Gå til sygdomsliste

Sene bivirkninger og senfølger efter strålebehandling af hoved-halsområdet

Sene bivirkninger efter strålebehandling i hoved-halsområdet kan bl.a. være tørhed i mund, svælg og hals, sejt spyt, ændret smagssans, synkebesvær og hæshed. Her kan du læse om sene bivirkninger og senfølger og få gode råd til, hvad du selv kan gøre.

Bivirkninger kaldes sene, hvis de først opstår, efter strålebehandlingen er afsluttet. Sene bivirkninger kan være til stede i måneder eller år. I nogle tilfælde kan de blive permanente og kaldes så senfølger.

Hvor alvorlige bivirkninger, man får, afhænger af, hvor på kroppen og i hvor stort et område man får strålebehandling. Derudover har stråledosis i hver enkelte behandling og den samlede stråledosis for hele behandlingen også betydning for eventuelle sene bivirkninger.

Sene bivirkninger efter strålebehandling kan være:

  • Tørhed i mund, svælg og hals
  • Nedsat smagssans eller en oplevelse af, at maden ændrer smag
  • Sejt spyt
  • Øget risiko for at få huller i tænderne
  • Nedsat evne til at hele efter tandbehandling
  • Problem med at åbne munden pga. stramning i kæbeleddene
  • Nedbrydning af områder af kæben (osteoradionekrose)
  • Synke- og spisebesvær
  • Stort vægttab fordi det er vanskeligt at spise tilstrækkeligt
  • Hæshed
  • Øget fasthed af bl.a. vævet på halsen
  • Tab af muskelmasse
  • Nedsat produktion af skjoldbruskkirtelhormon
Se film om, hvilke bivirkninger man risikerer at få efter behandlingen af hoved-halskræft. 3:45 min.

Se film om, hvilke bivirkninger man risikerer at få efter behandlingen af hoved-halskræft. 3:45 min.

Mundtørhed

Strålebehandling i mundhulen giver ofte nedsat spytmængde, der kan gøre det svært at tale, spise, synke og smage.

Man kan desværre ikke få genskabt spytfunktionen, hvis den først er ødelagt. Generne bliver som regel mindre med tiden, når behandlingen er afsluttet, men de fleste må leve med forskellige grader af mundtørhed resten af livet.

Mange lærer at håndtere mundtørhed ved altid at have en vandflaske på sig. Derudover kan det hjælpe med kunstigt spyt eller spytstimulerende midler.

På apoteket kan du købe en lang række kunstige spytprodukter f.eks. sugetabletter, sukkerfrit tyggegummi, mundspray, tandpasta eller gelé. Lægen, tandlægen eller apoteket kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilket produkt der er bedst for dig. Læs mere om, hvad du selv kan gøre:

Gode råd ved mundtørhed og synkebesvær

Ændret eller nedsat smagssans

Smagssansen kan blive forringet eller ændre sig under strålebehandlingen.

Nogle synes, at maden smager for salt, for syrligt eller slet ikke af noget, mens andre oplever, at maden får en metalagtig smag.

Disse smagsforandringer kan vare ved flere måneder efter, behandlingen er afsluttet. For nogle kan generne være varige. Få gode råd til, hvad du kan gøre for at få maden til at smage bedre:

Gode råd ved smagsforandringer

Sejt spyt

Nogle oplever problemer med sejt spyt eller slim. Det vil sige, at der stadig produceres spyt, men at det har ændret karakter.

Sejt spyt eller slim kan være meget belastende. Spørg din læge til råds, så I sammen kan finde ud af, hvad der hjælper dig bedst.

Vigtigt med tandpleje og jævnlige besøg hos tandlæge

Mundtørhed giver øget risiko for huller i tænderne. Derfor er det vigtigt at være omhyggelig med tand- og mundhygiejne og gå til jævnlig kontrol hos tandlægen - mindst hver tredje måned.

Læg sammen med din tandlæge en fast plan for dine tandlægebesøg. Da din risiko for at få huller i tænderne er mangedoblet, kan du få recept på en tandpasta med ekstra meget flour hos din tandlæge. Det er muligt at få tilskud til denne tandpasta.

Strålebehandling af hoved og hals nedsætter evnen til at hele efter tandbehandling 

Hvis du skal have fjernet en tand efter strålebehandlingen er afsluttet, skal du bede din tandlæge om at kontakte afdelingen, hvor du har fået strålebehandling. Her kan tandlægen få mere information om det område af svælget, der er blevet strålebehandlet.

Tandlægen og den behandlingsansvarlige læge på tand-, mund- eller kæbekirurgiske afdeling kan sammen vurdere, om indgrebet er forsvarligt. Er det det, vil du efter strålebehandling kun få trukket tænder ud på en tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling. Det samme gælder, hvis du skal have tandimplantater.

I nogle tilfælde kan du få tilskud til behandling af tandskader, der er en følge af behandlingen. Spørg din tandlæge om, hvordan du søger om tilskud. Du kan læse mere her:

Tilskud til tandskader efter behandling

Se film om, hvordan du passer på tænderne, hvis du skal have strålebehandling i hoved-halsområdet. 9:17 min.

Se film om, hvordan du passer på tænderne, hvis du skal have strålebehandling i hoved-halsområdet. 9:17 min.

Operation og strålebehandling kan gøre det sværere at åbne munden

Da strålebehandling ofte også rammer underkæben, kæbeleddene, muskler og slimhinder, kan der af og til opstå stramninger i kæbeleddene (trismus). Dette medfører, at man ikke kan gabe så højt.

Det er derfor vigtigt at blive ved med at lave gabeøvelser både under, men også efter afsluttet strålebehandling.

Kæbeknoglen kan blive skrøbelig (osteoradionekrose)

Osteoradionekrose i kæben er én af de mere sjældne, sene bivirkninger, der kan opstå, hvis kæben er blevet strålebehandlet. Særligt hvis kræften har været vokset ind i kæben.

Hvis knoglevævet i kæben bliver strålebehandlet, kan der ske forandringer i de små blodkar, der nedsætter blodforsyningen.

Uden blodforsyning kan kæbebenet "visne", hvilket kan føre til nedbrydning af områder af kæben. Det kan opstå op til adskillige år efter strålebehandlingen er afsluttet.

Osteoradionekrose rammer som regel underkæben og opstår især, hvis man har fået trukket en tand ud, eller hvis man på anden måde er blevet opereret i kæbeknoglen.

Osteoradionekrose kræver behandling på en tand-, mund- og kæbekirurgisk afdeling.

I lette tilfælde er behandlingen en oprensning af området eller trykkammerbehandling (kaldet Hyper Bar Oxygenbehandling). I andre tilfælde skal man have en knogletransplantation. I nogle tilfælde vil plastikkirurger og øre-næse-halskirurger deltage i behandlingen. 

Du kan læse mere om osteoradionekrose hos Tandlægeforeningen:

Osteoradionekrose

Trykkammerbehandling (Hyper Bar Oxygenbehandling) af lette tilfælde af osteoradionekrose

Trykkammerbehandling med ilt stimulerer blodcirkulationen i kæben og kan i nogle tilfælde begrænse tabet af knoglevæv.

Et trykkammer er en slags dykkerklokke, hvor flere personer kan indånde 100 pct. ren ilt gennem store plastikhætter.

I trykkammeret er der et overtryk på 1,5 atmosfære, hvilket svarer til at dykke 15 meter ned under havets overflade. Under behandlingen kan du både snakke, læse eller høre radio. Læs mere:

Trykkammerbehandling af stråleskader

Knogletransplantation ved af sværere tilfælde af osteoradionekrose

Hvis kæben er meget medtaget af osteoradionekrose, er det nødvendigt at genopbygge den ved en operation.

Det er muligt at genopbygge dele af kæben ved hjælp af et knogletransplantat taget fra et andet sted på kroppen.

En anden mulighed er at få sat små metalskinner ind under en operation, så kæbeknoglen bliver stabiliseret og kan fungere igen.

Strålebehandling kan i sjældne tilfælde give brud i kæbeknoglen

I sjældne tilfælde kan den del af kæbeknoglen, der er blevet strålebehandlet, også blive skrøbelig, så der lettere kan opstå brud. Dette gælder især, hvis kræftknuden har siddet tæt på kæben, eller hvis det har været nødvendigt at fjerne tænder.

Synke- og spisebesvær

Mange har tabt sig i sygdomsforløbet, og det kan være svært at spise tilstrækkeligt til at holde vægten. Det kan bl.a. være, fordi man har synkesmerter, tør mund eller ændret smagssans. Men det er vigtigt at begrænse vægttabet for at undgå at blive svag og afkræftet.

Det er en god idé at spise en fedtholdig kost for at få så mange kalorier som muligt. Du kan også tilføje - eller helt erstatte - kosten med proteindrikke.

Du bør søge læge, hvis du oplever tendens til at fejlsynke - altså hvis du kommer til at hoste, når du drikker eller spiser.

Nogle gange kan det hjælpe på synkeprocessen at ændre på konsistensen af det du spiser ved at tilsætte et fortykningsmiddel. Du kan også få øvelser til at styrke muskulaturen eller vejledning i at ændre hovedets stilling, så det bliver lettere at synke.

Mange har glæde af at få råd og vejledning fra en diætist om, hvordan man kan spise mest hensigtsmæssigt.

Få opskrifter og råd om kosten under sygdom og behandling, f.eks. om næringsrig og blød kost:

Kost til kræftpatienter

Stort vægttab

Nogle oplever et stort vægttab, som kan fortsætte op til 5 måneder, efter strålebehandlingen er afsluttet.

Hvis vægttabet overstiger 5 pct. af din samlede kropsvægt, fordi du ikke kan spise og drikke tilstrækkeligt, kan du få en sonde (en tynd slange). Sonden bliver ført gennem næsen ned i mavesækken.

Sonden kan sikre, at du får din medicin og nok ernæring. Som regel skal man have 1½-2 liter sondemad dagligt for at holde vægten.

I sjældne tilfælde er det ikke muligt at lægge sonden gennem næsen. I stedet får man en såkaldt PEG-sonde, som bliver ført gennem huden på maven og ind i mavesækken gennem en mindre operation. 

Den fungerer på samme måde som sonden gennem næsen. Selvom du har en PEG-sonde, kan du stadig spise og drikke almindeligt. 

Bestilling af sondemad kræver, at lægen har udfyldt en særlig blanket

Du kan købe sondemad på apoteket eller få det leveret fra det firma, hvis ernæringsprodukt du ønsker. Det kræver, at din læge har udfyldt en særlig blanket. Der er et par dages leveringstid på sondemad.

Tilskud fra den offentlige sygesikring til sondemad og andre ernæringspræparater

Hvis lægen ordinerer en Grøn Recept, får du tilskud til køb af produkterne. Det offentlige dækker 60 pct. af ernæringspræparatets pris. De resterende 40 pct. skal du selv betale. Det er en række bestemte præparater, der ydes tilskud til. Det er oftest lægen, der ordinerer Grøn Recept i forbindelse med sygdom og svækkelse.

Du kan godt købe ernæringsdrikke uden Grøn Recept, men du får så ikke tilskud.

Hæshed

Hvis struben bliver strålebehandlet, vil du ofte kunne mærke, at slimhinderne bliver mere sarte end tidligere.

Man kan også opleve, at man i en lang periode (måneder til år) efter afsluttet strålebehandling kan have en svingende stemmekvalitet, hvor man til tider er hæs, specielt hvis man anstrenger stemmen meget.

Hvis du oplever en vedvarende og tiltagende hæshed, skal du kontakte den afdeling, hvor du går til opfølgning.

