Gå til sygdomsliste

Behandling af mavekræft

Behandlingen af kræft i mavesækken er som regel operation, som ofte bliver suppleret med kemoterapi. I nogle tilfælde får man også medicinsk behandling, som hjælper immunsystemet med at bekæmpe sygdommen. Hvis operation ikke er mulig, kan kemoterapi og/eller strålebehandling komme på tale.

Kirurger, patologer, kræftlæger og billeddiagnostikere finder i fællesskab ud af, hvilken behandling der er bedst for dig. Her kan du læse mere om behandlingsmulighederne ved mavekræft.

Mand og dame sidder med eftermiddagskaffen ved spisebordet

Når man skal i behandling for kræft, kan det opleves som en undtagelsestilstand. Det kan være svært at forestille sig, at hverdagen bliver normal igen, men heldigvis oplever de fleste, at der med tiden kommer ro på hverdagen.


Operation

Operation er den væsentligste behandling af mavekræft. Der findes forskellige typer af operationer, hvor man fjerner mavesækken eller en del af mavesækken. Hvilken operation, du skal have, afhænger af, hvor i mavesækken kræftknuden sidder. Læs mere:

Operation af mavekræft


Kemoterapi og strålebehandling

Kemoterapi og eventuelt strålebehandling kan komme på tale som supplerende behandlinger til operation af mavekræft. Kemoterapi før operationen kaldes 'neoadjuverende kemoterapi', og kemoterapi efter operationen kaldes 'adjuverende kemoterapi'. Læs mere:

Kemoterapi og strålebehandling af mavekræft


Når operation ikke er mulig

Nogle gange har mavekræften bredt sig, så det ikke er muligt at operere. Ofte vil man få tilbudt kemoterapi, der kan holde sygdommen i ro og dæmpe de gener, som sygdommen kan medføre. Andre gange kan man få strålebehandling for at lindre smerter eller andre gener, der kan følge med sygdommen. Læs mere:

Når operation ikke er mulig ved mavekræft


I de senere år er der kommet nye, mere målrettede behandlinger, som for en del patienters vedkommende har forbedret overlevelsen. Det gælder f.eks. nye former for antistof-behandling. Der er også lovende resultater med immunterapi, som forhåbentlig også vil vinde indpas i behandlingen af kræft i maven.

Overlæge, ph.d. Lene Bæksgaard, Onkologisk Klinik, Rigshospitalet

Forsøgsbehandling for mavekræft

Her kan du se, om der findes en forsøgsbehandling for mavekræft, der er relevant for dig. Forsøgsbehandling er en undersøgelse af behandlingsform, hvor man endnu ikke kender den fulde virkning eller bivirkninger. Læs mere:

Forsøgsbehandling for mavekræft


Behandlingssteder for mavekræft

Her kan du se, hvor i landet man kan blive behandlet for mavekræft:

Behandlingssteder for mavekræft


Læs mere

Læs om gode vaner, når du er indlagt eller er i behandling:

Undgå fejl og komplikationer under dit kræftforløb

Se en liste over ny kræftmedicin, som er godkendt i EU eller USA - og læs om, hvordan du kan få adgang til ny medicin:

Ny kræftmedicin

Gode råd om, hvad du kan gøre ved f.eks. mundproblemer, kvalme, træthed, fordøjelsesbesvær eller åndenød:

Bivirkninger og senfølger

Find opskrifter og få viden om kost, ernæring og kosttilskud:

Kost til kræftpatienter

Læs om, hvor meget du må bruge kroppen før, under og efter behandling:

Fysisk aktivitet for kræftpatienter


Læs alt om mavekræft

Mavekræft – forsiden


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Del dine tanker og erfaringer i gruppen 'Mave- og spiserørskræft' på Cancerforum.


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Til pårørende

Hvis du kender en med kræft

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende