Gå til sygdomsliste

Forstadier til testikelkræft – GCNIS testis

Forstadier til testikelkræft kaldes også for germ cell neoplasia in situ (GCNIS), som forkortes til GCNIS testis. GCNIS testis er en forløber for testikelkræft.

Forskere regner med, at GCNIS testis er en forløber for alle tilfælde af testikelkræft, dvs. at hvis man får konstateret testikelkræft, så har man haft GCNIS testis. Forskerne regner med, at alle tilfælde af GCNIS testis udvikler sig til testikelkræft efter kortere eller længere tid, hvis de ikke bliver behandlet.

Kræftceller vokser ukontrolleret og uden at respektere de normale grænser mellem de forskellige væv i kroppen. Neoplasia in situ betyder egentlig ’kræft på stedet’. Hvis man har GCNIS, er ens celler forandrede, så de ligner kræftceller, men de har endnu ikke mistet evnen til at respektere vævsgrænser – og derved adskiller de sig fra kræftceller. Begrebet neoplasia in situ bruges også ved mange andre kræftsygdomme som f.eks. livmoderhalskræft og brystkræft.

Forskerne mener, at GCNIS-cellerne i testiklen allerede opstår i fosterlivet ud fra de celler, som senere skulle udvikle sig til sædceller (de germinative celler). Det er muligt at påvise GCNIS-celler i en testikel ved at undersøge en vævsprøve fra testiklen i et mikroskop. Hvis man har GCNIS testis, så findes de forandrede celler kun inde i de sæddannende rør, mens de ved testikelkræft også findes andre steder i testiklen. Uden behandling udvikler GCNIS-cellerne i testiklen sig før eller siden til testikelkræft.

Den venstre pil viser normalt testikelvæv med sæddannende væv i rørstruktur. Den højre pil viser det sæddannende væv i rørene erstattet af GCNIS-celler.

Testiklernes udvikling

Når et foster udvikles inde i sin mors mave, så vandrer de celler, der senere bliver sæddannende, mod området mellem nyrerne og danner det såkaldte gonade anlæg. Her samles cellerne for senere – som testikler – at vandre ned i pungen fra den bageste del af bughulen. Blodforsyning, nerveforsyning og lymfekar følger med cellerne, så de herefter udgår fra området mellem nyrerne og vandrer ned i pungen.

Årsager til GCNIS

Forskere ved ikke, hvorfor GCNIS opstår, men formentlig sker skaden allerede i en tidlig fostertilstand. Forskellige undersøgelser tyder på, at moderens kønshormoner i nogle tilfælde kan påvirke barnet i fostertilstanden, så det udvikler en øget risiko for at få GCNIS. Det er dog ikke afklaret, hvordan kønshormonerne påvirker barnet.

Nogle forhold giver øget risiko for at have GCNIS testis

En dansk mand har knap 1 pct. risiko for at have GCNIS testis og dermed 1 pct. risiko for at udvikle testikelkræft.

Hvis ens testikler afviger fra den normale udvikling eller funktion, har man en større risiko for at rumme GCNIS testis. Det gælder f.eks. hos:

  • Mænd med nedsat sædcelleproduktion – de har en lidt forhøjet risiko for at have GCNIS testis. Deres risiko er formentlig mellem 1 og 2 pct.
  • Mænd, hvis testikler ikke var i pungen allerede i de første levemåneder – de har en risiko for at have GCNIS testis på mellem 2 og 3 pct.
  • Mænd, der har eller har haft testikelkræft i en testikel – de har en risiko på 5 pct. for at have GCNIS testis i den anden testikel
  • Mænd, som har et familiemedlem i lige linje (far, bror, farfar), der har GCNIS testis eller testikelkræft – GCNIS testis ser ud til i enkelte tilfælde at være arvelig, idet risikoen for at få forstadier til testikelkræft er øget til cirka 6-8 pct., hvis man har en bror, som har haft GCNIS testis eller testikelkræft. Risikoen er noget mindre, hvis det er ens far, der har haft forstadier eller testikelkræft. Hvilke gener, der er involveret, når flere i en familie har testikelkræft, er endnu ikke afklaret
  • Mænd, som får konstateret testikelkræft uden for testiklerne (dvs. testikelkræft i bughulen) – de har i cirka 30-40 pct. af tilfældene GCNIS testis i en eller begge testikler

Symptomer på GCNIS testis

GCNIS testis giver ikke symptomer, men testikler med GCNIS testis vil ofte være mindre end raske testikler.

Mistanken opstår som regel, hvis man har dårlig sædkvalitet, hvis man som voksen bliver behandlet for manglende nedsynkning af sine testikler, eller hvis man udvikler testikelkræft. I sjældne tilfælde kan der ved ultralydsscanning af testiklerne ses forandringer, som giver mistanke om GCNIS i testiklen.

Undersøgelser ved GCNIS testis

Lægen vil først og fremmest føle på testiklerne for at undersøge testiklens størrelse, konsistens og placering. Lægen vil også foretage en ultralydsundersøgelse, fordi scanningen sommetider kan vise, om vævet ser uregelmæssigt ud.

Man vil også få taget blodprøver, som giver oplysninger om testiklens funktion. Testiklens produktion af mandligt kønshormon (testosteron) vil blive vurderet ved at måle mængden af mandligt kønshormon i blodet.

En sædprøve er den bedste metode til at vurdere sædcelleproduktionen, men en blodprøve kan også give oplysninger om sædcelleproduktionen. Det hormon, der styrer dannelsen af sædceller (follikel stimulerende hormon, FSH), er forhøjet, hvis sædcelleproduktionen er nedsat.

Der forskes i at finde en metode – f.eks. en blodprøve eller en sædprøve – til at påvise GCNIS testis, men den eneste sikre metode til at be- eller afkræfte mistanken om GCNIS testis er at tage vævsprøver (biopsier) fra testiklerne. Vævsprøver tages ambulant i lokal bedøvelse. Lægen skærer et lille snit i huden på pungen og klipper 3x3x3 mm væv ud fra hver testikel. Bagefter sys huden sammen igen.

Vævsprøven bliver undersøgt i mikroskop, hvor lægen kan se sædcellerne og eventuelle GCNIS-celler. Før lægen kan undersøge vævet i mikroskop, skal vævet gennemgå en forbehandling. Alt i alt vil forbehandling og undersøgelse tage 2-3 uger.

Læs mere:

Vævsprøve – biopsi

Med et lille snit tager lægen en vævsprøve fra testiklen. Undersøgelsen i mikroskop vil senere vise, om der er forstadier til testikelkræft i testiklen.

Behandling af GCNIS testis

Behandlingen af GCNIS testis afhænger af, om man har én rask testikel, eller om der er GCNIS-celler i begge testikler. Derfor skal begge testikler undersøges med en vævsprøve, inden en behandling kan påbegyndes.

  • Hvis der er GCNIS testis i en af testiklerne, er behandlingen operation, hvor testiklen bliver fjernet
  • Hvis der er GCNIS testis i begge testikler, skal man have strålebehandling i stedet for operation, således at der er mulighed for at bevare så meget af ens egen testosteronproduktion som muligt
  • Hvis man allerede har fået fjernet en testikel, og der påvises GCNIS testis i den tilbageværende testikel, vil behandlingen være strålebehandling af testiklen med GCNIS testis, således at der er mulighed for at bevare så meget af ens egen testosteronproduktion som muligt. Alternativt kan der foretages operation, hvor testiklen fjernes. Sidstnævnte vil hos alle betyde, at man skal have supplerende behandling med mandligt kønshormon
  • Mænd, som får konstateret GCNIS testis i forbindelse med en undersøgelse for kræftsvulster opstået i kønsceller (germinative kræftsvulster) andre steder end i testiklen, vil få kemoterapi og bagefter få fjernet den ene testikel, hvis kun den ene testikel er ramt. Hvis der er GCNIS testis i begge testikler, er behandlingen strålebehandling

Testiklen fjernes ved et lille snit i lysken, hvorefter lægen trækker testiklen op fra pungen og ud. Operationen kaldes orchiektomi. Hvis man ønsker det, kan der lægges en protese ned i pungen i stedet for den fjernede testikel.

Bivirkninger ved operation

Der er en lille risiko for blødning og/eller infektion, når man tager en vævsprøve af en testikel og ved operation.

På længere sigt kan man få nedsat hormonproduktion, hvis man har fået fjernet den ene testikel, men de fleste klarer sig fint med den tilbageværende testikel. Sædcelleproduktionen er i forvejen oftest nedsat, og testiklen med GCNIS testis vil kun bidrage med en beskeden sædcelleproduktion, som derfor hverken gør fra eller til i forhold til ens sædkvalitet. Forplantningsevnen kan dog forværres ved operation, og derfor er det vigtigt at overveje at nedfryse sæd før operationen.

Hvis begge testikler fjernes, kan man ikke længere danne sædceller, og det bliver nødvendigt at få livslang behandling med mandligt kønshormon. Behandlingen med mandligt kønshormon betyder, at alle patienter kan opretholde et normalt liv og dermed også bevare deres seksualliv.

Hvis man har mangel på mandligt kønshormon, vil man ofte have symptomer såsom almen træthed, humørsvingninger, irritabilitet, nedsat sexlyst og nedsat evne til rejsning og udløsning.

Bivirkninger ved strålebehandling

Ved strålebehandling kan der under og i en periode efter behandlingen være en smule rødme og ømhed i huden i det område, der er blevet behandlet.

På længere sigt kan hormonproduktionen i testiklen, som er blevet strålebehandlet, blive nedsat. Er der tale om strålebehandling af begge testikler eller af den tilbageværende testikel efter operation for testikelkræft, vil cirka 50 pct. af patienterne få brug for supplerende behandling med mandligt kønshormon. Behandlingen med mandligt kønshormon betyder, at alle patienter kan opretholde et normalt liv og dermed også bevare deres seksualliv.

Testikler, der har GCNIS testis, producerer som regel kun få sædceller. Det sæddannende væv er derfor meget følsomt over for strålebehandling. Strålebehandling af en testikel medfører, at dannelsen af sædceller ophører for altid i denne testikel. Så hvis man får strålebehandling af begge testikler, bliver man varigt steril af behandlingen. Det er derfor vigtigt at overveje at få udtaget og gemt sæd, før behandlingen begynder.

Læs mere:

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn hos drenge og mænd

Rettigheder ved fertilitetsbehandling i forbindelse med kræft

Kontrol

1 år efter behandlingen skal du til et kontrolbesøg på hospitalet, hvor lægen tjekker, hvor effektiv strålebehandlingen har været. Det gøres ved at tage nye vævsprøver, som undersøges og sammenlignes med de gamle.

Som en del af dit kontrolforløb, får du også en ultralydsscanning af den strålebehandlede testikel en gang om året i minimum 10 år. Da strålebehandling af den ene testikel ofte gives til patienter, der er opereret for testikelkræft i den anden testikel, vil kontrolforløbet for strålebehandlede patienter ofte inkludere kontrolundersøgelser for testikelkræft – undersøgelserne vil blive foretaget ved et samlet besøg hos lægen.

Hvis lægen har mistanke om mangel på mandligt kønshormon eller finder det nødvendigt at kontrollere eventuel hormonbehandling, vil du kunne blive indkaldt til ekstra kontrolbesøg på hospitalet.

Hvis der kun er fundet GCNIS testis, og den syge testikel er fjernet, skal du kun gå til kontrol det første år, med mindre du har behov for behandling med mandligt kønshormon.

Behandling med mandligt kønshormon (testosteron)

Hvis man har øget risiko for hormonmangel, vil man få kontrolleret mængden af kønshormoner jævnligt. Mangel på kønshormon kan medføre træthed, humørsvingninger, irritabilitet, nedsat sexlyst og nedsat evne til rejsning. Symptomerne kan optræde i forbindelse med mange andre tilstande, som lægen skal udelukke, før en behandling med mandligt kønshormon testosteron kan påbegyndes.

