Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Endetarmskræft |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger, hvordan organerne ændrer og bevæger sig i kroppen, når patienter med endetarmskræft får kemo- og stråleterapi forud for operation af kræften. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Patienter med endetarmskræft modtager kemo- og stråleterapi over ca. 6 uger, inden de skal opereres for deres kræftsygdom. I behandlingsperioden kan organer (f.eks. blære, endetarm eller tyndtarm) bevæge sig, skrumpe eller hæve op. Derfor bestråler man normalt et større område, end der hvor kræften sidder, når man starter behandlingen. I dette forsøg undersøger lægerne via MR-scanninger, hvordan organerne ændrer sig, så man i fremtiden kan mindske strålebehandling til et specifikt område hos den enkelte patient. Lægerne undersøger også via såkaldte DCR-MR-scanninger, om der er en sammenhæng mellem stråledosis, effekt og eventuelle bivirkninger ved strålebehandlingen.
|
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Hvis du deltager i forsøget, skal du have et antal ekstra MR-scanninger ud over de 3 MR-scanninger, der i forvejen er planlagt i dit strålebehandlingsforløb. Du skal sammenlagt have 9 MR-scanninger før, under og efter behandlingen. Lægerne planlægger dine scanninger, så du kun får to ekstra besøg i afdelingen. Du skal også have registreret bivirkninger under og efter strålebehandlingen, samt udfylde spørgeskemaer om eventuelle problemer forbundet med behandlingen. Forsøget stopper før tid, hvis du selv ønsker at stoppe, eller hvis det undervejs bliver umuligt for dig at gennemføre de resterende scanninger grundet ændring i din sygdom eller andre forhold (f.eks. grundet behov for en pacemaker). |
Bivirkninger ved behandlingen |
MR-scanningerne giver ikke ekstra bestråling og er ikke forbundet med komplikationer i sig selv. Ved nogle af scanningerne skal du have kontraststoffer ind i blodet, hvilket kan være forbundet med:
Svære bivirkninger, som f.eks. nyre-påvirkning, kan opstå i sjældne tilfælde. Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Denne side er sidst opdateret: 2021-08-01
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17