04-11-2022

Hvordan forklarer jeg mine senfølger for mine børn?

Efter et opslidende brystkræftforløb er Mette endelig kræftfri, men hun lider af voldsomme senfølger. Det er svært at forstå for hendes børn, og derfor spørger hun nu eksperterne til råds.
Mette er i tvivl: Kan man skåne sine børn for meget gennem et kræftforløb? Modelfoto: AdobeStock

Det var et voldsomt kræftforløb. Først en hård omgang kemo. Derefter blev begge bryster fjernet. Så blev det æggestokkenes tur – og til sidst skulle Mette under kniven igen for at få rettet op på nogle af de kosmetiske skader.

Mette er fraskilt og mor til tre, og under kræftforløbet var børnene hos deres far størstedelen af tiden. På den måde blev de forskånet for mange af de hårdeste stunder.

”Det var rart for mig, at jeg ikke skulle være noget for dem, som jeg ikke kunne. Og jeg tænkte også, at det var rart for dem at være hos deres far, hvor alt var helt normalt. Men nu er jeg kommet i tvivl, om jeg gjorde dem en bjørnetjeneste?” fortæller hun.

I dag er Mette nemlig kræftfri. Men senfølgerne er mange, og hun er stadig uendeligt træt sidst på eftermiddagen, når ungerne hjem fra skole og vil underholdes. Det har børnene ikke helt forståelse for – for de har jo aldrig set Mette være rigtigt syg.

I det nyeste afsnit af podcasten OMSORG for børn får Mette gode råd af to af Kræftens Bekæmpelses eksperter til, hvordan hun bedst håndterer sin nye situation som mor med senfølger.

Podcast: OMSORG for børn

Hvordan forklarer jeg senfølger for mine børn

Lyt med, når eksperterne guider til, hvordan Mette bedst griber kombinationen børn og senfølger an. 

Lyt til episode 10 af podcasten OMSORG for børn her

Af Af Rikke Hovn Poulsen Sidst ændret 04.11.2022
Kræft er ikke for børn Støt nu