- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Livmoderkræft
- Behandling
- Sarkomer i livmoderen
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Sarkomer i livmoderen
Sarkomer i livmoderen er meget sjældne og udgør fire pct. af alle kræftknuder i livmoderen. Sarkomer opstår i livmoderens muskelvæg, og der findes flere forskellige undertyper.
Sarkomer i livmoderen ses oftest efter overgangsalderen.
Symptomer på sarkom i livmoderen
Symptomerne på et sarkom i livmoderen er uventet blødning fra skeden, de samme symptomer som ved adenokarcinomer. Men man kan først få den endelige diagnose efter operationen, når vævet er undersøgt i mikroskop.
Undersøgelser før operation
Hvis lægen inden operationen for livmoderkræft har mistanke om, at det drejer sig om sarkom, bør man få foretaget en PET/CT eller CT-scanning af lungerne og en CT- eller MR-scanning af bughulen.
Operation
Behandlingen for sarkom i livmoderen er operation. Ved operationen får man fjernet hele livmoderen (hysterektomi), begge æggeledere og æggestokke (bilateral salpingo-ooforektomi).
Operation for sarkom i livmoderen (hvis diagnosen er kendt før operation) bør foregå på et af landets to gynonkologiske sarkom centre: Århus Universitetshospital for Region Nord og Midt og Rigshospitalet/Herlev i København for resten af landet.
Behandling efter operation
I nogle tilfælde bliver man tilbudt supplerende strålebehandling af bækkenet eller kemoterapi efter operationen for at mindske risikoen for tilbagefald. Denne behandling foregår på to onkologiske afdelinger i Danmark: Aarhus Universitetshospital og Herlev Hospital.
Supplerende behandling kan overvejes, hvis:
- Kræften har spredt sig uden for livmoderen
- Kræften kunne ikke opereres væk primært
Kemoterapi eller hormonbehandling af tilbagefald og spredning
Hvis sarkomer i livmoderen kommer igen efter behandling eller spreder sig til andre dele af kroppen, kan kemoterapi måske bremse sygdommen.
Kemoterapi kan ikke fjerne kræften, men symptomerne kan lindres. Kemoterapien er den samme som bruges ved andre bløddelssarkomer.
Ved visse sarkomer kan det kvindelige kønshormon gestagen også stoppe sygdommen.
Kontrol
Sarkomer spreder sig primært via blodbanen og kan sprede sig til lungerne. Da lungemetastaser kan fjernes ved operation, bør man derfor ved kontrolbesøg på hospitalet få foretaget CT-scanning af lungerne.
Kontrollen bør fortsætte i mindst 5 år.
Læs alt om livmoderkræft
Sidst ændret:01.10.2020
Overlæge Morten Jørgensen (onkolog) og overlæge dr.med. Gitte Ørtoft Lykkegård (gynækolog), DGCG Endometriecancergruppe
Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.