Gå til sygdomsliste

Vævsprøve – biopsi

Vævsprøver (biopsier) kan tages fra forskellige typer væv i kroppen og undersøges nærmere i mikroskop. I mikroskopet kan lægen bl.a. se, om der er kræftceller til stede, og hvilken type kræftceller det drejer sig om.

Man kan først få stillet diagnosen kræft, når en vævsprøve af knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden man kan få svar på, hvad vævsprøven har vist.

Vævsprøven kan vise, hvilken type kræft der eventuelt er tale om, om sygdommen har spredt sig lokalt, og hvor aggressive cellerne er.

Alle disse oplysninger er nødvendige for, at lægen kan stille diagnosen og vælge den bedst mulige behandling.

Vævsprøven viser, om cellerne er godartede eller ondartede

En vævsprøve kan vise, om der er tale om kræft, forstadier til kræft eller en godartet lidelse.

I nogle tilfælde kan biopsien ikke give et entydigt svar, men giver en mistanke om kræft. I de tilfælde er det nødvendigt med en ny vævsprøve, som udtages ved en ny biopsi eller en mindre operation, for at få af- eller bekræftet, om der faktisk er tale om kræft.

Vævsprøve (nålebiopsi). Med en nål tager lægen en lille prøve ud af knuden til nærmere undersøgelse i mikroskop.

Hvordan får man taget en vævsprøve?

Man kan få taget en vævsprøve (biopsi) på mange forskellige måder afhængig af, hvor på kroppen knuden sidder.

Finnålsbiopsi

Ved en finnålsbiopsi stikker lægen en tynd nål ind i knuden og suger nogle celler ud. Det gør ikke mere ondt end at få taget en blodprøve.

Metoden bruges bl.a. ved mistanke om brystkræft og kræft i skjoldbruskkirtlen.

Grovnålsbiopsi

Ved grovnålsbiopsi bruges en tykkere nål, så lægen kan tage en større vævsprøve. Dette foregår i lokalbedøvelse. Metoden bruges f.eks. til at tage en prøve fra knoglemarven.

Blodprøve

Ved at undersøge blodet kan lægen se, om blodets celler har normalt udseende og antal.

Celleskrab fra livmoderhalsen (smear-test)

Skal man have taget en celleprøve fra livmoderhalsen, bruger lægen en lille børste, der føres ind i livmoderhalskanalen og drejes rundt, så kirtelcellerne sætter sig på børsten.

Fjernelse af hele knuden

Det kan være nødvendigt at få fjernet hele knuden ved en egentlig operation i lokal eller fuld bedøvelse, alt efter hvor stor knuden er, og hvor den sidder.

Hvis knuden kan nås ved hjælp af en kikkert, f.eks. gennem munden, næsen, endetarmen, urinrøret eller et lille snit i maveskindet, kan lægen tage vævsprøven gennem kikkerten. Det kan f.eks. være en knude i tyktarmen.

Andre gange tager lægen vævsprøven med en kniv. Det kan f.eks. være et modermærke, som bliver fjernet i lokalbedøvelse og sendt til undersøgelse i mikroskop.

Undersøgelse af en fjernet knude

Har man fået fjernet hele knuden ved en operation, bliver knuden og resten af det bortopererede væv undersøgt af en patolog.

Fordelen ved at få fjernet hele knuden er, at patologen så har mulighed for at undersøge al det syge væv ved hjælp af forskellige metoder, som tilsammen kan give en mere præcis diagnose.

Knudens størrelse samt grad af aggressivitet er for nogle kræfttyper afgørende for efterbehandling og sygdomsforløb (prognose). Patologen undersøger også, om al kræft er fjernet.

Hvis der er kræftceller i kanten af det væv, som er bortopereret, er der risiko for, at sygdommen blusser op igen. Man vil derfor blive tilbudt yderligere behandling efter operationen.

Frysesnitundersøgelse - et hurtigt svar til kirurgen

Under en operation kan kirurgen komme i den situation, at han eller hun gerne vil have analyseret noget væv nærmere for at finde ud af, om det er kræft eller ej.

Patologen kan da akut undersøge en frossen vævsprøve under mikroskop. Normalt tager det flere dage at gøre en vævsprøve klar til undersøgelse. Men ved at fryse en del af vævet, er det muligt i løbet af 15-30 minutter at give kirurgen svar på, om der er tale om kræft eller ej.

Hvad er en patolog?

En patolog er en læge, der er specialist i at diagnosticere sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og celler.

Frysesnitundersøgelsen kan også bruges, når kirurgen er i tvivl om, hvorvidt al kræft er fjernet. Ved operationen fjerner kirurgen knuden og en bræmme af rask udseende væv. Ved frysesnitundersøgelsen undersøger patologen den ekstra bræmme af væv for kræftceller.

Kirurgen kan derefter tilpasse operationens omfang, når han ved, hvor meget væv det er nødvendigt at fjerne, så der ikke efterlades kræftceller ved operationen.

Frysesnitundersøgelsen kombineres med en almindelig vævsprøve

En frysesnitundersøgelse kan som regel afgøre, om der er tale om kræft eller ej. Men da den tekniske kvalitet af en frysesnitundersøgelse er mindre god end en almindelig vævsprøve, kan et frysesnit ikke bruges til at stille den præcise diagnose.

Derfor undersøger patologen også resten af vævet med de traditionelle metoder, som tager cirka en uge.

Undersøgelse af en vævsprøve

Inden vævsprøven kan blive undersøgt i mikroskop, skal den først bearbejdes med forskellige kemiske processer og indstøbes i paraffin. Herefter bliver den skåret i meget tynde skiver, der så monteres på små glasplader og farves.

Nogle gange er det nødvendigt, at patologen behandler vævsprøven med særlige tidskrævende teknikker, for at prøven kan undersøges.

Cellerne i mikroskopet kan være:

Godartede celler

Hvis cellerne ser normale ud, men der bare er for mange af dem, er diagnosen en godartet knude, og man behøver ikke at blive behandlet.

Forstadier til kræft

Forstadier til kræft er celler, der har delt sig for meget og har fået unormalt udseende, men som endnu ikke er vokset igennem til vævet ved siden af. Et forstadie er ikke kræft, men det kan udvikle sig til kræft, hvis det ikke behandles.

Ondartede celler (kræftceller)

Kræftceller har mistet de normale cellers udseende og opførsel, og det kan lægen se i mikroskopet. Kræft er en sygdom i cellerne, som opstår, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse uden kontrol og uden formål.

Vævsprøven viser også typen af kræft

I de fleste tilfælde viser en vævsprøve også, hvilken type kræft det drejer sig om.

F.eks. består knoglekræft, som er opstået i knoglen (primær knoglekræft), af knoglekræftceller. Men er der tale om brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, vil vævsprøven vise brystkræftceller.

Ved at se på vævsprøven kan lægen dermed afgøre, om vævsprøven stammer fra en primær kræftknude eller er spredning (metastase) fra kræft et andet sted i kroppen.

Det er afgørende, at lægen ved, hvorfra kræftcellerne stammer (bryst, knogle osv.), da behandlingen er forskellig for de forskellige typer kræft.

Vævsprøven viser cellernes aggressivitet

Patologen vurderer også i mikroskopet, hvor aggressive cellerne er, og om kræften har spredt sig uden for selve organet.

Video om vævsprøve (biopsi)

Se hvordan en prøve bearbejdes og analyseres på en patologiafdeling, inden en diagnose kan stilles.

Svar på vævsprøve efter syv til ti dage

De forskellige undersøgelser i laboratoriet varer typisk nogle dage, og derefter er det ofte nødvendigt at behandle prøverne med specielle teknikker, inden prøven kan blive undersøgt i mikroskop.

Derfor går der som regel syv til ti dage, inden man kan få svar på, hvad vævsprøven har vist.

Svaret med en diagnose bliver sendt skriftligt til den afdeling eller den læge, der har bestilt undersøgelsen.

Falsk negativt og falsk positivt svar

Et falsk negativt svar betyder, at biopsien ikke viser tegn på kræft hos en patient, som rent faktisk har kræft.

Et falsk positivt svar betyder, at biopsien viser kræft, selvom det senere viser sig, at patienten ikke har kræft.

Årsagen til falsk positive og falsk negative svar kan være, at det har været vanskeligt at tage en egnet vævsprøve, eller at prøven har været vanskelig at vurdere og fortolke i laboratoriet.

Hvis svaret på biopsien ikke stemmer overens med de andre undersøgelsesresultater, f.eks. røntgenundersøgelse, ultralydsscanning eller CT-scanning, får man som regel taget en ny vævsprøve.

Vævet undersøges for særlige kendetegn

I stigende omfang undersøges vævssnittet af kræftknuden for særlige kendetegn. F.eks. kan kræftknuder fra brystkræft undersøges for hormonfølsomhed. Og kræftknuder fra f.eks. tyktarmskræft og modermærkekræft kan undersøges for såkaldte genetiske markører.

De særlige kendetegn kan have betydning for den behandling, man skal have.

Læs mere

Stadieinddeling af kræftsygdomme
Sygdomsstadiet hjælper lægen til at vælge den behandling, som bedst kan behandle din sygdom.

 

Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Symptomer på kræft

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Fakta om kræft

Hvordan og hvorfor opstår kræft? Hvor mange har kræft?

Fakta om kræft