Øget fasthed af vævet og væskeansamling i det strålebehandlede område

Der kan dannes bindevæv (fibrose) måneder til år efter strålebehandling i den del af hoved-halsområdet, der har fået stråler.

Fibrose kan gøre det vanskeligt at åbne munden og kan nedsætte bevægelighed og smidighed af tunge, svælg og strube.

Fibrose på halsen og omkring kæbeleddet kan give ledsmerter med udstråling til nakke og skulder.

Hvis du er meget hæmmet i rørlighed på grund af fibrose og har svært ved at bruge musklerne i hoved-halsområdet, kan du få hjælp af en fysioterapeut til at træne musklerne og øge bevægeligheden igen. 

På den måde kan du også forebygge slidgigt i kæbeleddet og i halshvirvelsøjlen. Læs mere om genoptræning:

Genoptræning

Fibrose kan også føre til, at man får en ophobning af væske (lymfødem) i ansigtet og på halsen. Et lymfødem er en kronisk hævelse, der f.eks. kan opstå efter strålebehandling af kræft. Behandlingen af lymfødemet består først og fremmest af livslang kompressionsbehandling og hudpleje.

På større hospitaler er der fysioterapeuter med speciale i behandling af lymfødem. Læs mere: 

Lymfødem

Ergoterapi hvis du har svært ved at synke, spise og tale

Behandling hos en ergoterapeut kan være et godt supplement til fysioterapi. I nogle tilfælde kan en ergoterapeut afhjælpe problemer med at synke, spise og tale ved hjælp af øvelser og taletræning.

Som regel starter fysioterapeuten med at give forslag til øvelser, der kan forhindre, at bevægeligheden bliver dårligere.

Hvis du har udtalte synkeproblemer, kan du blive henvist til behandling hos en ergoterapeut. Hvis problemerne har stået på igennem måneder til år, vil det være sværere at ændre på tilstanden ved træning. 

Styrketræning kan genopbygge musklerne og kroppens styrke

Det er svært for mange patienter med hoved-halskræft at komme gennem strålebehandlingen uden større vægttab, fordi smerter og vanskelighed med at synke gør det svært at spise.

Da det mest er tab af muskelmasse, der giver vægttabet, betyder det, at ens fysiske styrke bliver svækket, fordi muskelstyrken bliver mindre.

En undersøgelse af patienter med hoved-halskræft har vist, at tung styrketræning to-tre gange om ugen efter strålebehandlingen er afsluttet, kan forhindre tabet af muskelmasse eller bidrage til at genopbygge muskelmassen.

Derfor er det godt, hvis du begynder et træningsprogram i et fitnesscenter, når du har været til kontrolbesøg hos lægen to måneder efter sidste behandling. Efter 12 ugers træning er det muligt at opnå normal muskelmasse, muskelstyrke og funktionsevne.

Nedsat produktion af skjoldbruskkirtelhormon

Hvis du får strålebehandling af skjoldbruskkirtlen, er der risiko for, at skjoldbruskkirtlen efterfølgende producerer mindre hormon end tidligere. Risikoen er større, jo større stråledosis man får.

Du kan få kontrolleret, om du danner for lidt skjoldbruskkirtelhormon ved at få målt mængden af stoffet TSH i en blodprøve.

Hvis skjoldbruskkirtlen producerer for lidt hormon, er det nødvendigt, at du begynder at tage hormonerne som piller.

Jeg blev opereret for mundhulekræft og fik 33 strålebehandlinger ved mund og hals. Udover flydende kost det første halve år har jeg sørget for at smøre min hals ind i fed creme uden parabener inden sengetid. Desuden spiser jeg meget fisk og grønt og forsøger at dyrke så meget motion som muligt, selvom jeg allerede føler mig træt midt på dagen. Derudover er det vigtigt at bevare sit gode humør

Tidligere hoved-halskræftpatient

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen "Hals- og mundhulekræft" på Cancerforum.