Behandling af myelodysplastisk syndrom
Behandlingen af myelodysplastisk syndrom afhænger af, hvilken undertype af MDS man har.
Ingen behandling ved få symptomer
Nogle patienter med MDS har så lidt mangel på blodlegemer og dermed så få eller ingen symptomer, at der ikke er behov for behandling. I så fald bliver du tilbudt at gå til regelmæssig kontrol og få taget blodprøver med jævne mellemrum, så du kan få behandling, hvis sygdommen bliver værre, og du får behov for behandling.
Lindrende behandling af symptomer
Blodtransfusioner og antibiotika dæmper symptomerne
For at behandle symptomerne ved sygdommen (f.eks. svimmelhed, åndenød, næseblod og feber) får mange med MDS regelmæssigt blodtransfusioner, som øger blodprocenten. Du kan få blodtransfusioner i mange år.
Der er dog den ulempe ved langvarig transfusionsbehandling, at hver blodtransfusion tilfører ekstra jern til kroppen, som kan skade specielt lever og hjerte. Hvis du jævnligt får blodtransfusioner igennem en lang årrække, kan jernophobningen i kroppen nedsættes med medicin.
Hvis du har udtalt blødningstendens fra slimhinderne, f.eks. næseblod, kan du få behandling med blodpladetransfusioner. Effekten af transfusionen holder dog kun 1-3 dage.
Ved infektioner er behandlingen antibiotika. Du bør undgå situationer, hvor der er øget risikoen for at få en infektion, da du er mere modtagelig for infektioner end andre personer, og infektioner kan forløbe hurtigere og mere alvorligt.
Vækstfaktorer stimulerer dannelsen af blodlegemer
En anden behandlingsmetode ved MDS er at sprøjte vækstfaktorer ind i underhuden. Det er medicinsk fremstillede knoglemarvshormoner, og målet med behandlingen er at fremme væksten af røde og hvide blodlegemer. I mange tilfælde bliver blodtallene normale.
Behandling med stoffet erythropoietin (EPO) stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. Hvis det ikke har effekt, kan lægen også give stoffet filgrastim. Det stimulerer dannelsen af hvide blodlegemer, men kan også nogle gange stimulere dannelsen af røde blodlegemer.
Ved fremskreden MDS virker vækstfaktorbehandling ikke.
Læs om medicinen og dens bivirkninger:
Immunsvækkende medicin kan styrke knoglemarven
Manglen på blodlegemer kan i nogle tilfælde skyldes, at immunsystemet angriber kroppens egne celler. Enkelte yngre patienter med ikke fremskreden MDS bliver derfor i nogle tilfælde behandlet med immunsvækkende medicin med stoffet anti-thymocytglobulin. Behandlingen kan betyde, at knoglemarvsfunktionen bliver normal igen, og den virkning kan holde i mange år.
Læs mere om medicinen:
Ved undertypen 5q-syndrom kan lenalidomid normalisere blodprocenten
Ved en særlig sjælden undertype af MDS, hvor der mangler et stykke af kromosom 5 i de syge celler i knoglemarven (såkaldt 5q-syndrom), er behandling med stoffet lenalidomid effektivt hos ca. 75 pct. af patienterne. Hvis behandlingen virker, får man normal blodprocent og har derfor ikke brug for blodtransfusion.
Lenalidomid gives som tablet dagligt i 21 dage med 7 dages pause. Herefter startes forfra. Når den ønskede effekt er opnået, kan lægen vælge at holde pause med behandlingen.
Læs mere om medicinen:
Lenalidomid (Revlimid®)
Livsforlængende behandling hos ældre og svage
Hvis du er ældre eller har andre sygdomme, især hjerte- eller lungesygdomme, vil du som regel ikke kunne tåle intensiv kemoterapi ved fremskreden MDS. I så fald kan du få mildere form for kemoterapi med stoffet azacitidin, der har til formål at bremse sygdommen i så lang tid som muligt.
Behandlingen gives som daglig indsprøjtning i underhuden 5-7 dage i træk, og gentages med 4 ugers mellemrum. Denne behandling kan fortsætter så længe, den har effekt eller indtil der opstår bivirkninger. Man har ikke behov for at blive indlagt for at få denne behandling. Mange patienter tager selv azacitidin hjemme, så man slipper for at komme ind på hospitalet for at få det.
De hyppigste bivirkninger af azacitidin er let kvalme, som kan undgås med kvalmestillende tabletter. Der kan komme irritation i huden, der hvor medicinen indsprøjtes. Hos nogle bliver blodværdierne lavere, end de var inden behandlingsstart - særligt i starten af behandlingen.
Behandlingen kan forlænge overlevelsen ved fremskreden MDS, og i nogle tilfælde bliver knoglemarvsfunktionen normaliseret i en periode.
Nyere undersøgelser tyder på, at behandlingen kan blive mere effektiv hvis azacitidine kombineres med venetoclax, der gives som tabletter i 14 dage. Behandlingen er lidt mere hård for knoglemarven end azacitidine alene, og det er derfor således ikke alle med MDS, der vil kunne tåle denne kombinationsbehandling
Læs mere om medicinen:
Intensiv kemoterapi til yngre før stamcelletransplantation
Stamcelletransplantation anvendes primært ved fremskreden MDS, men du kan i nogle tilfælde blive tilbudt stamcelletransplantation ved mindre fremskreden MDS, hvis du har alvorlige mutationer eller kromosomforandringer.
Behandlingen kræver, at du har et godt alment helbred, din biologiske alder er under 70 år, og du ikke har andre væsentlige sygdomme. I så fald vil du først få intensiv kemoterapi, ligesom ved akut myeloid leukæmi.
Da intensiv kemoterapi giver mange bivirkninger, kan denne behandling ikke anvendes, hvis du har anden svær kronisk sygdom eller høj alder. Det skyldes, at behandlingen er forbundet med så store risici, at den ikke kan gennemføres hos ældre patienter.
Du får behandlingen direkte i en blodåre over 7-10 dage, mens du eri nogle tilfælde mens du er indlagt. Efter en intensiv behandling med kemoterapi kommer der en periode på 2 til 4 uger, hvor både antallet af syge og normale celler falder til meget lave værdier. I denne periode vil du få brug for at få tilført blod og blodplader, og det kan være nødvendigt at få supplerende behandling med antibiotika for at bekæmpe eventuelle infektioner.
Bivirkninger ved kemoterapi
Den intensive kemoterapi giver bivirkninger. Bivirkningerne afhænger meget af, hvilken slags kemoterapi du bliver behandlet med og i hvilken dosis. Du kan få medicin mod kvalme, og de fleste symptomer forsvinder få dage efter, at behandlingen er slut. Håret vil begynde at vokse ud igen i løbet af nogle uger efter endt behandling.
Hjemmekemoterapi – mulighed for at få kemoterapi hjemme
Du kan blive tilbudt at få intensiv kemoterapi hjemme med en pumpe i stedet for at være indlagt, hvis sygdommen og behandlingen tillader det.
Du får en kemopumpe med hjem i en taske, som du kan bære på maven eller ryggen. Pumpen giver kemoterapi i korrekt mængde og med programmeret tidsinterval direkte ind i en blodåre via et permanent venekateter.
Der er mange fordele ved hjemmebehandling, hvor du kan have en så normal hverdag som muligt, selv om du modtager kemoterapi. Det nedsætter også risikoen for hospitalserhvervede infektioner.
Stamcelletransplantation
Ved stamcelletransplantationen får du bloddannende stamceller fra et andet menneske og får dermed et nyt immunforsvar, der kan bekæmpe sygdommen. Donoren kan være en søskende eller en frivillig ubeslægtet donor.
Ved transplantationen får du donorens stamceller ind i blodbanen ligesom ved en blodtransfusion. Inden du får stamcellerne, får du behandling med kemoterapi og stråler.
Ved stamcelletransplantation kan der opstå komplikationer, hvor det nye immunsystem reagerer med modtageren/patienten. Det kalder man GVH sygdom der kan vise sig akut som betændelsesreaktion i hud, tarm og lever og kronisk med fortykkelse af hud og slimhinder og sjældent lungeforandringer med åndenød. GVH kan behandles med immundæmpende medicin, herunder binyrebarkhormon.
Stamcelletransplantation kan i nogle tilfælde helbrede MDS. Efter transplantationen skal du ikke have mere kemoterapi.