Gå til sygdomsliste

Sammenholdet

Sammenholdet er en gratis app til kræftpatienter og deres nærmeste pårørende, der gør det nemt at koordinere hjælp i hverdagen fra familie, venner og bekendte.

Når en alvorlig sygdom som kræft træder ind i billedet, kan det være svært at finde overskud til alle hverdagens praktiske gøremål.

Heldigvis har mange en omgangskreds, der gerne vil træde til, men som kan have svært ved at vide, hvad de konkret kan gøre for at hjælpe.

Opret et lukket netværk

Med appen Sammenholdet kan du oprette et lukket netværk og invitere udvalgte venner, familiemedlemmer og bekendte til netværket som hjælpere. I netværket kan du oprette forskellige typer af opgaver. Det kan eksempelvis være hjælp til at aflaste med praktiske gøremål såsom madlavning, husarbejde og børnepasning.

Sammenholdet giver også mulighed for at skrive beskeder til netværket, hvis du f.eks. vil fortælle om status på sygdomsforløbet undervejs.

Download Sammenholdet
Sammenholdet (app)

Sammenholdet kan downloades gratis i App Store eller Google Play. 

Du kan også bruge Sammenholdet, hvis du eller din nærmeste har en anden sygdom end kræft, som gør, at I har brug for hjælp fra jeres netværk.

Skriv til os

Hvis du har spørgsmål, feedback eller forslag til forbedringer omkring Sammenholdet, er du velkomment il at skrive til Kræftens Bekæmpelse på: sammenholdet@cancer.dk

Læs mere

Du kan læse mere om sammenholdet og se en film om appen her:

Sammenholdet

 

På cancerforum.dk kan du anonymt og sikkert skrive sammen med andre kræftpatienter, pårørende og efterladte:

Cancerforum.dk


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende


Børns behov når far eller mor har kræft

Når mor eller far har kræft, har børn først og fremmest brug for omsorg og kærlighed.

Børn i kræftramte familier


Opskrifter

Opskrifter

Hvad skal jeg spise, hvis jeg har kræft?

Opskrifter