Debat: Et sundere Danmark kan mere

Vi skal være grønnere, rigere, dygtigere og flittigere, lød det fra statsministen på konferencen ”Fremtidens Danmark” i august. Men vi skal ikke være sundere. Åbenbart. Blandt samfundets spidser sad jeg i salen og undrede mig over, hvorfor sundhed ikke var på dagsordenen. Folkesundheden blev slet ikke nævnt på den liste af fremskridt, der ifølge regeringen vil skabe øget vækst og velfærd. Det er uforståeligt og en skam.

Anser man i regeringen ikke øget sundhed som et fremskridt? Det håber jeg da. Et velfungerende sundhedsvæsen, topeffektive behandlingsformer og målrettet forebyggelse er forudsætninger for, at vi som samfund kan mere.

Men jeg sætter nu min lid til, at det længe ventede sundhedsudspil fra regeringen indeholder de høje ambitioner og konkrete mål for sundhedsområdet, som efterhånden alle centrale aktører har efterspurgt. Alt andet vil være skuffende.

Det skorter ikke på velviljen til at bidrage til regeringens arbejde på sundhedsområdet – en lang række organisationer, herunder Lægeforeningen, PLO og Danske Patienter har redegjort for behovet og fremlagt forslag til initiativer.

Kræftens Bekæmpelse har selv fremlagt otte anbefalinger til en kommende sundhedsreform, hvor der er lagt vægt på mere forebyggelse, højere kvalitet, bedre sammenhæng og mindre ulighed.

Bedre udredning af patienterne

I vores anbefalinger indgår det fælles udspil, som Kræftens Bekæmpelse i sommer lancerede i samarbejde med PLO, der skal styrke praktiserendes lægers rolle og fokuserer på tidligere og bedre udredning af patienter, hvor der er mistanke om alvorlig sygdom.

Vi ønsker, at den praktiserende læge skal have bedre mulighed for at henvise direkte til hurtige diagnostiske undersøgelser. Og så lægger udspillet op til, at ansvar og rollefordeling mellem sektorerne skal ske efter nationale principper, så man undgår geografisk ulighed i sundhed. Det kommer i øvrigt ikke kun kræftpatienter til gavn - men alle patienter.

Forskning viser, at halvdelen af alle kræftpatienter ikke begynder deres forløb direkte i et kræftpakkeforløb, fordi lægen ikke i første omgang har fundet symptomer på mulig kræft. Og det kan blive fatalt, fordi hurtig behandling er en afgørende faktor for overlevelsen af kræft.

Læs vores udspil med PLO:

Hurtige ja/nej-undersøgelser kan fange tidlige tegn på kræft

Mindre ulighed

En anden udfordring, regeringen er nødt til at håndtere, er den voksende ulighed i sundhed. Der er brug for en samlet plan for kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, almen praksis og ved overgange mellem sektorer, så patienterne får samme høje kvalitet, uanset om de bor i Gedser eller Gentofte.

Ydermere er der patienter med store sociale problemer. De bor alene, er lavt uddannede, måske på offentlig forsørgelse. De patienter kommer ikke til lægen i tide, da de er angste og ikke forstår, hvad sundhedspersonalet siger. Vores sundhedsvæsen skal kunne rumme de patienter – ikke omvendt. Social ulighed i sundhed er den største udfordring anno 2021!

Når sundhedsvæsenet skal udvikles og blive bedre til at tage hånd om den enkelte patient, er det afgørende, at der samles viden om, hvad der virker for hvilke patientgrupper. Diagnostiske forløb og efterforløb skal overvåges på samme måde, som vi overvåger behandlingsforløb på sygehuset. Og data skal bruges til kvalitetsforbedringer.

Vil regeringens 21 sundhedsklynger afhjælpe det problem? Det håber vi. Kræftens Bekæmpelse er enig i regeringens visioner for klyngerne, der skal styrke sammenhæng for patienterne og bedre behandlingskvalitet på tværs af landet. Men hvordan? Desværre har vi ikke set forslag til, hvordan klyngerne skal løse de konkrete problemer.

Et SUNDERE Danmark kan mere

Regeringen siger, at Danmark kan mere. Selvfølgelig kan vi det. Men for at det ikke forbliver en tom floskel, er der brug for, at sundhed bliver prioriteret.

Statsministeren skal huske, at et sundere Danmark kan mere.

Du kan læse mere uddybende om de otte punkter her:

Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til fremtidens sundhedsvæsen