Gå til sygdomsliste

Symptomer på levermetastaser

Symptomer på levermetastaser er forskellige og afhænger af metastasens størrelse, og hvor i leveren den sidder. Her kan du læse om forskellige symptomer på levermetastaser.

Hvis metastaserne i leveren er små, er det ikke sikkert, at man får symptomer. Nogle gange opdages levermetastaser først ved kontrolbesøg for en anden kræftsygdom.

De mest almindelige symptomer på levermetastaser er:

  • Kvalme
  • Manglende appetit
  • Vægttab
  • Træthed

Feber og mavesmerter

Andre symptomer på levermetastaser kan være langvarig feber eller ubehag og smerter opadtil i maven på grund af den forstørrede lever. I visse tilfælde kan smerterne også føles i den højre skulder, da den forstørrede lever og den højre skulder har fælles nerveforsyning fra rygraden.

Gulsot og hudkløe

Leveren producerer galde, og hvis levermetastaser blokerer galdegangenes afløb, kan man få gulsot (icterus). Ved gulsot bliver huden og slimhinderne gule på grund af ophobning af galdefarvestoffet bilirubin i kroppen. Samtidig bliver afføringen lys og urinen mørk.

Hudkløe er også almindeligt. Det skyldes affaldsstoffer, som leveren ikke får udskilt.

Væske i bughulen (ascites)

Metastaser i leveren kan medføre væske i bughulen (ascites) af flere årsager:

  • Levermetastaserne kan trykke på leverens vener, så væske ophobes i bughulen
  • Leverskader kan ændre kroppens væskebalance og medføre væskeophobning
  • Kræft kan blokere lymfesystemet, som normalt skiller kroppen af med overflødig væske via urinen

Lægen kan tømme bughulen for væske i lokalbedøvelse med en lille slange gennem bugvæggen.

Symptomerne behøver ikke være tegn på kræft

Det er vigtigt at huske, at der kan være mange andre årsager til symptomerne end kræft. Men det er vigtigt at blive undersøgt af en læge og finde årsagen.

Læs alt om levermetastaser

Levermetastaser – forsiden

 

Hvis kræften kommer igen

To kvinder sidder med ryggen til på en bænk i en park og taler sammen

Om reaktioner på tilbagefald og om mulighederne for behandling.

Hvis kræften er kommet igen


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Råd til pårørende

Råd til pårørende

Få hjælp til at tackle livet som pårørende til en kræftpatient.

Råd til pårørende