Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
For nogle kan supplerende behandling med kemoterapi før og efter operation og eventuelt kombineret med strålebehandling øge chancerne for at blive rask.
Valget af supplerende behandling til operation afhænger af kræftknudens type, udbredelse og en vurdering af, om din almentilstand tillader denne type behandling.
Kemoterapi kan gives før og efter operationen. Den samlede behandlingstid med kemoterapi før operationen er 8 uger. Herefter følger en pause på 2-3 uger op til operationen.
Cirka 6 uger efter operationen genoptager du kemoterapien, der varer yderligere 8 uger. Forskning har vist, at kemoterapi før og efter operation (perioperativ kemoterapi) øger chancen for at blive rask.
Selvom du ikke har fået kemoterapi før operationen, kan du i nogle tilfælde få tilbudt efterbehandling med kemoterapi, måske sammen med strålebehandling. Det kan f.eks. være, hvis kræftknuden har spredt sig til nærliggende lymfeknuder.
De typer kemoterapi, lægerne bruger til behandling af mavesækskræft, er oftest stofferne 5-fluoroucil (5-FU), oxaliplatin, cisplatin, docetaxel, paclitaxel, irinotecan, S-1 og capecitabin. Som første behandling får du normalt en kombination af to eller tre af disse stoffer. Læs om stoffernes virkning og bivirkninger:
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, som deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør nogle af kroppens normale celler også. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Hvis kræften har sat sig fast på andre organer omkring mavesækken, kan kræftknuden som regel ikke fjernes ved operation. Men i nogle tilfælde kan lægerne ved hjælp af kemoterapi og/eller strålebehandling mindske kræftknuden så meget, at det bliver muligt at operere den væk.
Hvis du skal i behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling for at gøre knuden mindre, skal du løbende have CT-scanninger, så lægerne kan følge effekten af behandlingen.
På baggrund af scanningerne kan lægen se, om knuden er svundet nok til, at den kan fjernes ved operation.
Strålebehandling er en form for røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig.
Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Strålebehandling i mave-tarmområdet eller omkring underlivet kan give rumlen i maven, kvalme og diarré.
Det er almindeligt at have kvalme i timerne lige efter en strålebehandling af maveregionen. Men kvalme kan også opstå inden behandlingen, fordi man er nervøs – det kaldes forventningskvalme.
Kvalme kan afhjælpes med kvalmestillende medicin og dæmpes ved f.eks. at sutte på syrlige bolcher. Hvis du har et familiemedlem eller en ven med, kan de måske også hjælpe til at aflede opmærksomheden. Kvalme med eller uden opkastning hører som regel op, når strålebehandlingen er afsluttet.
Diarré er en meget almindelig bivirkning, når tarmen bliver bestrålet. Tarmproblemerne kan begynde efter nogle få behandlinger og kan vare i op til to måneder efter afsluttet behandling. Nogle får vedvarende gener i form af afføring flere gange om dagen, tendens til tyndere afføring end tidligere og rumlen i maven. Generne kan også skyldes uro, ængstelse og nervøsitet, som kan give lignende maveproblemer.
Der findes forskellige former for forebyggende og stoppende medicin mod diarré, men nogle gange kan en omlægning af kosten også hjælpe på problemet. Det er vigtigt, at du ikke eksperimenterer på egen hånd – spørg derfor personalet til råds. Få gode råd om, hvad du kan gøre for at lindre generne:
Sidst ændret:15.03.2021
Overlæge, ph.d. Alan Patrick Ainsworth og overlæge, ph.d. Lene Bæksgaard Jensen, Dansk EsophagoGastrisk Cancergruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17