Blodprøve kan forudsige tilbagefald af analkræft

Patienter med analkræft får i dag stort set den samme standardbehandling med seks ugers strålebehandling og sideløbende kemoterapi. Men nu har danske forskere præsenteret resultater, der ser ud til at kunne vise vej til en mere personligt tilpasset behandling.

Hos de fleste patienter med analkræft er sygdommen nemlig forbundet med en infektion med virusset HPV. Med den nyudviklede analyse kan man i en blodprøve måle små rester af HPV-DNA i patientens blod. Det er kræft-DNA med indkapslet DNA fra virusset HPV.

Kræft-DNA i blod er et stort og lovende forskningsområde, der viser, at hvis man har kræft-DNA i blodet, er der stor risiko for, at man har kræftceller et sted i kroppen.

- Det er en meget følsom analyse, og når vi tester patientens blod tre gange undervejs i behandlingsforløbet, kan vi se et mønster i, hvordan det går patienten, forklarer læge og ph.d.-studerende Anna Cecilie Lefèvre. Hun arbejder ved kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital og er førsteforfatter på den nye undersøgelse, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse og Knæk Cancer gennem Nationalt Forskningscenter for Stråleterapi.

Her kan du læse om analkræft:

Analkræft

I undersøgelsen indgår 88 patienter, som er behandlet for analkræft. De fik taget tre blodprøver: første gang i starten af behandlingen, igen midtvejs og endelig til slut i behandlingen.

Hør Anna Cecilie Lefèvre fortælle om sin forskning i HPV-DNA i blod.

Ud fra blodprøvesvaret kunne patienterne inddeles i tre grupper:

I den ene gruppe forsvandt HPV-DNA’et hurtigt fra blodet. Ingen af disse patienter fik senere tilbagefald, viser undersøgelsen.

Hos den næste gruppe gik det lidt langsommere. Der var stadig HPV-DNA i blodprøve nr. to, men i den sidste blodprøve var det væk. Hos disse patienter var der risiko for tilbagefald af analkræft i området, hvor kræften opstod første gang.
I undersøgelsens tredje gruppe var der stadig målbar HPV-DNA i den sidste blodprøve taget ved afslutningen af behandlingen. Hos nogle af patienterne havde kræften spredt sig til andre organer i løbet af opfølgningsperioden.

Personlig behandling

Resultaterne peger på, at ændringer i HPV-DNA i blod har mulighed for at blive et vigtigt redskab til mere skræddersyet kræftbehandling til den enkelte patient, konkluderer Anna Cecilie Lefèvre og hendes forskerkolleger.

Hun understreger, at tilstedeværelsen af HPV-DNA i blodet ikke er det samme som, at kræften har spredt sig til blodet.

- Hos den første gruppe kan man måske skrue lidt ned for stråledosis og måske stoppe behandlingen lidt tidligere, hvis patienten ikke tåler den. Hos den anden gruppe skal man måske skrue lidt op for stråledosis til sidst i behandlingen, og den tredje gruppe bør måske tilbydes noget ekstra behandling, for at undgå senere spredning til andre organer, siger Anna Cecilie Lefèvre.

Så langt er forskningen dog ikke endnu. Først skal resultaterne afprøves i et nyt stort nordisk studie, der ledes af klinisk professor ved Aarhus Universitetshospital, Karen-Lise Garm Spindler, der også er vejleder for Anna Cecilie Lefèvre.

Her kan du læse mere om forskning i blodprøver:

Blodprøver kan få hovedrolle i fremtidens kræftbehandling

Lovende resultater

Karen-Lise Garm Spindler kalder resultaterne nogle af de mest tydelige og lovende resultater, som hun har set inden for sit forskningsfelt.

- Vi mangler redskaber til at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, og her har vi et meget lovende muligt redskab til at skræddersy både behandlingen og det opfølgende forløb for patienter med HPV-relateret kræft. Studiet handler om analkræft, men princippet kan formentlig være det samme ved de andre kræftformer, der er relateret til infektion med HPV, siger Karen-Lise Garm Spindler.

Også Anna Cecilie Lefévre håber i fremtiden at komme til at bruge blodprøven i sin behandling af patienter.

- Jeg forestiller mig, at vi i fremtiden tager en blodprøve fra vores patienter og fortæller dem, hvad den viser, og hvilken behandling vi anbefaler. Det vil formentlig føre til en bedre behandling for den enkelte. Strålebehandling er effektivt mod analkræft, men den kan også give bivirkninger i form af arvæv ved endetarmen, og det vil vi gerne undgå, når vi kan, for eksempel ved at give lidt færre stråler til patienter, hvor en mindre dosis stråler er nok til at fjerne kræften, siger Anna Cecilie Lefevre.

Den nye undersøgelse er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cancers.

Find resultaterne her: Lefèvre A.C. et al: The Clinical Value of Measuring Circulating HPV DNA during Chemo-Radiotherapy in Squamous Cell Carcinoma of the Anus. Cancers 2021, 13, 2451. https:// doi.org/103390/cancers13102451