Gå til sygdomsliste

CT-kolografi – CT-scanning af tyktarmen

En CT-kolografi er en røntgenundersøgelse af tyktarmen, som udføres ved hjælp af CT-scanning. Undersøgelsen giver billeder af tarmens indre og kan bruges til at påvise tarmkræft eller polypper i tyktarmen.

En CT-scanner danner snitbilleder af kroppen ved hjælp af et røntgenrør, som roterer omkring et leje, der kører igennem scanneren. Med moderne CT-scannere kan man scanne hele maveregionen på 20 sekunder eller hurtigere og få snitbilleder på 1-2 millimeters tykkelse.

En patient på vej ind i CT-scanneren.

Snitbillederne omdannes ved hjælp af digital billedbehandling til tredimensionelle billeder af hele tyktarmen:

CT-kolografi ––– scanning af tyktarmen

Ud fra CT-scanningens snitbilleder (til venstre) kan man danne et tredimensionelt oversigtsbillede af hele tyktarmen (til højre).

CT-kolografi ––– scanning af tyktarmen

En CT-kolografi kaldes også for en virtuel kikkertundersøgelse, fordi undersøgelsen giver billeder fra indersiden af tarmen, der ligner det, lægen kan se ved en kikkertundersøgelse (koloskopi).

Hvorfor får man foretaget en CT-kolografi?

Man kan få foretaget en CT-kolografi, hvis man har symptomer på tarmkræft i form af ændringer eller blod i afføringen. Undersøgelsen bruges også til at screene for tarmkræft, hvis en afføringsprøve viser, at afføringen indeholder skjult blod.

Hvis man har symptomer på tarmkræft, er den sikreste undersøgelse en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi). Imidlertid vil en kikkertundersøgelse være ufuldstændig hos 10-15 procent. Det skyldes primært, at det ikke altid er muligt at nå hele vejen igennem tyktarmen med en kikkertundersøgelse – f.eks. hvis tarmen er for snoet, eller hvis undersøgelsen udløser for mange smerter.

I så fald kan en CT-kolografi bruges som supplerende undersøgelse for at få undersøgt hele tyktarmen.

CT-kolografien kan udføres umiddelbart efter en ufuldstændig kikkertundersøgelse (koloskopi). Man kan også bruge CT-kolografi som den første undersøgelse, især hvis der tidligere har været forsøgt en kikkertundersøgelse, hvor det var meget vanskeligt eller smertefuldt at gennemføre undersøgelsen.

Ved mistanke om kræft i tyktarmen er den bedste undersøgelse en kikkertundersøgelse (koloskopi)

I de fleste tilfælde kan man få stillet en nøjagtig diagnose ud fra en CT-kolografi. Men metoden kan ikke direkte se de celleforandringer, der er i en kræftknude eller en polyp – det kræver, at man får taget en vævsprøve.

Ved mistanke om kræft i tyktarmen er den bedste undersøgelse en kikkertundersøgelse (koloskopi). Lægen kan her direkte se tarmslimhinden og eventuelle forandringer, f.eks. polypper og svulster og samtidig  tage en vævsprøve (biopsi). Ved en CT-kolografi kan man også få et godt billede af tarmslimhinder, polypper og svulster, men lægen kan ikke samtidig tage en vævsprøve. Derfor foretrækkes kikkertundersøgelsen, men da den ikke altid kan gennemføres, er en CT-kolografi et godt alternativ.

Hvad viser en CT-kolografi?

En CT-kolografi kan påvise tarmkræft eller polypper i tyktarmen.

Polypper på 1 cm eller større kan indeholde områder med kræftceller eller forstadier til kræft. Polypper menes også at kunne udvikle sig til tarmkræft i løbet af en lang årrække, formentlig 10 år eller mere.

Hvis CT-kolografien viser, at man har tarmkræft, vil man blive tilbudt en operation, hvor man får fjernet det pågældende stykke tyktarm.

Hvis CT-kolografien finder en polyp på 1 cm eller mere, får man den fjernet ved en kikkertundersøgelse. Har man mindre polypper, vil man som regel blive tilbudt en kontrolundersøgelse efter et par år for at se, om polypperne har ændret sig.

Hvis udrensningen af tarmen ikke er fuldstændig, kan rester af afføring ligne polypper. Dette kan give såkaldte falsk positive svar, hvor billederne tolkes som polypper, som i virkeligheden ikke er der.

Hvordan foregår en CT-kolografi?

Før undersøgelsen skal tarmen være tom, og derfor skal man udrenses på samme måde som før en kikkertundersøgelse (koloskopi). Et døgn før undersøgelsen må man kun indtage flydende kost, og man får et kraftigt virkende afføringsmiddel.

Lige før undersøgelsen fyldes tarmen med luft gennem et lille plasticrør, som lægges op i endetarmen. Tarmen fyldes enten med almindelig luft eller kuldioxid. Luft pumpes ind med en lille ballon, mens kuldioxiden gives via en pumpe, som samtidig måler trykket i tarmen.

Herefter får man foretaget selve CT-scanningen. Først mens man ligger på ryggen, dernæst mens man ligger på maven. Selve scanningen tager cirka 1 minut.

Gør undersøgelsen ondt?

Udrensningen kan føles ubehagelig på grund af mange toiletbesøg, men det gør ikke ondt.

Udspilingen af tarmen med luft kan også føles ubehagelig. Maven føles meget spændt, og det kan gøre lidt ondt, men det går over, når scanningen er færdig og trykket tages af.

I nogle tilfælde gør det ondt, hvis tarmen trækker sig sammen, når den fyldes med luft. Dette kan afhjælpes med en indsprøjtning med medicin, som får tarmen til at slappe af.

Hvor sikre er svarene?

Der er lavet mange sammenlignende studier af kikkertundersøgelser og CT-kolografier. De fleste undersøgelser har vist, at CT-kolografien er næsten lige så god som kikkertundersøgelsen til at finde polypper, der er større end 6-7 mm og svulster.

Når man i Danmark endnu ikke anbefaler CT-kolografien som den første undersøgelse, så er det fordi de gode resultater tilsyneladende kun kan opnås, når den optimale computerteknik anvendes til billedbehandlingen. 

De røntgenlæger, der skal vurdere billederne, skal også være trænet i og have opnået stor rutine i at se på den slags billeder.

Hvilke risici er der ved undersøgelsen?

I og med at tarmen blæses op under undersøgelsen, er der en meget lille risiko for, at der kan gå hul på tarmen. Ved at anvende en pumpe, som samtidig måler trykket i tarmen, er risikoen for, at der går hul på tarmen formentlig næsten nul.

Ved CT-scanningen bliver man udsat for røntgenstråling, som øger risikoen for at pådrage sig en kræftsygdom en lille smule. På grund af den store kontrast mellem luften i tarmen og det omgivende væv, kan CT-scanningen udføres med meget lavere stråledosis end en almindelig CT-scanning. Det er oftest ældre mennesker, som undersøges med CT-kolografi, og de har en langt mindre risiko for at udvikle kræft end yngre personer (dvs. personer under 40 år inklusive børn) efter at have været udsat for røntgenstråler.

Risikoen for skadevirkninger efter røntgenundersøgelser er meget lille, mens der er mange fordele ved at få undersøgelsen – især fordi undersøgelsen danner grundlag for, at man kan få den bedst mulige behandling.

Fordele og ulemper ved CT-kolografi

Fordelen ved CT-kolografi er, at det er en hurtig, nem og næsten smertefri undersøgelse. De fleste synes, at den mest ubehagelige del af undersøgelsen er udrensningen.

En ulempe er, at det kan blive nødvendigt at foretage en kikkertundersøgelse efter CT-kolografien. Det kan enten være for at fjerne polypper, der er blevet fundet ved CT-kolografien, eller for at få taget en vævsprøve fra et område, der mistænkes for at være kræft.

Læs mere her:

CT-scanning

Tyktarmskræft

Endetarmskræft

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft