- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavesækskræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- R Retinoblastom
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
-
Myelomatose (kræft i knoglemarven)
Symptomer, behandling, undersøgelser, diagnose og årsager
Behandling af myelomatose
Myelomatose kan ikke helbredes, men gode behandlingsmuligheder kan bringe sygdommen i ro i længere perioder. Behandlingen kan f.eks. være kemoterapi, stamcelletransplantation eller anden medicinsk behandling. Du kan også få symptomlindrende behandling.
Symptomer på myelomatose
De hyppigste symptomer på myelomatose er smerter i knoglerne - ofte i ryg, arme og ben.
En ny hverdag med myelomatose
Når man lever med en kronisk sygdom som myelomatose er kontrolbesøg og kortere eller længere perioder med behandling en del af hverdagen. Få gode råd til at håndtere symptomer og den nye hverdag:
Opfølgning efter myelomatose
Efter du er færdig med behandling for myelomatose, bliver du tilbudt at gå til opfølgning. Her vil lægen holde øje med tegn på, om sygdommen blusser op igen, så du skal have ny behandling:
Diagnose og stadieinddeling af myelomatose
Man kan først få stillet diagnosen myelomatose (kræft i knoglemarven), når en knoglemarvsundersøgelse viser, at der er tale om kræftceller.
Mød andre på cancerforum
Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende i gruppen 'Knoglemarvskræft' på cancerforum.
Undersøgelser ved myelomatose
De første undersøgelser er blod- og urinprøver. Man får også taget en knoglemarvsprøve og forskellige scanninger.
Statistik om myelomatose
Patienter med myelomatose lever længere i dag end tidligere og har en væsentligt bedre livskvalitet. Se statistik for, hvor mange der lever med sygdommen, og hvor mange der dør af den.
Årsager til myelomatose
Årsagen til myelomatose er oftest ukendt. Men personer med MGUS, personer med kronisk leddegigt og personer, der har været udsat for dioxin (kemisk stof), har øget risiko. Læs mere om mulige årsager:
Mere viden om myelomatose
Her finder du relevante links, hvis du vil læse mere om myelomatose.
Online samtalegrupper
Kræftens Bekæmpelse tilbyder online samtalegrupper for patienter, pårørende og efterladte, uanset hvor i landet du bor. Læs om grupperne, og hvordan du tilmelder dig her - det er også er muligt at komme med ønsker til grupper, der endnu ikke findes på listen:
Dansk Myelomatose Forening
Du kan møde andre patienter eller pårørende i samme situation i Dansk Myelomatose Forening: