Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Basalcellekræft er én af de to hovedtyper af almindelig hudkræft. Her kan du læse om forskellige metoder til behandling af basalcellekræft.
Hvis man har basalcellekræft, bliver man behandlet umiddelbart efter, at man har fået stillet diagnosen. Målet for behandlingen er at fjerne tumoren helt. Afhængig af typen, og hvor på kroppen, den er placeret, afgør lægen sammen med dig som patient hvilken type behandling, der er bedst.
Nogle typer af basalcellekræft har større risiko for ikke at blive fjernet i dybden og at komme igen, efter de er blevet fjernet. Disse typer kaldes højrisiko basalcellekræft.
Har man højrisiko basalcellekræft, vil behandlingen oftest være operation eller strålebehandling, da det er de mest effektive behandlinger.
Man taler om højrisiko basalcellekræft, når kræften sidder nær læber, næse, øjne eller ører, eller hvis den er stor i omkreds. Der er også tale om højrisiko, hvis kræftknuden tidligere har været fjernet og er kommet igen, eller hvis en mikroskopisk undersøgelse viser, at der er tale om særlige undertyper af basalcellekræft, der hyppigere spreder sig i det omgivende væv.
De øvrige former for basalcellekræft kaldes lavrisiko. Her vil behandlingen afhænge af kræftens størrelse, placering og dine ønsker som patient.
Inden for de sidste par år er der kommet flere nye metoder til behandling af basalcellekræft, men det er endnu uafklaret, hvor de enkelte behandlingsformer er mest velegnede.
Alle, der får diagnosen basalcellekræft, kan helbredes – men hos nogle kan sygdommen komme tilbage.
Operation er en effektiv måde at behandle basalcellekræft på. Hos langt de fleste kan operationen foretages i lokalbedøvelse. Lægen skærer hudkræften væk og syr huden sammen.
Hvis området med basalcellekræft er stort, eller hvis knuden sidder et sted, hvor det er vanskeligt at lukke huden igen på grund af stramning (f.eks. i tindingen), kan det være nødvendigt at få en hudtransplantation. Hvis der er behov for større rekonstruktion udføres operationen ofte af plastikkirurger, og det kan være nødvendigt at blive opereret i fuld bedøvelse under indlæggelse.
Ved højrisiko basalcellekræft i ansigtet benytter lægen ofte frysemikroskopi for at sikre, at al hudkræft er fjernet, inden rekonstruktion af såret med f.eks. en hudlap.
Ved frysemikroskopi tager kirurgen små vævsprøver fra kanterne af såret, når hudkræften er fjernet. Vævsprøverne sendes til nærmere undersøgelse, hvor de lynfryses og derefter undersøges i mikroskop for at se, om der er hudkræft tilbage. Frysemikroskopi forlænger selve operationen med 30-45 min.
De frosne vævsprøver fra kanten af operationsområdet bliver undersøgt på samme måde, som den fjernede hudkræft. Der kommer endeligt svar på alle vævsprøverne efter ca. 2 uger.
Der findes forskellige former for operationer, som alle er effektive. Hvis man fjerner hud i større områder af ansigtet, bør det udføres af en plastikkirurg samtidig med, at der laves en rekonstruktion.
På nogle hudafdelinger i Danmark har man indført en særlig operation specielt til behandling af højrisiko-basalcellekræft i ansigtet eller ved tilbagefald af basalcellekræft. Metoden kaldes Mohs’ kirurgi. Denne teknik er tidskrævende og bruges i særlige tilfælde, hvis kræften sidder i ansigtet, og hvis hudlæge, plastikkirurg og kræftlæge vurderer, at det er relevant.
For nogle patienter med basalcellekræft vil det være en fordel at få strålebehandling. Det gælder f.eks. i de tilfælde, hvor:
Moderne stråleapparater kan ramme det syge væv meget præcist. På den måde bliver den skadelige virkning på de raske celler så lille som mulig. Strålebehandlingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang, men skal gentages 10-15 gange.
Bivirkninger ved strålebehandling er rødme og ømhed på den hud, der er bestrålet. Ofte vil der også dannes et sår i strålingsområdet. Såret heler dog hurtigt.
På længere sig medfører strålebehandling en sart hud, der er lys og har mange tydelige blodkar.
