Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel:Isatuximab til akut leukæmi

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Akut leukæmi
Forklaring Dette forsøg undersøger effekten og sikkerheden ved lægemidlet isatuximab til børn med akut myeloid leukæmi (AML).
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Isatuximab er i visse lande godkendt til behandling af voksne med myelomatose. Samtidig har isatuximab i dyreforsøg vist lovende resultater mod kræftformer, hvor kræftcellerne har såkaldte CD38-molekyler på deres overflade (gælder bl.a. AML). Derfor undersøger lægerne nu effekten af forsøgsmidlet hos patienter med disse kræftformer.


I forsøget kombinerer lægerne forsøgsmidlet med forskellige godkendte kemoterapi-stoffer og undersøger effekt og bivirkninger ved behandlingen.


Isatuximab er et såkaldt antistof, der virker ved at binde sig til CD38-stoffer på kræftcellerne, hvilket påvirker cellernes vækst og overlevelse.



Hvad er antistoffer?
Antistoffer er en type kræftmedicin, der efterligner kroppens egne antistoffer. Kroppen bruger antistoffer som en del af immunforsvaret, når den f.eks. forsvarer sig mod bakterier og virusser. Antistoffer kan også reagere mod en kræftcelle.


Antistofferne binder sig til specifikke receptorer i kræftceller. De kan f.eks. gøre kræftcellerne mere tydelige for immunforsvaret, blokere deres vækst, forhindre dannelsen af nye blodkar eller aflevere radioaktive partikler til kræftcellerne.


Man får antistofferne via et drop i armen. Nogle gange kombinerer man dem med andre kræftbehandlinger som kemoterapi eller hormonbehandling.


Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Man har akut myeloid leukæmi (AML)

  • Man ikke har gavn af eller har oplevet tilbagefald efter standardbehandling

  • Blodprøver ligger inden for bestemte grænser

  • Man er minimum 28 dage gammel

  • Man er under 18 år gammel

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Man tidligere har haft en anden kræftsygdom

  • Man har fået kemo- eller immunterapi inden for 2 uger op til forsøgets start

  • Man tidligere har haft myelodysplasi (MDS, også kendt som præleukæmi)

  • Man lider af anden sygdom i lever-, nyrer eller hjerte

  • Man har fået en såkaldt levende vaccine, f.eks. gul feber-vaccine, inden for 30 dage før forsøgets start

  • Man har fået en stamcelletransplantation inden for de sidste 3 måneder

  • Du ligger i sengen eller sidder i en stol mere end halvdelen af dagen og har brug for hjælp til at klare dig (performancestatus > 2)

Sådan foregår behandlingen

Man starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.


Herefter starter man på kombinationsbehandling med isatuximab, dexamethason og kemoterapi. Lægen afgør, hvilken kemoterapi man skal modtage.


Behandlingerne sker på hospitalet, hvor man får stofferne direkte i sine blodårer gennem et drop.


Man kan få op til to omgange af behandling. I hver omgang får man isatuximab én gang om ugen i tre uger.   


Kontrol, afslutning og opfølgning
Undervejs i forsøget skal man have taget forskellige prøver og skanninger, så lægerne kan holde øje med, hvordan man reagerer på behandlingen.


Behandlingen kan vare i op til 2 måneder. Behandlingen stopper dog før tid, hvis kræften bliver værre under forsøget, eller hvis bivirkningerne bliver for store. Den kan også stoppe, hvis forsøgslægen eller man selv ønsker at afslutte behandlingen.


Efter den sidste behandling med isatuximab skal man jævnligt til kontrol. 

Bivirkninger ved behandlingen

Man kan få bivirkninger, mens man deltager i forsøget.


Du kan læse om bivirkninger ved isatuximab og dexamethason på min medicin.dk:
Isatuximab (Sarclisa)


Dexamethason (Neofordex, dexavit, m.fl.)


 


Lægen kan oplyse, om bivirkningerne ved den specifikke kemoterapi, som den enkelte patient skal have.

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Afdeling uden for Danmark
  • Rigshospitalet

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Afdeling uden for Danmark

  • Rigshospitalet

Forsøgets id-numre

EudraCT nr.: 2018-002697-45

Denne side er sidst opdateret: 2021-12-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat