Symptomer på livmoderhalskræft
Livmoderhalskræft giver ikke altid symptomer, men de mest almindelige symptomer er blødning efter samleje eller anden unormal blødning eller øget udflåd fra skeden.
Symptomer på livmoderhalskræft kan være
- At man bløder fra skeden under eller efter samleje
- Har unormale blødninger. Det kan være nytilkomne kraftige og langvarige menstruationer eller blødninger mellem
- menstruationer
- Har Blodigt eller ildelugtende udflåd
- Har blødninger efter overgangsalderen
Symptomerne behøver ikke være tegn på livmoderhalskræft, men man skal alligevel blive undersøgt af en læge.
Smerter og symptomer fra blære og tarm forekommer oftest kun, hvis kræften har bredt sig uden for livmoderhalsen.
Gå til lægen, hvis du har symptomer
Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du har celleforandringer eller er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.
Landsindsamlingen 2026
Landsindsamling 19. april: Saml ind til livsvigtig forskning
23-årige Isabella Jepsen levede et almindeligt ungdomsliv, indtil leukæmien ændrede alt. "Forskning har været med til at redde mit liv, og det betyder meget for mig at være med til at samle midler ind, så der kan blive forsket videre, og endnu flere kan få en ekstra chance. Jeg håber, at rigtig mange andre også har lyst til at bakke op, ligesom jeg".
Gå med 19. aprilGør en forskel for kræftsagen
Som medlem af Kræftens Bekæmpelse er du er med til at sikre banebrydende forskning, forebyggelsesindsatser og støtte til alle, der er berørt af kræft. Vi tilbyder forskellige typer medlemskab, så du kan støtte på den måde, der passer dig.
Bliv medlemVil du være frivillig?
Fantastiske events, politiske indsatser og støtte til mennesker berørt af kræft. Kræftens Bekæmpelses frivillige laver mange slags arbejde, men alle har de det til fælles, at de gør en forskel for kræftsagen.
Bliv frivillig