Behandling med mandligt kønshormon får man enten i form af kapsler, plaster, gel til påsmøring på huden eller indsprøjtninger. Behandlingen afhænger af, hvor svær graden af hormonmangel er. Behovet for behandling kan ændre sig med tiden, og det er derfor vigtigt, at behandlingen jævnligt kontrolleres af en læge.

Symptomer på hormonelle senfølger hos mænd

At leve med GCNIS testis

Patienter med testikelkræft har generelt sværere ved at få børn end andre mænd, og behandlingen for testikelkræft kan forværre det yderligere. Mænd, der har fået strålebehandlet begge testikler, bliver varigt sterile.

Nogle mænd føler sig hæmmet efter at have fået fjernet en testikel, mens andre ikke synes, at det er noget større problem. Det er muligt at få sat en testikelprotese ind. Den fås i tre størrelser og har form som en almindelig testikel.

Det påvirker oftest ens lyst og seksualfunktion at få påvist en alvorlig sygdom – det kan være en mulighed, at man får tilbudt samtale med en sexolog, psykolog eller psykiater, eller man kan selv opsøge en af disse fagpersoner og få gode råd. Til en eventuel samtale kan det være en god idé, at man tager sin partner med.

Læs mere:

Kræftbehandling kan påvirke evnen til at få børn

Resultaterne af behandlingen for GCNIS testis

Resultaterne af behandlingen er gode. Ved operation fjernes GCNIS testis i testiklen, og det gør, at risikoen for testikelkræft bliver mindre. Man er derfor med meget stor sandsynlighed helbredt efter operationen.

Ved strålebehandling fjernes GCNIS testis i testiklen, og næsten alle bliver helbredt. Hvis man har fået konstateret GCNIS i den ene testikel og testikelkræft i den anden testikel eller uden for testiklerne, så er ens risiko for tilbagefald den samme som for mænd, der kun har testikelkræft i samme stadium.

Forslag til spørgsmål du kan stille lægen:

Hvordan påvirker sygdommen og behandlingen min evne og lyst til sex?

Hvis din produktion af mandligt kønshormon er eller bliver nedsat, kan din lyst og evne til sex også være nedsat. At få en alvorlig sygdom er en livskrise, som ligeledes kan påvirke din seksualitet i negativ retning. Det er i vid udstrækning muligt at afhjælpe begge situationer. Tal med din læge om, hvad du kan gøre eller få hjælp til.

Kan jeg få børn efter behandlingen?

Hvis den tilbageværende testikel er normal, kan der være mulighed for, at du kan få børn efter behandlingen. Hvis begge testikler er blevet fjernet eller udsat for strålebehandling, bliver du varigt steril. I så fald kan det være en mulighed at benytte eventuelt nedfrosset sæd, donorsæd eller adoption, hvis du ønsker at få børn efter endt behandling.

Må jeg gå i seng med min partner i behandlingsperioden?

Ja, men generelt skal graviditet undgås under såvel kemoterapi som strålebehandling, fordi der teoretisk er en risiko for, at der kan opstå skader på arvematerialet og derfor en øget risiko for at få et barn med medfødte misdannelser.

Lægerne ved ikke meget om, hvordan kemoterapi påvirker ens partner, hvis man har seksuelt samvær under eller efter behandling. For en sikkerheds skyld anbefales det, at man bruger kondom, mens man er i behandling og de første dage efter en kemoterapibehandling, da kroppen i det tidsrum udskiller affaldsstoffer fra medicinen igennem alle former for kropsvæsker, f.eks. sæd.

Kræft og seksualitet

Kan min sæd blive opbevaret i en sædbank?

Ja, og det anbefales, at du får frosset sæd ned og gemt i en sædbank, før behandling begynder, hvis der altså er levende sædceller i sædvæsken.

Er sygdommen arvelig?

GCNIS er arvelig i enkelte familier. Der er øget risiko for at få GCNIS og testikelkræft, hvis man har brødre eller en far, som har haft GCNIS eller testikelkræft.

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med hospitalsafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.

Cancerforum.dk

 

Rådgivning

Her kan du få rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Råd til pårørende

Få gode råd til at håndtere livet som pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende