Makunduchi Traditional Food Festival

20-09-2018
Vi har haft to praktikanter på besøg hos vores partner på Zanzibar, hvor de har undervist lokale kvinder i ernæring og deltaget i en food festival med fokus på lokale fødevare. De fortæller her om deres oplevelser.

Landsby-kvinderne demonstrerede stolt deres kogekunst.

Makunduchi Traditional Food Festival

Et vælg af farver, traditionel kogekunst, og musik bragende ud af højtalerne satte sit præg på den årlige Makunduchi Traditional Food Festival. Festivalen varede i år 5 dage og udover kvindernes krydrede og velduftende retter lavet på traditionel vis, var der som noget nyt i år lagt ekstra fokus på sundhed.

Festivalen blev skudt i gang onsdag den 29 august hvor skolebørnene i Makunduchi og landbyerne omkring fik lavet sundhedstjek og blev instrueret i hvordan man børster tænder på den helt rigtige måde. Man ser at mange folk på Zanzibar har tydelige tegn på dårlig tandhygiejne og tandlægebesøg er der langt imellem. Som mange andre helt normale børn, har børnene i Makunduchi en hvinende sød tand, forskellen er dog at her kender de færreste konsekvenserne ved sukkerindtaget for tænder og helbred og både børn og voksne slubrer dagligt de læskende drikke og søde sager i sig og mødre er ikke blege for at stikke deres snap 1-årige tumling en slikkepind for lidt husfred. Vi så muligheden for at få sat vores seje pigegruppe i gang med at undervise en masse børn i den farlige sukker. Et par dage inden festival kickstart, mødtes vi med pigerne til en praktisk sukker workshop. På tavlen blev der tegnet og forklaret hvad sukker er og hvad det gør ved kroppen. Pigerne kunne godt genkende når sukkertrangen kunne snige sig ind og grinede som taget på ferskt gerning. Dog blev de grueligt overraskede da vi målte og vejede hvor meget sukker der rent faktisk gemmer sig i de læskende drikke og at vand slet ikke indeholder sukker. I samarbejde med pigerne fik vi lavet et såkaldt ’sugarboard’ som de kunne tage med og undervise børnene i. På selve dagen fik pigerne formået at undervise næsten 300 skoleelever og der blev råbt i kor hvad kan vi li’ ”MAGI”, som betyder vand på Swahili.

Vores pige-gruppe der underviser skolebørn i hvor meget sukker der er i de forskellige lokale drikke.

Konkurrence

Den følgende dag stod der ’Health Day’ og ’Cooking Competition’ på programmet. Zanzibar NCD Alliance stod for at lave sundhedstjek på landsbyens og de omkringliggende landsbyers befolkning og informere dem om sund livstil. Folk strømmede til for at få målt blodtryk og BMI.

Pigerne skulle deltage i madkonkurrencen hvor de skulle tilberede den sunde traditionelle ret Mseto, bestående af ris – og mungbønne mos med en kokos-fiskesuppe til. Vi ankom tidligt og gjorde klar til den vigtige konkurrence. På forhånd havde vi sat nogle guidelines for konkurrencen og et af kriterierne var at retten skulle have en høj sundhedsværdi udover god smag og udsende. Zanzibars ungdomskulturminister var æresgæst og satte konkurrencen i gang og pigerne gik fluks i sving med bål, lergryder og hjemmelavet kokosmælk mens publikum spændt fulgte med i deres kundskaber.

Efter et par timer skulle maden smages og bedømmes. Byens ældste Mseto ekspert udvalgte de fem bedste retter uden at kende til hvem der havde lavet hvad. Derefter blev vi sat til at finde frem til første, anden og tredje pladsen. Foran et helt kamerahold smagte vi på godterne og blev enige om hvilke vi syntes smagte bedst, så bedst ud og havde den bedste sundhedsværdi. Det var et rent og glædeligt tilfælde at tre af pigerne fra vores pigegruppe løb afsted med sejren – så var vores undervisning vist ikke helt spildt.

Dommere til den lokale Mseto-konkurrence

Så skal der sælges

Efter en dags hvil mødtes vi tidligt med pigerne på festival området for at lave en masse mad der skulle sælges til de sultne og nysgerrige festivalgæster. Der var blevet afsat et areal hvor kvinderne kunne lave deres nedarvede retter ved brug af traditionelle redskaber og madlavningsmetoder. Alt mad blev lavet fra bunden med naturlige råvarer og masser af kærlighed. Luften på gårdspladsen blev blandet med røg fra bålene, duften af bønner og kvindestemmer der sang, diskuterede og grinte højlydt. Der var noget særligt over stemningen og måden kvinderne stod sammen på, hjalp hinanden og nød at dyrke deres kogekunst i fælleskab. Vores pigegruppe var tydeligvis de yngste og mest uerfarne indenfor traditionel madlavning, men de blev mødt med smil og smådril.

I forløbet op til festivallen lavede vi traditionelle retter med et moderne sundhedstvist og nu var det pigernes tur til at brillere og lave nogle af de retter vi havde lavet i samarbejde. Pigerne lavede ’Urojo’, som er en populær streetfood på Zanzibar bestående af en mangosuppe med forskellige elementer i, såsom kassava chips og melboller samt oksespyd, kartofler og en smule kålsalat. I pigernes version blev elementerne erstattet med sunde bønne-frikadeller, små kartofler med skræl, sød kartoffel chips og masser af kål-gulerod salat. Derudover lavede pigerne ’Mitrol’ (pirogger), med bønne-grøntsagsfyld og fuldkorns-hirse mel. Som dessert lavede de ’Mtende wa nasi’ (daddel-kokoskugler). Salget af retterne gik som smurt og folk var begejstrede og også lidt undrende.

Som afslutning på festivalen tog pigerne endnu en gang fat i gryderne, dog med nye retter. Efter flere timers hygge og madlavning på den lille gårdsplads, var pigerne klar til at sælge deres sunde ”Ugali wa ulezi”(majs/fuldkornshirse mos) tilhørende grøntsags-kokossuppe. Pigerne solgt også en banan-dadel kage der gik rent ind hos de nysgerrige gæster. Derudover delte pigerne smagsprøver ud af brune ris der var krydret på traditionel vis med mellemøstlige ”Pilau” krydderier og fortalte gæsterne om den sunde fiberholdige ris-type. Vi var stolte over vores elevers veludførte og selvstændige arbejde og vi fik rig mulighed for at blende ind med de øvrige festivalgæster. Folk kom fra landbyen samt langvejsfra for at opleve den traditionelle madkultur, der ellers er ved at være et sjældent syn på Zanzibar. Der blev spillet musik, holdt taler og ikke mindst spist til maverne sprækkede.

Pigerne afsluttede dagen trætte men glade og så allerede frem til næste års festival.

De sunde brune ris var spændende og aldrig set før hos mange nysgerrige børn og voksne, men blev glædeligt smagt på.

Starten på noget nyt

Afslutningen på festivalen betød også at vores uddannelsesforløb med pigerne var forbi. Trods dette er det næste kapitel for pigerne kun lige begyndt. Pigerne skulle allerede dagen efter festivalen i gang med den planlagte permakultur workshop, hvor en gruppe unge piger fra Zanzibars permakultur institut kom for at hjælpe med opstarten af deres køkkenhave. Pigerne havde slagkræft og på to dage formåede de at anlægge haven, starte en kompost og tage en masse noter til den udendørs undervisning. Pigerne vil fortsætte permakultur træningen de kommende måneder og det varer ikke længe før de svømmer i frugt og grønt.

Pigerne er godt i sving med at anlægge deres nye permakultur-have.