Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Undersøgelse og diagnose ved læbekræft

Ved mistanke om læbekræft får man som regel taget en vævsprøve og bliver eventuelt undersøgt med ultralydsscanning og MR-scanning.

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Læbekræft vil næsten altid kunne ses. Hvis ens læge eller tandlæge har mistanke om, at et sår på læben er kræft, bliver man henvist til en speciallæge.

Undersøgelser foregår hos speciallæge

Speciallægen undersøger læber og mundhule grundigt både ved at se på hele slimhinden – eventuelt ved hjælp af et spejl – og ved at føle efter med fingrene. Lægen vil også føle efter på halsen, om der er tegn på spredning til lymfeknuderne.

Vævsprøve ved læbekræft

Lægen tager en vævsprøve af såret på læben til en nærmere undersøgelse for kræft under mikroskop.

Diagnosen læbekræft kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Læs mere om hvordan en vævsprøve foregår:

Vævsprøve – biopsi

Ultralydsscanning af halsens lymfeknuder

Ved mistanke om spredning til halsens lymfeknuder kan man blive undersøgt med ultralyd.

Ultralydsscanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

MR-scanning

I visse tilfælde vælger lægen at foretage en MR-scanning af knuden og halsens lymfeknuder. MR-scanning anvendes til planlægning af eventuelt strålebehandling.

MR-scanning

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.

Reaktioner på en kræftdiagnose

For de fleste mennesker kommer en kræftdiagnose som et chok –– også selvom man måske længe har kæmpet med mistanken om noget alvorligt.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom –– både for en selv og for ens pårørende.

Reaktioner og følelser

Kræft og parforhold

Få hjælp og vejledning til at komme videre

Få hjælp af en professionel rådgiver

Det kan også være en hjælp at tale med en professionel. Du kan tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan desuden få hjælp på en af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger eller ved at ringe til Kræftlinjen.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Mød andre i samme situation

Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende på cancerforum.

Cancerforum.dk

Læs mere:

Hvis du lige har fået kræft

Læs alt om læbekræft

Læbekræft – forsiden

 

Rådgivning

Ældre kvinde taler med en kvinde med ryggen til

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Råd til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende