- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Uforklarlig blødning
Man skal gå til lægen, hvis man opdager blod i urin, afføring eller opkast, hvis man hoster blod op eller bløder fra underlivet.
En uforklarlig blødning skal man altid tage alvorligt og få undersøgt af en læge.
En blødning behøver ikke være tegn på kræft, men man ser det i forbindelse med visse kræftformer.
Det skyldes, at kræftknuder danner mange nye blodkar, som let kan komme til at bløde. En kræftknude kan også vokse ind i eksisterende blodkar og dermed medføre blødning.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at blod ikke nødvendigvis er rødt. Hvis blødningen i mave-tarm kanal opstår højt oppe, vil blodet i afføringen være sort.
Vær opmærksom på:
-
Blodig opkastning
Blodig opkastning kan skyldes en voldsom maveinfektion, mavesår eller udvidede blodårer i spiserøret. Men mavekræft kan også bløde. Kaster man frisk blod op, skal man gå til læge med det samme.
-
Blodigt opspyt
Hoster man blodigt slim op, kan det skyldes f.eks. bronkitis. Men det kan også være tegn på kræft i lungerne.
-
Rødt eller sort blod i afføring
Blødning fra endetarmen skyldes oftest hæmorider, men rødt blod i afføringen kan også være tegn på tarmkræft. Visse ting man har spist, f.eks. rødbeder eller kultabletter, kan farve afføringen mørk. Sortfarvet afføring kan dog også skyldes blødning fra den øvre del af tarmen. Både frisk blod og sortfarvet afføring bør undersøges hos lægen.
-
Blod i urinen
Blod i urinen kan stamme fra infektion, nyresten eller rifter. Men det kan også skyldes kræft i nyrerne eller blæren, hvor blødningen som regel ikke er ledsaget af smerter. Blod i urinen er aldrig 'normalt', og derfor skal man altid søge læge.
-
Blødning fra underlivet
Blødninger fra underlivet, der ikke skyldes menstruation, eller som opstår efter overgangsalderen, bør man altid får undersøgt nærmere. Årsagen kunne være kræft i livmoderhalsen eller livmoderen.
-
Blod i sæden
Som regel finder man aldrig årsagen til blod i sæden, men det kan skyldes infektion eller være et symptom på prostatakræft.
Det behøver ikke at være kræft
Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan ligeså godt være symptomer på noget andet. Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.
Få råd om, hvad du selv kan gøre for at forebygge kræft:
Læs alt om symptomer
Sidst ændret:23.03.2017
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
