Kræftramte børn kan gå i skole via robot
Børn, der får kræft, bekymrer sig ikke kun om sygdommen. Hvis de går i skole, kan de også bekymre sig om at blive glemt af kammeraterne og om at komme bagud i skolen. Og bekymringen er reel. Skolebørn, der rammes af kræft, har meget fravær - både under selve kræftbehandlingen, men ofte også bagefter, hvor mange døjer med bivirkninger af behandlingen.
Men måske kan robotter komme børnene til hjælp i fremtiden.
I løbet af 2020 har børn og unge, indlagt på Rigshospitalets børnekræftafdeling, fået tilbud om at være med i et forskningsprojekt, hvor de via en såkaldt ’telepresence robot’ kan være til stede i deres klasse og tage del i undervisningen.
- Robotten placeres i klasselokalet. Via en app og en tablet kan barnet så logge ind, og følge med hjemmefra eller fra hospitalet. De kan følge med i, hvad der sker i klassen, tale med læreren og tale med klassekammeraterne, forklarer folkeskolelærer, cand.pæd.psych og ph.d.-studerende Mette Weibel, der leder skolerobotprojektet.
Skal understøtte barnet fagligt og socialt
Gennem projektperioden vil forskerne sammenligne to typer af robotter, der har forskelligt design og kan forskellige ting. I alt skal 14 robotter i brug i skoleklasserne, og undervejs vil forskerne interviewe både de kræftramte børn, deres forældre, kammerater og lærere om, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer.
- Vi vil undersøge, hvordan vi bruger robotten bedst muligt - både i forhold til at fastholde barnets faglige niveau, men også når det gælder barnets sociale tilknytning til klassen, gennem deres sygdomsforløbet. Vi ser også nærmere på, om en anden mulig gevinst af robotterne, og at det syge barn fortsat kan være en del af den normale hverdag i skolen, kan være, at vi kan nedbryde nogle barrierer og tabuer omkring alvorlig sygdom, forklarer Mette Weibel.
Udfordrende opstart
Corona og nedlukningen af Danmark gav projektets en lidt udfordrende opstart. Det blev svært at rekruttere patienterne, men det blev også svært at få etableret samarbejdet med skolerne, der med nedlukningerne var koncentreret om at få fjernundervisningen etableret og efterfølgende med at få skoleundervisningen genoptaget, da de kunne åbne op igen.
- Det gjorde det forståelig nok svært for skolerne og lærerne at planlægge og prioritere implementeringsmøder samt det at deltage i de nødvendige spørgeskemaundersøgelser og interviews, fortæller Mette Weibel.
Gode foreløbige erfaringer
Til trods for en forsinket start har 10 børn allerede deltaget i projektet. De foreløbige erfaringer bekræfter, at robotterne åbner for nye muligheder for både at følge med i undervisningen, men også det at opretholde den sociale kontakt, som kan lide voldsomt under et – ofte langt - behandlingsforløb.
- Vi fornemmer, at børnene er utrolig glade for at få lov til at gå i skole via deres robot. De har i lange perioder af deres sygdomsforløb ikke mulighed for komme i skole, men robotten løser den logistiske barriere for at deltage i undervisningen. Samtidig beskriver børnene også, hvordan robotterne giver dem mulighed for at føle sig som en del af klassens sociale fællesskab, til trods for fysisk afstand. Vores delresultater afspejler også positive oplevelser blandt lærerne og klassekammeraterne, fortæller Mette Weibel.
Mødt af en smule teknologiforskrækkelse
Robotterne kan hverken optage eller lagre data fra klasselokalet, men de skal alligevel igennem en større godkendelsesproces i Datatilsynet. Det, samt at de ikke lagrer nogen data, har været vigtigt at få kommunikeret til skolerne, forklarer Mette.
- Vi har oplevet, at nogle lærere i starten har haft lidt modstand i forhold til at få en robot ind i klassen. Det har oftest handlet om en usikkerhed om, hvordan robotterne rent teknisk virker, og om den optager eller lagrer data fra klasselokalet. For at sikre at alle har været trygge ved at skulle tage imod den nye midlertidige klassekammerat, har projektgruppen derfor gjort meget ud af at forklare sikkerheden omkring robotterne, og hvordan de virker, forklarer Mette Weibel.
Corona har givet yderligere relevans og brugbare erfaringer
I 2021 forventer forskningsgruppen, at yderligere 20 børn får mulighed for at teste en robot, når skoleundervisningen er i gang igen.
- Nedlukningen og fjernundervisningen har givet lidt uforudsete erfaringer med på vejen, men har også ført til større positiv opbakning. Pludselig har alle været tvunget til at sidde derhjemme og modtage undervisning digitalt. Det har givet en stor forståelse for, både hvordan det føles at være isoleret derhjemme, men også at man godt kan gå i skole og undervise ved hjælp af digitale hjælpemidler, fortæller Mette Weibel.
I løbet af 2021 skal projektgruppen udvikle yderligere en robot. Den skal baseres på erfaringerne med de nuværende robotter samt feedback fra børnekræftpatienterne, deres lærere og klassekammerater. Håbet er at udvikle den bedst mulige skolerobot, som forhåbentlig kan blive et fast tilbud til børn med kræft, men på sigt også andre syge børn og unge.
Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse, Børnecancerfonden, Dagmar Marshall fonden, Lundbeck fonden, Toyota fonden og Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014–2020 program (ICOPE).
Læs om at blive strategisk partner på Kræft er ikke for børn