Danskerne undervurderer, hvilken bombe caffelatten er

28-05-2015
Kaloriemærkning er et simpelt og effektivt redskab, der kan være med til at forebygge den stigende overvægt blandt danskerne. Hvis forbrugerne får oplyst, hvor mange kalorier der er i deres burger, caffelatte og croissant, vælger de ofte noget med færre kalorier

Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
Henrik Nedergaard, adm. direktør i Diabetesforeningen
Kim Høgh, adm. direktør i Hjerteforeningen
Lars Pram, adm. direktør i Forbrugerrådet Tænk

Næsten halvdelen af danskerne er overvægtige, og særligt i de yngre år stiger vægten voldsomt hos mange. Mens 25 pct. af mændene og 20 pct. af kvinderne i alderen 16-24 år er overvægtige, er andelen henholdsvis 45 pct. og 32 pct. for de 25-34 årige. For svær overvægt sker der en fordobling for begge køn.

Det er også de unge danskere, som er storforbrugere af færdigretter og fastfood. Det er en del af manges daglige kostvaner at snuppe en caffelatte på farten, spise et af dagens måltider ude eller mødes på café. Mad, som indtages uden for hjemmet, indeholder ofte flere kalorier end den hjemmelavede mad. Det øger risikoen for overvægt.

Samtidig undervurderer forbrugerne indholdet af kalorier, især i mad- og drikkevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt. Dette kendetegner fastfood, færdige mellemmåltider og drikkevarer – både på grund af sammensætningen, de store portionsstørrelser og menuer, hvor der indgår sodavand og pommes frites. Kun en ud af fem kender det omtrentlige, daglige kalorieforbrug for en gennemsnitsvoksen.

Kaloriemærkning virker

Samme udvikling ses i andre vestlige lande. Flere lande har derfor taget konsekvensen og indført kaloriemærkning i fastfoodrestauranter, fordi det anses for at være en effektiv strategi for at forebygge overvægt. Kaloriemærkning er oplysning om indholdet af kilojoule og kalorier (kJ/kcal) i mad og drikke på menutavler, hyldeforkanter og anden skiltning. Og det virker. For nu kan kunderne se – og lade det indgå i deres overvejelser, at pølsen med jalapenos indeholder 334 kcal og grillpølsen 231 kcal.

England har en frivillig ordning, som 48 kæder, heriblandt McDonald’s, BurgerKing og Starbucks, har tilsluttet sig. Fra kæden Pret A Manger lyder, at det hverken er besværligt eller dyrt. I USA og flere delstater i Australien er kaloriemærkning påbudt ved lov. En evaluering fra delstaten New South Wales viser, at implementeringen er sket uden større problemer for kæderne, at forbrugerne bedre forstår betydningen af, hvor mange kilojoule de får indenbords, og at gennemsnitskunden køber 15 pct. færre kilojoule. En gennemgang af den videnskabelige litteratur bekræfter, at kaloriemærkning får kunderne til at købe færre kalorier. For nu kan de se – og lade det indgå i deres overvejelser, at der er 240 kcal i en grande latte med sødmælk, og at en pizza pepperoni og en halv liter cola giver 1.545 kcal af de 2.000 kalorier, som en gennemsnitsperson har at gøre godt med dagligt.

Ikke overraskende ses også, at kaloriemærkning virker bedre, jo længere tid der går. Det tager simpelthen tid, inden kunderne lægger mærke til oplysningerne, forstår sammenhængen med energibalancen og begynder at tænke over kalorierne, når de står og skal vælge fra menuen.

Danske anbefalinger

På den baggrund har Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Forbrugerrådet Tænk og Hjerteforeningen udarbejdet et sæt anbefalinger, så konceptstyrede fastfoodkæder, cafeer og tankstationer m.fl. let kan indføre kaloriemærkning. Anbefalingerne bygger på forskning og udenlandske erfaringer, og fastfoodbranchen, Fødevarestyrelsen og Varefakta har bidraget med viden. Resultatet er anbefalinger for en mærkning, som er forståelig og brugbar for forbrugerne og i overensstemmelse med lovgivningen. Og som giver forbrugerne reel mulighed for at vælge mad og drikke med færre kalorier og dermed forebygge overvægt og samtidig også hjerte-kar-sygdomme, diabetes og visse kræftformer.

Kaloriemærkning ønskes

Nogle kæder har allerede oplysninger om næringsindhold på hjemmesider og i apps, men hvor mange researcher på den slags, inden de snupper en smoothie i farten eller dropper ind på en café og spiser en sandwich? Nogle steder findes oplysningerne på dækkeservietterne. Det er for sent, for hvem går op og får byttet den store bakke pommes frites til en lille, når de midt i en bid opdager, at det lige ’koster’ 209 kcal ekstra i kalorieregnskabet? Den oplysning skal stå på menutavler og skilte ligesom prisen.

Undersøgelser peger da også på, at flere end to ud af tre danskere synes, at kaloriemærkning – i købsøjeblikket - er en god idé. Andre undersøgelser viser, at forbrugerne også gerne vil have sundere fastfood, især med lavere fedtindhold, hvilket alt andet lige betyder færre kalorier.

Men forbrugerne kan ikke handle efter deres sande præference, så længe de ikke har adgang til de relevante oplysninger. Og kæderne udbyder måske ikke det, forbrugerne vil have, fordi de ikke har en så vigtig oplysning som kalorieindholdet. Tænk, hvis man først fik oplyst prisen midt i måltidet, eller når man tjekkede sin kontoudskrift. 6 ud af 10 siger i en analyse fra Forbrugerådet Tænk, at kalorieindholdet ville indgå i deres overvejelser om, hvad de køber. Vi håber, at restauranter, cafeer og tankstationer vælger at give danskerne en hjælpende hånd, så de kan leve så sundt, som de gerne vil.