Behandling ved spredning

Operation ved spredning af kræft i svælget  

Om det er muligt at operere ved spredning afhænger af, hvor kræften sidder, og hvor udbredt den er. For at lægen kan afgøre det, er det nogle gange nødvendigt at blive undersøgt i fuld bedøvelse. På baggrund af undersøgelse med ultralyd, MR, CT- eller PET/CT-scanning vil lægen tale med dig om dine behandlingsmuligheder.  

Hvor i svælget sidder kræften?

Ved spredning i den øverste del af svælget bag næsehulen (nasopharynx/rhinopharynx ) er operation meget sjældent en mulighed. Hvis det er muligt at operere, vil det ofte være en type af operation, som kun udføres på Rigshospitalet (Maxillary swing).   

Ved spredning i mundsvælget bag mundhulen (oropharynx) kan robotoperation være en mulighed, og i sjældne tilfælde er operation mulig uden brug af robot. Hvis større områder skal fjernes, er det ofte nødvendigt at rekonstruere området med væv fra andre steder på kroppen (såkaldt lap-rekonstruktion).  

Ved spredning i området bag struben (hypopharynx/laryngopharynx) er det kun sjældent muligt at operere. Hvis operation er mulig, får man oftest fjernet dele af svælgvæggen, samtidig med at også struben fjernes. I nogle situationer får man foretaget en rekonstruktion af svælget med et stykke af tyndtarmen eller ved at få flyttet noget væv fra et andet sted på kroppen (en lap-rekonstruktion). 

Hvis kræften har spredt sig til halsens lymfeknuder, får man også fjernet lymfeknuder på halsen. I nogle tilfælde kan plastikkirurgisk rekonstruktion af det opererede område komme på tale. 

Læs mere om opdelingen af svælget (nasopharynx, oropharynx, hypopharynx):  

Om svælget 

Maxillary swing - særlig type operation ved spredning af kræft i næsesvælget

Øre-næse-halslæger fra Rigshospitalet og Hong Kong er gået sammen om at tilbyde danske patienter med tilbagefald af kræft i næsesvælget en særlig form for operation. Rigshospitalet er foreløbigt det eneste sted i Norden, der tilbyder den særlige operationsteknik.  

Operationen foregår i et tæt tværfagligt team bestående af hoved-halskirurger, bihulekirurger og tand-, mund- og kæbekirurger. 

Strålebehandling kan bremse kræften  

Strålebehandling kan måske mindske størrelsen af kræftknuden og hjælpe med at kontrollere symptomerne, men kan ikke altid fjerne kræften. Strålerne virker ved at påvirke kræftcellernes arvemateriale, så de enten dør eller holder op med at dele sig.

Ved spredning i nasopharynx/rhinopharynx kan stereotaktisk strålebehandling være en mulighed, eller strålebehandling med teknikker, kaldet IntensitetsModuleret RadioTerapi (IMRT) eller RapiArc.  

I nogle tilfælde får man kemoterapi med cisplatin ugentlig samtidigt med strålebehandling. 

Enkelte patienter med kræft i hoved-halsområdet har været henvist til brachyterapi i udlandet, f.eks. Sverige. Behandlingen tilbydes ikke i Danmark. 

Læs mere om strålebehandling generelt:

Strålebehandling

Lindrende behandling af symptomer

Lindrende behandling af symptomer ved spredning af svælgkræft kan i nogle tilfælde være den eneste behandlingsmulighed.

Elektrokemoterapi som lindrende behandling 

I udvalgte tilfælde, hvor man ikke kan få yderligere operation eller strålebehandling, kan elektrokemoterapi være en mulighed ved et lokaliseret tilbagefald. Det er en lindrende behandling med en kombination af kemoterapi (bleomycin) og strøm. Behandlingen gives kun på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på Rigshospitalet.  

Smertebehandling  

Hvis du har smerter, kan du få lindrende medicin. Har du moderate smerter, får du paracetamol, mens du ved stærkere smerter får morfinpræparater. Læs mere:  

Smertebehandling 

Blødning i svælget 

Ved spredning kan svælget have tendens til at bløde. Ved blødning er det vigtigt at få blødningen stoppet hurtigt og straks søge læge. Behandlingen kan være lindrende strålebehandling, behandling med medicinen tranexamsyre og eventuelt blodtransfusion.  

Læs mere om medicinen og dens bivirkninger:  

Tranexamsyre  

Kvalmestillende behandling  

Ved spredning af kræft i svælget kan der være mange forskellige årsager til kvalmen. Det kan skyldes smerter, irritation af maven, medicin (ofte smertestillende), forstoppelse, hoste eller spredning til leveren. 

Hvis det er muligt, behandler lægen årsagen til kvalmen. Hvis det ikke er muligt, får man behandlet kvalmesymptomerne med kvalmestillende medicin f.eks. metoklopramid, ondansetron eller prednisolon (ved vedvarende kvalme). Læs mere og få konkrete råd til at tackle kvalmen:

Gode råd ved kvalme  

Gode råd ved nedsat appetit 

Ernæringsproblemer og ernæringsvejledning  

Ernæring kan udgøre et særligt problem ved spredning af kræft i svælget på grund af lokalisationen, og mange har i forvejen spiseproblemer efter tidligere behandling. Problemerne kan skyldes mundtørhed, ændret tandstatus, synkeproblemer og ændret smagsopfattelse. 

Disse gener kan gøre det svært at spise og drikke - og dermed få tilstrækkelig ernæring. 

Din læge bør vurdere, om du har brug for særlig ernæring. Lægen eller en diætist kan vejlede dig om valg af mad og drikkevarer, der bedst muligt sikrer dig en stabil vægt og bedre livskvalitet. Ved behov kan du få supplerende ernæringstilskud i form af f.eks. energi- og proteinrige drikke. 

Lægemiddelstyrelsen har en liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater, der kan bruges til supplering af den almindelige kost eller eventuelt som den eneste ernæring. Læs mere her:  

Lægemiddelstyrelsen liste over ernæringspræparater med tilskud  

Du bør søge ernæringsvejledning hos en diætist ved:

• Uønsket vægttab før behandlingsstart  
• Mere end 5 procent vægttab den sidste måned  
• BMI mindre end 18,5 (dog BMI mindre end 24 for ældre over 70 år)  
• Svære tygge- eller synkeproblemer  
• Andre diagnoser (f.eks. sukkersyge eller forhøjet fedtstoffer i blodet)  
• Hvis du allerede har en sonde, med henblik på optimering af ernæring  
• Hvis du indlægges på grund af ernæringsproblemer 
• Hvis du indlægges for at få lagt en sonde 

Mad gennem en sonde  

Ved større vægttab (mere end 5 pct. vægttab) kan man i kortere eller længere tid få mad gennem en sonde. Sonden kan enten være ført ned i mavesækken gennem næsen (nasogastrisk) eller gennem maveskindet direkte ind i mavesækken (gastrostomisonde). Gastrostomisonde anbefales til patienter med behov for ernæringsbehandling over en måned.  

Læs alt om kræft i svælget

Kræft i svælget – forsiden