Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Brystkræft - kvinder, Brystkræft - mænd |
---|---|
Forklaring | I dette forsøg vil lægerne undersøge, om nivolumab, kemoterapi og antihormonbehandling virker mere effektivt end standardbehandling med kemoterapi og antihormonbehandling alene. Forsøget henvender sig til patienter med brystkræft. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Standardbehandlingen af patienter med brystkræft, hvor tumoren i brystet er større end 2 cm, er ofte kemoterapi før operation og antihormonbehandling efter operation. Lægerne vil undersøge om stoffet nivolumab kan forbedre behandlingens effekt, hvis lægerne giver det i kombination med kemoterapien før operation og i kombination med antihormonbehandling efter operation. Lægerne vil også sammenligne bivirkningerne ved de to forskellige behandlinger. Lægerne vil derudover undersøge, om de kan forudse hvilke patienter, der har mest gavn af de forskellige behandlingsmuligheder. Derfor vil de tage vævsprøver, blodprøver og scanninger undervejs i forsøget. Nivolumab er et antistof. Det er godkendt til flere forskellige typer af kræft i bl.a. USA, Europa og Japan. Nivolumab er ikke godkendt til behandling af brystkræft. Forsøgets deltagere deles op i to grupper, da lægerne skal kunne sammenligne de forskellige behandlingers effekt. Den ene gruppe får nivolumab i kombination med standardbehandlingen. Den anden gruppe får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning). Hvad er antistoffer? Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle. Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne. Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op i to grupper. Den ene gruppe får forsøgsbehandling (nivolumab i kombination med standardbehandlingen). Den anden gruppe får standardbehandling og placebo (stof uden nogen virkning, der ligner forsøgsstoffet). Læs mere om lodtrækningsforsøg: Lodtrækningsforsøg og blindede forsøg Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det. |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Behandlingen består af fire faser – tiden inden operation, operation, tiden efter operation og opfølgning. Du kan læse om de fire faser herunder. Inden operation Operation Efter operation Opfølgning |
Bivirkninger ved behandlingen |
Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Men lægerne kender ikke alle bivirkninger, som eventuelt kan opstå. Paclitaxel Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Diverse |
Sponsor: Bristol-Myers Squibb |
Forsøgets id-numre |
ClinicalTrials.gov nr.: NCT04109066 |
Denne side er sidst opdateret: 2021-04-01