12-05-2022

Stress gør ikke forældre til kræftramte børn fysisk syge

Når et barn får kræft påvirker det også forældrene, som bliver sat under et stort psykisk pres. Men gør det pres ligefrem forældrene fysisk syge? Det har forskere fra Kræftens Bekæmpelse nu for første gang undersøgt, og svaret ser ud til at være nej. Undersøgelsen peger dog samtidig på, at familier hvor et barn får kræft kan have en række andre sygdomme som ikke umiddelbart hænger sammen med denne stress.
barn og forælder
En ny undersøgelse ser på om det psykiske pres forældre til kræftramte børn er under, kan gøre dem fysisk syge. Modelfoto: AdobeStock
Gruppeleder og psykolog Pernille Bidstrup fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning er en af forskerne bag den nye undersøgelse. Foto: Tomas Bertelsen

At få at vide, at ens barn har kræft er en af de mest barske beskeder, man kan få som forælder. Og i kølvandet på den følger en stor psykisk belastning og et stress, som kan vare i flere år. I tidligere undersøgelser har forskere da også direkte kunnet se en række psykiske konsekvenser i form af, at forældre til kræftramte børn har en øget risiko for psykiske sygdomme så som angst og depression, ligesom deres brug af sovemedicin er forøget. 

Med den viden er det nærliggende at spørge, om stressen og den psykiske belastning også kan gøre forældrene fysisk syge. Det ser ikke ud til at være tilfældet. Det viser den første undersøgelse af sin slags, som har set på, om forældre til et kræftramt barn har en øget risiko for senere i livet at udvikle fysiske sygdomme, der er så alvorlige, at de kræver indlæggelse på hospitalet. 

– I undersøgelsen har vi undersøgt 13 forskellige grupper af sygdomme, og vi ser generelt ingen øget risiko for dem man ved kan være forbundet med stress så som hjertekar sygdom eller diabetes, siger gruppeleder og psykolog Pernille Envold Bidstrup fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der er en af forskerne bag den nye undersøgelse. 

Forskere: Måske dårligere helbred blandt nogle familier
Den nye undersøgelse er baseret på data fra forældrene til de 7.797 danske børn, som fik kræft i perioden 1998-2013. Disse er sammenlignet med en kontrolgruppe af forældre til børn uden kræft, og i alt indgår der således data fra 74.388 forældre, som er fulgt frem til 2018. 

Men selv om forældre til kræftsyge børn altså ikke har øget risiko for fysisk sygdom på grund af stress, viste undersøgelsen, at der alligevel er nogle forskelle i mellem helbredet i de familier hvor et barn får kræft, og dem uden. 

I de familier hvor et barn fik kræft kunne forskerne nemlig se, at forældrene havde en højere risiko for blandt andet at udvikle sygdomme forbundet med livsstilsfaktorer så som rygning, alkohol og kost end i kontrolfamilierne. 

Mere præcist viste undersøgelsen, at forældrene i de familier hvor et barn fik kræft, havde 6 pct. øget risiko for mavetarm sygdomme, 8 pct. øget risiko for sygdomme relateret til reproduktion og urinvejssystemet samt en 20 pct. øget risiko for kræft. Den øgede risiko for kræft sås især ved en 12 pct. øget risiko for kræfttyper forbundet med rygning. 

Forskerne kan ikke ud fra denne undersøgelse forklare hvorfor der altså ser ud til at være familier hvor både børn og forældre har øget risiko for at blive syge, men de har et bud: 

– Det er muligt, at forældrenes stress under barnets kræftsygdom kan føre til en mere usund livsstil, som derefter kan øge risikoen for disse sygdomme. Men som regel skal der mange års usund livsstil til før det påvirker risikoen for kræft. Og vi forventer ikke, at den øgede risiko for de nævnte sygdomme med sikkerhed er forårsaget af den relativt korte periode hvor børnene er kræftsyge. Så måske er der nogle familier hvor gener og livsstil simpelthen øger risikoen for at både børn og voksne blive syge – om end af forskellige sygdomme. Det er vigtigt at kigge nærmere på hvordan det hænger sammen, siger Pernille Envold Bidstrup.

Forskerne samarbejder

De nye resultater er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra Kræftens Bekæmpelse og CASTLE – Kræftens Bekæmpelses Nationale Forskningscenter for Senfølger hos Kræftoverlevere, Rigshospitalet, Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet, Afdeling for Genetik, Rigshospitalet, Københavns Universitet og Næstved Sygehus.

De har støttet forskningen

Forskningen er støttet af Børnecancerfonden.

Af Mette Vinter Weber Sidst ændret 12.05.2022
Kræft er ikke for børn Støt nu