De tre vigtigste ting jeg kan anbefale i forbindelse med strålebehandling:
Kvinde, strålebehandling
1. Smør dig ind i fedtholdig lotion uden parfume morgen og aften! Det kan medvirke til at undgå forbrændinger.
2. Husk at hvile dig - du bliver nemlig træt!
3. Efter endt behandling kan det være, du får brug for en fysioterapeut til at løsne vævet, hvis det er blevet for tæt/fast.
Afskrabning er en metode, der ofte bliver brugt i forbindelse med behandling af basalcellekræft.
Man får lokalbedøvelse på huden, hvorefter lægen skraber det syge væv af med et skarpt instrument.
Efter afskrabningen får man som regel brændt overfladen af huden med en lille glødetråd for at stoppe blødningen og for at sikre, at alle kræftceller er ødelagt. Afskrabning og brænding fortages to gange umiddelbart efter hinanden.
Har man en lille, overfladisk basalcellekræft, kan man få fjernet kræften ved hjælp af frysning. Det vil sige, at lægen fryser området på huden med flydende kvælstof.
Efter behandlingen kan man få blærer og sår på det område af huden, der er behandlet. Huden heler i løbet af 2-3 uger, men efterlader ofte et hvidt mærke.
Imiquimod (Aldara®) er en creme til behandling af overfladisk basalcellekræft. Cremen stimulerer immunforsvaret i huden, så det kan angribe og ødelægge kræftcellerne. Fordelen er, at man kan behandle sig selv derhjemme, når diagnosen er stillet.
De almindeligste bivirkninger er kløe, svie eller smerter. Under behandlingen, og indtil huden er helet, er det almindeligt, at huden ved det behandlede område er rød og dækket af skorper. Generne bliver dog som regel mindre efter behandlingen.
Imiquimod giver et godt kosmetisk resultat, men der er færre, som bliver fuldstændigt helbredt, end hvis behandlingen er operation.
Fotodynamisk terapi består af en speciel creme - methylaminolevulinat eller 5-Aminolevulinsyre - og lyspåvirkning. Behandlingen bruges til små eller overfladiske tilfælde af basalcellekræft.
Fotodynamisk terapi giver et godt kosmetisk resultat, men der er færre, der bliver fuldstændig helbredt, end hvis behandlingen er operation.
Behandlingen foregår ved, at man først får smurt det syge område af huden ind i creme. Efter cirka 3 timer bliver hudområdet belyst i cirka 10-15 minutter.
Fotodynamisk terapi virker ved, at cremen trænger ned i huden og specielt ind i kræftcellerne. Cremen gør cellerne meget følsomme over for lys. Når hudområdet bliver belyst, bliver stofferne i cremen aktiveret, så de kan ødelægge kræftcellerne.
Den største bivirkning ved fotodynamisk terapi er smerter, mens behandlingen står på.
Efter behandlingen bliver man rød i det behandlede hudområde. I enkelte tilfælde får man også et sår, der dog heler i løbet af 1-2 uger.
Basalcellekræft kan normalt behandles kirurgisk eller med strålebehandling. I sjældne tilfælde, hvor kræften enten går dybt ned, og operation eller strålebehandling ikke er mulig, eller hvis kræften har spredt sig, kan man få tabletbehandling med vismodegib eller sonidegib. Begge er midler mod fremadskreden basalcellekræft. Man kan få behandlingen på Herlev, Odense og Aarhus Universitetshospital.
Immunterapi med cemiplimab kan være en mulighed, hvis kræften er vokset i dybden eller har spredt sig, og behandling med vismodegib eller sonidegib ikke længere har effekt. Cemiplimab kan også være en mulighed, hvis man ikke tåler vismodegib.
Cemiplimab ser ud til at kunne reducere eller forhindre yderligere forværring af sygdommen hos de fleste.
Behandling med cemiplimab kan føre til en overreaktion i immunsystemet i andre organer og gives kun på kræftafdelinger.
Ved regelmæssigt at undersøge din hud, lærer du den at kende. Det gør det nemmere at opdage eventuelle forandringer. Tilbagefald sker oftest inden for 2 år efter den første behandling, men kan opstå efter 5-10 år.