Gå til sygdomsliste

Knoglemarvsundersøgelse

Ved en knoglemarvsundersøgelse får man taget en vævsprøve fra knoglemarven. Prøven kan afsløre, om der er kræftceller til stede i knoglemarven.

Knoglemarvsundersøgelse bruges, hvis der er mistanke om leukæmi, kræft i knoglemarven, myelomatose eller lymfeknudekræft, eller hvis der er uforklaret mangel på blod i kroppen.

Man bruger også knoglemarvsundersøgelse for at undersøge, om en kræftknude et andet sted i kroppen (f.eks. i brystet) har spredt sig til knoglemarven.

Som regel får man taget vævsprøven fra knoglemarven, ved at lægen suger lidt knoglemarv ud gennem en nål stukket ind på bagsiden af hoftebenskammen.

Indgrebet tager cirka 15-20 minutter, og inden undersøgelsen bliver man lokalbedøvet.

Video om en knoglemarvsundersøgelse

Se hvordan en knoglemarvsundersøgelse foregår.

Fakta om knoglemarven

Blodets celler bliver produceret i knoglemarven ud fra såkaldte stamceller. De færdige blodceller er:

  • Røde blodlegemer (erytrocytter), som transporterer ilt rundt i kroppen
  • Hvide blodlegemer (leukocytter), der bekæmper infektioner
  • Blodplader, som standser blødninger

Knoglemarven findes i knoglernes midte, især i ryghvirvler, bækken, brystben, ribben og de lange rørknogler i overarmene og lårbenet.

Knoglemarven findes altså spredt flere forskellige steder i kroppen, men fungerer som et samlet organ. Selvom man får taget en vævsprøve fra knoglemarven i hoftebenskammen, så afspejler denne prøve en status for hele knoglemarven. Knoglemarven vejer i alt cirka 1,5 kilo.

Hvad kan en knoglemarvsundersøgelse vise?

Ved at undersøge knoglemarven kan lægen vurdere, om produktionen af blodceller foregår normalt, og om der er celler til stede, der normalt ikke skal være i knoglemarven.

Læger bruger undersøgelsen for at kunne stille diagnosen ved sygdommens begyndelse, men ofte også løbende i et behandlingsforløb for at kontrollere resultatet af behandlingen.

En knoglemarvsundersøgelse kan vise, om man har:

  • Leukæmi og myelodysplastisk syndrom og i så fald, hvilken type og undertype det drejer sig om
  • Kræft i knoglemarven (myelomatose)
  • Lymfeknudekræft med spredning til knoglemarven
  • Kræftceller i knoglemarven, som stammer fra en kræftknude et andet sted i kroppen (knoglemarvsmetastaser)

Derudover kan lægen se, om man mangler jern eller vitaminer (folinsyre, vitamin B-12).

Sådan foregår en knoglemarvsundersøgelse

Man får som regel taget en prøve fra knoglemarven gennem en nål stukket ind i knoglen i bageste hoftebenskam. Gennem nålen suger lægen lidt af knoglemarven ud. Herefter bores der med den samme kanyle et lille knoglestykke ud, så man kan vurdere knoglemarvens opbygning. Selve undersøgelsen tager mellem 15 og 20 minutter.

Inden undersøgelsen får man lagt en lokalbedøvelse. Man kan godt mærke, at lokalbedøvelsen bliver lagt, ligesom der kommer en kortvarig smerte, når knoglemarvscellerne bliver suget ud i nålen.

Når prøven er taget, hviler man i en stol eller seng i cirka en halv time, hvorefter man kan gå hjem.

Efter undersøgelsen kan man være lidt øm i hoftebenet i et døgns tid, men ømheden kan som regel lindres med en almindelig smertestillende tablet (hovedpinepille).

En prøve fra knoglemarven tages som regel fra bagerste hoftekam.

Komplikationer er sjældne

Det er meget sjældent, at der kommer komplikationer til en knoglemarvsundersøgelse. I enkelte tilfælde kan smerterne vare lidt længere, og i meget sjældne tilfælde kan der komme en blødning inde i bækkenhulen.

Har man meget lave blodplader, er der en lidt større risiko for blødning. Derfor kan det i nogle tilfælde være nødvendigt, at man får en blodtransfusion med blodplader før knoglemarvsundersøgelsen.

Man får svar på knoglemarvundersøgelsen efter en uge

Prøven fra knoglemarven bliver undersøgt på flere forskellige måder i laboratoriet. Nogle af undersøgelserne tager flere dage, og derfor går der som regel en uge, før man kan få det endelige undersøgelsesresultat.

Cellerne i knoglemarvsprøven bliver undersøgt i mikroskop, for at lægen helt præcist kan karakterisere sygdommens type og undertype.

I nogle tilfælde bliver også cellernes kromosomsammensætning (arvemateriale) undersøgt.

Med resultatet af knoglemarvsundersøgelsen kan lægen stille den præcise diagnose, hvilket kan være af stor betydning for den behandling, man skal have efterfølgende.


Med resultatet af knoglemarvsundersøgelsen kan lægen stille den præcise diagnose, hvilket kan være af stor betydning for den behandling, man skal have efterfølgende.

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft