Nybagt mor og kræftpatient: Pernille fik konstateret kræft, da hendes datter var seks uger.

Rikke var en kæmpe støtte for mig. Hun sørgede for alle de praktiske ting samtidig med, at hun havde både sin egen og min datter på armen
Pernille
Pernille fik konstateret brystkræft, da hendes datter, Tilla, var seks uger.
- Det var en fuldstændig vanvittig situation og en kæmpe kontrast. Jeg var mor og kræftpatient på samme tid, fortæller Pernille.
Pernilles søster, Rikke, var der for hende med det samme. Hun var selv blevet mor blot ni måneden forinden Pernilles kræftdiagnose.
- Rikke var en kæmpe støtte for mig. Hun sørgede for alle de praktiske ting samtidig med, at hun havde både sin egen og min datter på armen. Hun trøstede mig og ruskede i mig, når jeg var for opgivende.
Og det havde Pernille brug for. Hun var ved at falde fra hinanden.
- Jeg ramte bunden og var så tynget af angst, at det overtog min lyst til at være mor for min nyfødte datter, fortæller Pernille og tilføjer:
- Min søster turde sige til mig, at jeg skulle tage mig sammen, fordi der var en lille pige, der havde brug for sin mor. Hun turde joke omkring kræft, fordi hun vidste, at vi var nødt til at grine, hvis vi skulle komme igennem det her.
Se indslaget med Pernille og Rikke i Go' morgen Danmark, når de fortæller om den svære tid, som også bragte de to søskende endnu tættere sammen:
Go' morgen Danmark (Kan kun ses via TV 2 Play).
Pernille er med i Ung kræfts Fortællerkorps, hvor hun holder oplæg og sætter en dialog i gang om at få kræft som ung:
Støt Knæk Cancer
Kræft rammer hver tredje dansker og gør alle andre til pårørende. Vi kommer alle – på en eller anden måde og på et eller andet tidspunkt i vores eget liv – i berøring med kræft. En sygdom, der hver dag koster 44 danskere livet.
Se hvordan du kan støtte Knæk Cancer:
Sådan støtter du