- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Undersøgelser for kræft
- Blodprøver
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Blodprøver
En blodprøve alene kan i de fleste tilfælde ikke vise, om du har kræft - men den kan sige noget om, hvordan kroppens organer fungerer. I nogle tilfælde kan en blodprøve give mistanke om særlige kræftformer.
En blodprøve er en del af det samlede billede, der skal til for at lægen kan stille diagnosen, undersøge din helbredstilstand og senere vurdere, hvordan behandlingen virker.
Som kræftpatient får du som regel taget en del blodprøver i løbet af din sygdom.
Du vil ofte få taget blodprøver med en tynd kanyle, der hvor albuen bøjer.
Lægen tager blodprøver for at:
- Få hjælp til at stille diagnosen ved hjælp af specielle undersøgelser af cellerne i blodet
- Vurdere, om de forskellige organer i kroppen fungerer normalt, så han kan afgøre, om du kan tåle behandlingen
- Vurdere, om behandlingen har den rette effekt, og om der måske er bivirkninger
Du får ikke blodmangel
Du vil ofte få taget blodprøver med en tynd kanyle fra en blodåre, der hvor albuen bøjer. Læs mere om, hvordan en blodprøve foregår:
Hvad betyder tallene?
Laboratorieskemaet indeholder navnet på de blodprøver, du har fået taget, og tallene for, hvor du ligger i forhold til et normalområde.
Læs mere om undersøgelserne for de forskellige sygdomme
Blodprøve kan måle PSA-tallet og evt. sige noget om prostatakræft
PSA er et naturligt forekommende protein, der kun dannes i prostata. Det naturlige indhold af PSA i blodet er højere, jo ældre manden er, jo større prostataen er, og hvis prostataen eventuelt er syg. Læs mere om undersøgelsen:
Sidst ændret:14.12.2017
Læge Elisabeth Kjems