25-05-2020

Færre skilsmisser blandt forældre til kræftramte børn

Når et barn får kræft, påvirker det hele familien. Men danske forældre, der har et barn med kræft, har større sandsynlighed for at blive sammen og samme sandsynlighed for at få flere børn, som forældre til raske børn. Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse.
Forskning fra Kræftens Bekæmpelse giver ny viden om hvilke konsekvenser det har for familien, at et barn får kræft. Forskningen er blandt andre udført af ph.d. Luzius Mader. Foto: Büro Jantzen

Forældre til et barn med kræft har omkring fire procent lavere risiko for at blive separeret og otte procent lavere risiko for at blive skilt end andre forældre. Og forældrene har lige så stor sandsynlighed for at få flere børn som andre forældre

Ph.d. Luzius Mader

At få at vide, at ens barn har en livstruende sygdom, er formentlig en af de værste beskeder, forældre kan få. 

Samtidig er det også starten på et forløb, der ofte strækker sig over flere år og som er præget af bekymringer og store ændringer i det vante liv. Hvilken betydning har det for familien at leve med en livstruende sygdom iblandt sig i så lang tid? 

Det spørgsmål har en gruppe af forskere fra Kræftens Bekæmpelse Center for Kræftforskning netop givet os ny viden om. Og mens man kunne tro, at forældre til et kræftsygt barn har øget risiko for at blive skilt eller at de får færre børn efterfølgende, viste undersøgelsen det modsatte. Det fortæller ph.d. Luzius Mader fra Kræftens Bekæmpelse, der har stået i spidsen for det nye studie: 

– Forældre til et barn med kræft har omkring fire procent lavere risiko for at blive separeret og otte procent lavere risiko for at blive skilt end andre forældre. Og forældrene har lige så stor sandsynlighed for at få flere børn som andre forældre, siger Luzius Mader. 

Sociale og økonomiske forhold kan øge risiko
Den nye undersøgelse er baseret på registerdata for forældrene til de børn, der fik kræft i Danmark i årene 1982-2014. Det er i alt 7.066 børn og 12.418 forældre, som er sammenlignet med en kontrolgruppe bestående af forældre og børn uden kræft. 

Dykker man lidt mere ned i tallene bag den nye undersøgelse, kan man se, at selv om risikoen for at blive separeret eller skilt overordnet var lav blandt de kræftramte børns forældre, var der forskel imellem dem. Risikoen for at blive separeret eller skilt var størst hvis forældrene var under 45 år da barnet blev syg, samt blandt de, der havde en kort uddannelse eller var arbejdsløse. Risikoen var også højest blandt forældre til børn under 15 år med kræft. 

Og det er vigtig viden, mener forskerne: 

– De sundhedsprofessionelle kan med fordel holde et ekstra øje med de forældre, som er særligt udsatte i løbet af barnets behandlingsforløb, for at se, om de har behov for ekstra støtte undervejs, siger Luzius Mader. 

Godt forældresammenhold hjælper hele familien
Luzius Mader forklarer, at det er positivt, hvis de forældre der har behov for det, kan få tilbudt hjælp, der kan øge sandsynligheden for at de bliver sammen. Forældrenes sammenhold kan nemlig være med til at sikre, at alle i familien kommer godt igennem den barske oplevelse, som et kræftforløb er, også på længere sigt. Mange kræftramte børn har nemlig brug for yderligere behandlinger, eller oplever senfølger, i en årrække efter at kræftsygdommen er behandlet. 

Derfor mener forskerne også, at der er behov for at styrke støtten til familier med børn, også efter at kræften er behandlet: 

– I dag er det primært muligt for familierne at få støtte, mens barnet er i behandling. Her er der varierende former for støtte fra hospitalet gennem eksempelvis socialrådgivere eller psykologer. Efter kræftbehandlingen er der stadig mulighed for generelle kommunale tilbud så som ægteskabsrådgivning, men her mangler der støtte specifikt rettet mod de udfordringer, som en kræftsygdom fører med sig. Det burde der være mere af, og det kunne måske tænkes ind som et led i behandlingen af senfølger, siger Luzius Mader. 

Han understreger, at der formentlig er mange forhold, der har betydning for, om forældre til kræftramte børn bliver sammen: 

– Formentlig er det et samspil mellem flere ting, eksempelvis den støtte forældrene får, og strukturer i samfundet såsom pasningsorlov og økonomisk støtte, der tilsammen kan hjælpe forældrene bedst muligt gennem forløbet, siger Luzius Mader.

Resultaterne er offentliggjort her: Mader L. et al.: The impact of childhood cancer on parental separation, divorce and family planning in Denmark CANCER; Published Online: May 25, 2020

Hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning arbejder over 150 forskere inden for både biologisk og epidemiologisk kræftforskning

Mere om forskningen

Forældrene blev fulgt i op til ti år efter diagnosen, eller til de blev separeret eller skilt, døde eller emigrerede – dog senest til 2017.

Om kræft hos børn

Det er heldigvis sjældent, at børn får kræft. Hvert år rammes omkring 280 børn under 20 år af kræft. I de nordiske lande er 85 pct. af dem stadig i live efter fem år. 

Støtte til forskningen

Forskningen er støttet fra The Swiss National Science Foundation

Af Af Mette Vinter Weber Sidst ændret 25.05.2020
Kræft er ikke for børn Støt nu