikke polypperne bliver fjernet, kan de udvikle sig til kræft i tarmen.

Derfor er det vigtigt, at man regelmæssigt få lavet kikkertundersøgelser og senere i sygdomsforløbet få en operation. Man vil derfor få tilbudt en kikkertundersøgelse hvert, indtil der udvikles polypper.

Andre i familien, der har arvet mutationen, bør også få lavet regelmæssige kikkertundersøgelser.

I de familier, hvor man ikke kan anvende gentest, bliver familiemedlemmer fra 10-12-årsalderen tilbudt regelmæssige kikkertundersøgelser. Undersøgelsen gentages hvert andet år indtil 40-års-alderen og herefter hvert tredje-femte år indtil 60-års-alderen. Herefter er sandsynligheden for at udvikle FAP så lille, at der ikke er grund til flere undersøgelser.

Kikkertundersøgelse af den nederste del af tarmen

Kikkertundersøgelsen foretages med en lang, bøjelig kikkert (undersøgelsen kaldes også sigmoideoskopi).

Lægen fører en tynd slange gennem endetarmsåbningen og op i den nederste del af tyktarmen, hvor han eller hun undersøger for polypper.

Undersøgelsen kan føles ubehagelig, fordi der pustes lidt luft i tarmen, men det gør som regel ikke ondt.

Hos børn, der skal vænne sig til kikkertundersøgelserne, er det kun de nederste 10 cm af tarmen, som lægen undersøger.

Hvis der findes polypper i tarmen ved undersøgelsen

Hvis der er polypper i tarmen, vil nogle af dem blive fjernet med det samme for at blive undersøgt nærmere.

På den måde kan lægen konstatere, om polypperne er af typen 'adenom' som kan være et tegn på FAP, eller om det er en anden type polypper.

Det gør ikke ondt at få fjernet polypperne.

Undersøgelse af hele tyktarmen

Hvis der er tale om adenomer, skal man have undersøgt resten af tyktarmen med en længere, bøjelig kikkert.

Denne undersøgelse kaldes en koloskopi. Her fjerner lægen nogle af de største polypper for at undersøge dem nærmere og på den måde afgøre, hvor meget sygdommen har udviklet sig. Læs mere:

Koloskopi

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tarmen og bruges både som undersøgelse og til at fjerne polypper i tarmen. Se en film om, hvordan en koloskopi foregår. 11:05 min.

Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tarmen og bruges både som undersøgelse og til at fjerne polypper i tarmen. Se en film om, hvordan en koloskopi foregår. 11:05 min.

Undersøgelse for polypper i tolvfingertarmen

Størstedelen af polyposepatienter udvikler også polypper i tolvfingertarmen (duodenum).

Polypperne er af samme type som dem i tyktarmen, men risikoen, for at de udvikler sig til kræft, er meget mindre.

For en sikkerheds skyld tilrådes polyposepatienter over 25 år at få foretaget en kikkertundersøgelse af mavesæk og tolvfingertarm – en såkaldt gastroskopi.

Hvis lægen finder polypper i tolvfingertarmen, bliver man anbefalet regelmæssig at få lavet en gastroskopi, hvor der tages vævsprøver. På den måde kan lægen holde øje med, om polypperne ændrer sig. Læs mere:

Gastroskopi

Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør og øverste del af mave-tarm systemet. Se en film om hvordan undersøgelsen foregår. 6:36 min.

Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør og øverste del af mave-tarm systemet. Se en film om hvordan undersøgelsen foregår. 6:36 min.

Læs mere om forekomst og arvelighed:
Forekomst og arvelig risiko


Læs alt om undersøgelser ved Familiær Adenomatøs Polypose:

Undersøgelser ved Familiær Adenomatøs Polypose


 

Rådgivning

Her kan du få rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Til pårørende

Få gode råd til at håndtere livet som pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende