20-02-2020

'Døden er en del af livet og skal ikke gemmes væk'

Krigskorrespondent, dokumentarinstruktør og forfatter Nagieb Khaja var kun 13 år gammel, da han mistede sin far. I dag ville han ønske, at de voksne omkring ham havde været åbne om, at hans far var døende af kræft.
Tal med børnene, gå gennem sorgen sammen, siger krigskorrespondent Nagieb Khaja, der mistede sin far som 13-årig

Det er en smuk vinterdag med frost i luften, da Nagiebs far glider på fortovet og slår hovedet. Han bliver scannet for hjernerystelse, men på scanningsbillederne finder lægerne desværre i stedet en hjernesvulst, der efterfølgende diagnosticeres som hjernekræft.

Nu skal du sige farvel til din far
Hændelsen bliver starten på et hårdt forløb for den dengang 13-årige teenager. Faderen bliver i den næste tid mere og mere syg og dør ni måneder efter af kræft - lige inden Nagieb fylder 14 år:

- Jeg kan huske, at jeg blev vækket af mine mostre, som bad mig gå ind til ham i soveværelset, hvor han lå. Jeg var søvndrukken og lige trådt ud af sengen. De fortalte mig, at jeg skulle sige farvel til min far, men jeg var slet ikke mentalt forberedt. Ingen havde fortalt mig ligeud, at han lå for døden. Det var en meget voldsom oplevelse, siger Nagieb Khaja.

Perioden, fra faren får sin diagnose og til han afgår ved døden, tager hårdt på Nagieb.

- Det var meget svært for mig at miste min far. Jeg var lige blevet teenager og begyndt at tale med ham om livet og døden og om hans livserfaringer. Da han døde, mistede jeg mit faste holdepunkt, og tiden fra jeg var teenager, til jeg blev voksen var meget forvirrende, husker han.

Nagieb Khaja fortæller om, hvordan han oplevede det, da han mistede sin far som teenager Foto: Claus Møller

Det var jo uomtvisteligt, at min far skulle dø

Noget af det, som står tydeligt fra forløbet er, at ingen dengang fortalte Nagieb, at faderens sygdom ville koste ham livet:

- Det var jo uomtvisteligt, at min far skulle dø, og jeg havde det også selv på fornemmelsen. Men vi talte ikke om det. Da jeg fik at vide, at han var syg, blev jeg opmuntret af de voksne, der fortalte, at der var behandlinger, der kunne hjælpe ham, siger Nagieb og fortsætter:

- Jeg ved godt, at min familie gjorde det i bedste mening, da de sagde til mig, at det nok skulle gå med min far. Men faktum var, at han var dødssyg og ikke havde lang tid tilbage. Hvis jeg havde vidst det, kunne jeg have forberedt mig bedre mentalt på at skulle miste ham og sige farvel til ham.

Forbered børnene på døden

Børn har brug for at vide, hvis mor eller fars sygdom har udviklet sig, og de kommer til at dø af den. Det kan hjælpe børnene, hvis I taler om døden, så de føler sig som en del af fællesskabet. Læs mere om kræft, børn og døden på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: 

Forbered børnene på døden

Familier er selvfølgelig forskellige, men i hovedreglen mener jeg, det er bedre for børn, at man ikke fornægter det svære, f.eks. døden. Børn er meget mere robuste, end man tror

Nagieb Khaja

Tal med børnene
I dag har Nagiebs to børn nogenlunde samme alder, som han selv havde, da han mistede sin far. Og Nagieb er ikke i tvivl om, at han ville gribe forløbet anderledes an, hvis han selv skulle blive alvorligt syg:

- Familier er selvfølgelig forskellige, men i hovedreglen mener jeg, det er bedre for børn, at man ikke fornægter det svære, f.eks. døden. Børn er meget mere robuste, end man tror. Vær åben og tal sammen – gå gennem sorgen sammen. Døden er en del af livet og skal ikke gemmes væk. Selv bliver jeg tit konfronteret med døden i kraft af mit arbejde som krigskorrespondent i konfliktområder, og jeg tænker på døden hver dag.

Det er efterhånden mange år siden, at Nagiebs far døde, men hans aftryk lever videre:

- Han er med mig hele tiden, og jeg tænker på ham hver dag. Hans råd om at gøre en forskel – ikke bare for det lille samfund, men også for det store samfund i verden – lever videre i mig. Jeg er enormt stolt af min far.

Mere information

Læs mere om Nagieb Khaja her

Hvis børn og unge mister

Har du kræft inde på livet? Find et rådgivningstilbud her

Af Af Didder Oppermann Sidst ændret 20.02.2020
Kræft er ikke for børn Støt nu