Gå til sygdomsliste

Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forsøgets titel:LBL-2018

Tilbage til søgeresultat

Kræftsygdom Non-Hodgkin Lymfom (NHL)
Forklaring Dette forsøg undersøger effekten af at intensivere behandling til børn med lymfekræft af typen lymfoblastær non-Hodgkin lymfom (LBL). I forsøget sammenligner man effekten af forsøgsbehandlingen med standardbehandling.
Baggrund for forsøgsbehandlingen

Nogle patienter med LBL får tilbagefald efter standardbehandling mod lymfekræften. Standardbehandling består bl.a. af binyrebarkhormonet prednison og en kombination af mange kemoterapistoffer.


Man afgør ved lodtrækning, hvem der skal modtage standardbehandling, og hvem der skal modtage dexamethason og/eller øget dosis af kemoterapi. Dette forsøg omfatter således 2 lodtrækninger.


I den første lodtrækning undersøger lægerne effekten og bivirkningerne af at intensivere standardbehandling ved at give et stærkere binyrebarkhormon i form af dexamethason.


Den anden lodtrækning omfatter kun patienter med høj-risiko LBL. I denne lodtrækning undersøger lægerne effekten og bivirkningerne ved at øge antal cellegifte eller doser af cellegifte (kemoterapi).

Forsøgsmetode

Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op i to grupper. Den ene gruppe får forsøgsbehandling med dexamethason. Den anden gruppe får standardbehandling med prednisolon.


Læs mere om lodtrækningsforsøg:


Lodtrækningsforsøg


Derudover inddeles patienterne i risikogrupper afhængigt af deres sygdom. Patienter i højrisikogruppen deles ved lodtrækning i to grupper. Den ene gruppe får standard dosis af kemoterapi, mens den anden gruppe får forsøgsbehandling med en øget dosis, herunder flere cellegifte.

Du kan deltage i forsøget hvis:

  • Man fornylig er diagnosticeret med lymfoblastisk lymfom

  • Man er mellem 0 og 17 år

Du kan ikke deltage i forsøget hvis:

  • Lymfomet ikke er den primære cancer

  • Man har en anden sygdom, der forhindrer, at man kan deltage i forsøget

  • Man har fået en såkaldt levende vaccine, f.eks. gul feber-vaccine, inden for 14 dage før, forsøget starter

  • Man allerede får anden behandling for kræftsygdommen

Sådan foregår behandlingen

Man starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang.


Lægerne inddeler patienterne i tre risikogrupper afhængigt af deres risiko for tilbagefald af sygdommen. Der er to forskellige standard risikogrupper samt en højrisikogruppe.


Behandlingen består af kemoterapi og binyrebarkhormon. Alle patienter, uanset risikogruppe, deles i to grupper ved lodtrækning. Den ene gruppe skal have binyrebarkhormonet prednison (standard). Den anden gruppe skal have binyrebarkhormonet dexamethason.


Først får alle patienter kemoterapi med en kombination af forskellige kemoterapistoffer. Derudover får man enten prednison som tablet i 21 dage eller dexamethason som tablet i 14 dage.


Herefter får alle patienter igen kombinationskemoterapi. Patienter i standardrisikogrupper modtager standard dosis af kemoterapistofferne.
Patienter, der er i højrisikogruppen, fordeles i to nye grupper. Den ene gruppe modtager kemoterapi med standard dosis. Den anden gruppe modtager kemoterapi med øget dosis.


Alle kemoterapistoffer får man enten som pille-form, som indsprøjtning eller direkte i blodårerne gennem et drop. Kemoterapi får man på bestemte dage i behandlingsforløbet. Lægen vil oplyse om, hvornår og hvordan kemoterapibehandlingen foregår for den enkelte patient.
Lægen vil også oplyse om den specifikke dosis af hvert kemoterapistof, som den enkelte patient skal modtage.


Forsøgsbehandlingen varer for alle patienter samlet 2 år.

Bivirkninger ved behandlingen

Man kan opleve bivirkninger, mens man deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Der kan opstå bivirkninger, som man ikke kender til på forhånd, når man kombinerer lægemidler. Det er muligt, at bivirkningerne fra hvert lægemiddel forstærkes, når man øger dosis.


Du kan læse om kendte bivirkninger ved binyrebarkhormonerne på minmedicin.dk:


Prednison (Prednison ”DAK”)


Dexamethason (Monopex ®, Maxidex ®, m.fl.)


Bivirkninger ved kemoterapistofferne er bl.a.:



  • Mundbetændelse

  • Tør hud

  • Forstoppelse

  • Diarré

  • Forstyrrelser i leverfunktion

  • Visse psykiske ændringer

  • Allergiske reaktioner på medikamenterne

  • Forstyrrelser i nyrefunktion

  • Forstyrrelser i nervesystemet

  • Forstyrrelser i knoglestofskifte

  • Forstyrrelser i sukker- og fedtomsætning (bl.a. udvikling af diabetes)

  • Betændelse i bugspytkirtlen

  • Øget tendens til blodpropper

  • Hudforandringer (bl.a. acne)

  • Vægtøgning

  • Påvirkning af hjertepumpefunktionen

  • Nedsat fertilitet


Nogle bivirkninger forekommer hyppigere end andre. Lægen kan oplyse om dette og oplyse mere specifikt om bivirkninger ved hvert enkelt kemoterapistof.

Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre.


De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger.

Her kan du få behandlingen
  • Afdeling uden for Danmark
  • Odense Universitetshospital
  • Rigshospitalet
  • Aalborg Universitetshospital
  • Aarhus Universitetshospital

Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig.

Afdelinger

  • Afdeling udenfor Danmark

  • Odense Universitetshospital

  • Rigshospitalet

  • Aalborg Universitetshospital

  • Århus Universitetshospital

Forsøgets id-numre

EudraCT nummer: 2017-001691-39

Lægefaglig beskrivelse af forsøget

Resume for fagpersoner

 

Tilbage til søgeresultat