Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel:miRNA

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Testikelkræft
Forklaring I dette forsøg vil lægerne finde bedre metoder til at opdage testikelkræftceller. Forsøget henvender sig til mænd med testikelkræft.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

I forsøget vil lægerne se på molekylærbiologiske undersøgelser fra vævs-, blod- og sædprøver.

Lægerne vil bede dig om en ekstra prøve af det, som du alligevel får taget prøver af i forbindelse med din sygdom.

Lægerne bruger de forskellige prøver til at identificere gener og genetiske ændringer, som kan bruges til at udvikle nye sensitive metoder til at opdage testikelkræft, tilbagefald af testikelkræft og påvise infertilitet.

Der indgår både mænd med testikelkræft, mænd med fertilitetsproblemer og raske mænd i undersøgelsen.

Forsøgsmetode

Studiet er et såkaldt observationsstudie, så det indebærer ikke forsøgsbehandling.

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Du er mellem 18 og 70 år

  • Du er under udredning for din sygdom på onkologisk afdeling på Rigshospitalet

  • Lægerne må tage en ekstra vævs-, blod- eller sædprøve i forbindelse med prøvetagning til din sygdomsudredning

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Du på grund af alvorlig sygdomstilstand ikke kan deltage

Sådan foregår behandlingen

Det eneste forsøget indebærer er, at lægerne tager en ekstra prøve af de prøver, du alligevel får taget i forbindelse med din sygdomsudredning.

De vil eksempelvis bede om en ekstra blodprøve, når du alligevel får taget blodprøver, så der ikke er behov for at stikke flere gange.

Hvis du lige har fået konstateret tilbagefald af sygdommen og skal opereres, vil lægerne bruge noget af det væv, der udtages.

Hvis du i forbindelse med din sygdom, får nedfrosset en sædprøve i sædbanken, vil de spørge, om du vil bidrage med en rest af den – eller en ekstra sædprøve.

Her kan du få behandlingen
  • Rigshospitalet

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Denne side er sidst opdateret: 2021-04-01

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat