Gå til sygdomsliste

Kikkertundersøgelser

Kikkertundersøgelser (endoskopier) kan vise, om der kræft i f.eks. mavesæk, spiserør, tarm, blære, lunger og luftveje. Gennem kikkerten kan lægen tage vævsprøver eller helt fjerne små kræftknuder.

Kikkertundersøgelser

Kikkertundersøgelse kaldes også endoskopi. Et endoskop er en tynd, bøjelig kikkertslange, som føres ind i kroppens naturlige åbninger, f.eks. gennem spiserøret.

Gennem kikkerten (endoskopet) kan lægen bl.a. se nærmere på kræftknuden, tage vævsprøver og eventuelt helt fjerne mindre knuder. Nogle kikkerter har også ultralyd, så lægen kan foretage en indvendig scanning af kroppens organer.

Læs om de enkelte kikkertundersøgelser:

Generelt om kikkertundersøgelser

I endoskopet er der indbygget kanaler til lys, kikkert, sug og en stålwire med en lille tang i enden til at tage vævsprøver samt fjerne små knuder. Læs mere:

Endoskopi - kikkertundersøgelse


Bronkoskopi - undersøgelse af bronkier og lunger

Med et bronkoskop kan lægen systematisk efterse luftrør, bronkier og lunger og tage vævsprøver fra forandringer, som kræver nærmere undersøgelse i mikroskop. Læs mere:

Bronkoskopi


Endoskopisk ultralydsundersøgelse

Endoskopisk ultralyd (EUS) er en kikkertundersøgelse kombineret med ultralydsscanning. Med et ultralydshoved anbragt i spidsen af endoskopet kan lægen lave en indvendig scanning af organerne.

Endoskopisk ultralydsundersøgelse


Gastroskopi - undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm

Ved en gastroskopi får man undersøgt spiserør, mavesæk og tolvfingertarm med en lang, bøjelig kikkert med lys i. Læs mere:

Gastroskopi


Koloskopi - undersøgelse af tarmene

En koloskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen, tyktarmen og det sidste stykke af tyndtarmen:

Koloskopi


Laparoskopisk ultralydsundersøgelse

Ved en laparoskopisk ultralydsundersøgelse fører lægen et lille rør ind ved navlen og herigennem en lille ultralydsscanner, som kan scanne f.eks. lever, bugspytkirtel og mavesæk.

Laparoskopisk ultralydsundersøgelse (LUS)


Læs alt om undersøgelser for kræft:

Undersøgelser for kræft (forsiden)

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft