15-03-2021

Mor til Frederik med kræft: ’Psykologsamtalerne hjalp os med at bearbejde forløbet’

En særlig form for psykologhjælp mindsker alvorlige psykiske problemer som angst og PTSD hos familier med et kræftsygt barn, det viser en ny undersøgelse. Psykologtilbuddet er udviklet af forskere hos Kræftens Bekæmpelse og bliver nu et tilbud gennem Børnecancerfonden, der blandt andre har støttet projektet.
Forskning fra Kræftens Bekæmpelse har ført til en særlig form for psykologhjælp, som kan hjælpe familier med et kræftramt barn tilbage til hverdagen. Illustration: Colourbox

Selvom vi var det samme forløb igennem, så vi tingene på forskellige måder og bearbejdede det forskelligt undervejs. Gennem psykologforløbet i vores hjem fik vi og børnene sat ord på alle de små ting, der har haft stor betydning for os hver især, men som vi ikke havde talt om før.

Monica, mor til Frederik, som fik leukæmi, da han var 2,5 år. Efter 2,5 års behandling var Frederik  rask, og i dag er han 7 år.

Beskeden om, at ens barn har kræft, er en af de barskeste forældre kan få. Hvert år rammes omkring 200 børn i Danmark af kræft. Heldigvis er overlevelsen høj og de fleste overlever sygdommen.

Men behandlingen strækker sig ofte over flere år, og vender op og ned på dagligdagen for hele familien. Også psykologisk er det en hård belastning, og forløbet øger risikoen for, at nogle forældre efterfølgende udvikler en række psykiske reaktioner så som angst, PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) og depression. 

Derfor har forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, med udgangspunkt i en amerikansk model, udviklet et psykoterapeutisk forløb, som er målrettet familier til børn med kræft. Samtalerne foregår hjemme hos familien, når barnet har afsluttet sin behandling. 

Det særlige psykologforløb hedder FAMOS (FAMilie Orienteret Støtte), og resultaterne derfra er overbevisende.

En videnskabelig undersøgelse viser, at forældre, der deltog i FAMOS blandt andet havde lavere grad af PTSD. PTSD kan eksempelvis føre til undgåelsesadfærd, hvor man undgår situationer eller steder, som minder en om en negative oplevelse, eller det kan føre til øget vagtsomhed, hvor man eksempelvis er mere opmærksom på tilbagevendende symptomer såsom feber. Disse, og andre symptomer på PTSD, var lavere efter 12 måneder, sammenlignet med andre forældre til børn med kræft, som ikke fik tilbudt FAMOS. Det samme gjaldt graden af depression eksempelvis i form af følelse af tristhed eller mistet interesse. 

På baggrund af de gode resultater har Børnecancerfonden besluttet at tilbyde dette nye psykologiske tilbud som en del af deres eksisterende landsdækkende psykologtilbud, FAVN. Og det vil være en stor håndsrækning til familierne. Det forklarer psykolog og ph.d., Hanin Salem, der sammen med gruppeleder, Pernille Bidstrup, står bag projektet: 

–En del familier, oplever at det er rigtigt svært at vende tilbage til livet, hverdagen, og et normalt parforhold, når de har været igennem et langt og intensivt behandlingsforløb, der ofte strækker sig over flere år. Mange oplever også, at det først er efter endt behandling, at de har overskud til at mærke de psykologiske konsekvenser af kræftforløbet og har overskud til at søge og modtage psykologisk støtte. Det vil betyde meget, at der er et tilbud for disse familier når behandlingen er slut, og de bliver sluppet fra sygehuset og den tætte kontakt til læger og sygeplejersker stopper, siger Hanin Salem. 

Hanin vil være en af de psykologer, der bliver tilknyttet det nye psykologiske tilbud hos Børnecancerfonden under FAVN, som drives af psykolog og visitator, Ane Christensen.

At se videoerne med andre familier gjorde, at vi fik sat ord på de tanker og følelser, vi sad med. Det var rart at kunne genkende det, vi selv havde været igennem hos andre, og vide, at vi ikke var alene om det.

Monica, mor til Frederik

Tilbage til hverdagen
Der er masser af forskning, der viser, hvor alvorlige konsekvenserne kan være for nogle af de familier, hvor et barn rammes af kræft.

Blandt andet kan nogle forældre opleve skyldfølelse og manglende interesse i det daglige liv, og forældrene er i øget risiko for at opleve angst og søvnproblemer i en sådan grad, at de bruger medicin for at dæmpe det. Det kan påvirke hele familien, og kan gøre det vanskeligt at vende tilbage til en normal hverdag. 

Det er noget, som indsatsen med denne nye psykologiske tilgang skal lave om på, og det sker ved et forløb, der inkluderer hele familien. Psykologen kommer hjem til familien for at gøre forløbet mere fleksibelt og mere trygt for både børn og voksne. 

– Tidligere forsøg har primært haft fokus på at støtte den ene – ofte moderen – eller begge forældre. Denne psykologform består derimod af et forløb på seks samtaler, hvor også barnet, som har kræft og eventuelle søskende, er med. Selvom hele familien går igennem kræftforløbet sammen, kan reaktionerne hos de forskellige medlemmer i familien være meget forskellige. Det, at dele sin egen oplevelse og høre de andres oplevelse af forløbet kan være rigtig vigtig for at forstå og støtte hinanden, forklarer Pernille Envold Bidstrup. 

Undervejs benytter psykologen videoer med andre familier til et barn med kræft. Videoerne bruges som udgangspunkt for en samtale og for at normalisere de følelser, som familien kan sidde med. Videoerne sætter ord på de følelser, som både børn og voksne typisk har. De fungerer dermed som udgangspunkt for en række teknikker, hvor familiemedlemmerne bliver opmærksomme på deres følelser, og det giver dem et fundament for at ændre uønsket adfærd. 

Formålet med samtalerne er at give familierne redskaber, der kan implementeres i deres hverdag, som kan støtte dem i håndtering af kræftrelaterede tanker.

For mange familier vil psykologforløbet i hjemmet dermed kunne give dem de værktøjer, der kan hjælpe dem med at vende tilbage til et normalt liv. 

Resultaterne er offentliggjort her: Salem H. et al.: Home-based cognitive behavioural therapy for families of young children with cancer (FAMOS): A nationwide randomised controlled trial. Pediatr Blood Cancer. 2021 Mar;68(3)

Om forskningen

Effekten af FAMOS er evalueret i en videnskabelig lodtrækningsundersøgelse, i samarbejde med de fire børneonkologiske afdelinger i Danmark herunder Rigshospitalet, Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. 

FAMOS projektet blev finansieret af Egmont Fonden, Børnecancerfonden samt Erik & Jytte Ryfeldts Fonden.

Om Børnecancerfonden og FAVN

Børnecancerfonden er den enkeltorganisation, der har finansieret mest dansk forskning i børnekræft. Fonden har alene til børnekræftforskning uddelt 319,7 mio.kr. siden fondens etablering i 1995.

Børnecancerfonden støtter også børnene og deres familier direkte med tilbud om blandt andet psykosocial hjælp FAVN, rekreationsophold, legater til omsorg, ungecamps samt forskellige initiativer og aktiviteter på børnekræftafdelingerne. 

Børnecancerfonden har doneret 1.870.000 til projektet og driver det videre gennem FAVN, som er et landsdækkende tilbud om psykosocial støtte til familier med kræftsyge børn – under og efter behandlingsforløbet. FAVN er også for familier, der har terminale børn eller mister et barn, og tilbuddet tilpasses den enkelte families behov.

FAVN er et fælles tilbud fra Børnecancerfonden og Foreningen Cancerramte Børn.

Tilbage til hverdagen, når dit barn har kræft

Læs mere om, når behandlingen er overstået, og hverdagen begynder igen. Gode råd fra andre familier og fra professionelle, der arbejder med børn, der har fået kræft. 

Når barnet er rask igen

Kampagne med fokus på børn og unge med kræft

Kampagnen 'Kræft er ikke for børn' sætter fokus på og samler penge ind til forskning, forebyggelse og patientstøtte i relation til børn og unge, som rammes af kræft – både som patienter og som pårørende.
Læs mere om, hvad pengene blandt andet går til og hvordan du kan støtte

Af Af Mette Vinter Weber Sidst ændret 15.03.2021
Kræft er ikke for børn Støt nu