Rapporten "Menu labelling in eating-out environments: new perspectives and influence on energy selected, ordered, and consumed. An update of the evidence 2014-16” er en opfølgning på tidligere gennemgang af den videnskabelige litteratur af effekten af kaloriemærkning i fastfoodkæder mm. Alle 14 studier i rapporten viser en kalorienedgang i den bestilte mad, hvoraf 11 er signifikante med kaloriereduktioner på 31-440 kcal.
Især kunder med høj uddannelse og indkomst ser og bruger kalorieoplysningerne, men mærkningen påvirker også kalorieindtaget hos kunder med lav socioøkonomisk status. Kaloriemærkning vil derfor bidrage til at reducere den sociale ulighed i overvægt. Rapporten adresserer også utilsigtede negative konsekvenser af kaloriemærkning. Bl.a. viser et studie, at kaloriemærkning ikke giver spiseforstyrrelser, mens et andet konkluderer, at et lavere kalorieindtag ikke påvirker indtaget af mikro- og makronæringsstoffer negativt.
Rapporten indeholder det første studie med vægtændring som målepunkt. Efter indførelse af kaloriemærkning i kantinen på et engelsk kollegium tabte de studerende sig i gennemsnit 0,14 kg i løbet af 30 uger. Til sammenligning havde en kontrolgruppe samme sted taget 3,6 kg på i den forudgående 30-ugers periode med samme menu, men uden kaloriemærkning.
Læs eller download hele rapporten her:
Læs eller download artiklen, som samler den videnskabelige litteratur om kaloriemærkning i perioden 2012-14: