Symptomer på kræft i thymus
Kræft i thymus giver for det meste få eller svage symptomer i starten. I stedet opdages kræften tit tilfældigt – ofte ved en røntgenundersøgelse af brystkassen eller en CT-scanning. Symptomer du selv kan holde øje med er for eksempel synkebesvær, vedvarende hoste eller hæshed.
Mulige symptomer
Selvom symptomerne kan være milde, er der nogle tegn, du skal være opmærksom på. Det kan blandt andet være:
- Synkebesvær
- Vedvarende hoste
- Hæshed
- Brystsmerter
- Åndenød
- Hævelse af hals og ansigt
- Blodmangel
- Øget tendens til infektion
- Generel træthed
Bliv undersøgt for thymom, hvis du har en autoimmun sygdom
Thymuskræft ses ofte sammen med autoimmune sygdomme – især myasthenia gravis. Hvis du har fået en autoimmun sygdom, bør du derfor blive undersøgt for thymom.