1/3
2/3
3/3
Flere kræftpatienter får adgang til strålebehandling med protoner
Dansk Center for Partikelterapi åbnede i januar 2019 og behandler kræftpatienter med protonbehandling, som er en avanceret og fokuseret form for strålebehandling. Kræftens Bekæmpelse har støttet forskning i protonbehandling med cirka 70 millioner kroner. Formålet med forskningen er at forbedre teknikken og forhåbentlig give adgang til behandlingen for flere patientgrupper.
Opdateret i marts 2024
Man tager en lille flaske protoner og sprøjter ind i den ene ende. Og ud i den anden kommer noget af den mest moderne og spektakulære kræftbehandling, der gives i Danmark.
Det lyder måske enkelt, men opskriften bygger på en højt avanceret teknologi, et tonstungt maskineri og et stort hold af fysikere og teknikere udover det sundhedspersonale, der behandler patienterne.
Vi er på Dansk Center for Partikelterapi ved Aarhus Universitetshospital lidt uden for Aarhus. En stor rustfarvet bygning, som åbnede i januar 2019, og hvor kræftpatienter kommer fra hele landet for at modtage topmoderne strålebehandling.
Siden åbningen har et stigende antal patienter fået behandling på Dansk Center for Partikelterapi. Stigningen ses inden for stort set alle de kræftformer, der behandles på centeret. Det gælder blandt andet hjernetumorer, hoved-halskræft, brystkræft, prostatakræft og kræft hos børn.
Brintatomets kerne
Hvor almindelig strålebehandling benytter røntgenstråler, bruger partikelcentret i Aarhus protoner fra brintatomets kerne.
For at de kan blive til strålebehandling skal protonerne først accelereres op i meget høj fart i en accelerator, også kaldet en cyklotron, som er en stor maskine i bygningens indre. Cyklotronen er omgivet af fireenhalv meter tykke betonmure, der skal beskytte omgivelserne mod den radioaktive stråling, der opstår i processen.
Fra cyklotronen skydes protonstrålerne via strålegange ind til patienten i et af centrets tre behandlingsrum. På vejen bremses farten, og ved hjælp af nogle enorme magneter styres protonerne i de rette vinkler ind i patienten, så de rammer helt præcist i den kræftknude, de skal slå ihjel.
Vi har jo en formodning om, at der er færre bivirkninger ved protonterapi, men vi har brug for præcis viden, og den viden vil vi gerne skaffe ved hjælp af forskning. Derfor vil mange af vores patienter indgå i forsøg.
Kræftcellerne dør
Formålet med strålebehandling er at slå kræftceller ihjel, og man ved, at jo større stråledosis, man giver en kræftsvulst, jo bedre er chancen for at helbrede patienten. Men strålebehandling kan også give alvorlige bivirkninger som stivhed og arvæv, og kunsten er derfor at give strålebehandling med mindst mulig skade på det raske væv.
Her er der store fordele ved strålebehandling med protoner, som kan give en mere skånsom behandling for nogle kræftpatienter, fortæller Morten Høyer, der er ledende overlæge ved Dansk Center for Partikelterapi.
- Protonerne kan ramme kræftknuden med lille skadevirkning på vævet foran knuden og helt uden skade på det, der ligger bagved. Ved den almindelige strålebehandling med røntgenstråler får det omgivende væv en større stråledosis, og det kan medføre skader, forklarer Morten Høyer.
- Derfor kan protonstråler være særligt gode, hvis patienten har en kræftsvulst nær et strålefølsomt organ, for eksempel hvis den ligger foran hjertet eller i hjernen.
Det betyder ikke, at alle patienter, der skal have strålebehandling, nu skal have protonbehandling i Aarhus, tilføjer han.
- Hos mange patienter vil almindelig strålebehandling være lige så god som protonbehandling, og i nogle tilfælde vil den almindelige strålebehandling endda være bedre. Eksempelvis kan almindelig strålebehandling være bedre til at behandle kræftknuder, der bevæger sig, for eksempel når patienten trækker vejret, siger Morten Høyer.
Danske patienter sendt til udlandet
Før Danmark fik sit eget partikelcenter, kunne danske patienter blive henvist til protonterapi i udlandet.
Det var for eksempel børn med kræft, der skulle have strålebehandling. Adskillige danske familier har tilbragt mange uger i eksempelvis Houston i Texas, USA, fordi deres søn eller datter skulle have den avancerede strålebehandling.
- Når det gælder børn, er der ret stor enighed om, at protonstråler er bedst. Børn har en særlig risiko for at udvikle alvorlige stråleskader og få ny kræft på grund af strålebehandling, og da den risiko er meget mindre med protonstråler, kan vi skåne børnene, der gerne skulle have et langt liv foran sig, siger Morten Høyer.
Derudover blev voksne med visse kræftformer tidligere sendt til udlandet, deriblandt patienter med hjernetumorer, hvis protonbehandling ville være en fordel. Denne patientgruppe var den første til at få behandling på Dansk Center for Partikelterapi.
Et vigtigt redskab
Ved hver patient foretager lægerne på forhånd en sammenligning af en behandling med protonstråler og en behandling med almindelige røntgenstråler. Det kaldes en sammenlignende dosisplan, og det er et vigtigt redskab til at beslutte, om patienten skal have den ene eller den anden form for strålebehandling.
Beregningen laves på baggrund af scanninger af den del af patientens krop, hvor kræftsvulsten sidder, og med computersimuleringer af strålebehandling med den mængde stråler, som gives ved 30 behandlinger med henholdsvis protonstråler og almindelige stråler.
- Først sikrer vi, at kræftsvulsten bliver bestrålet, som den skal, og derefter kigger vi på, hvordan strålerne rammer det normale væv. Ud fra det samlede billede træffer vi en beslutning om, hvilken form for strålebehandling der vi vil være bedst for patienten, fortæller Morten Høyer.
Samarbejde på tværs af landet
Det er ikke kun Morten Høyer og hans kolleger, der laver de sammenlignende dosisplaner, men i høj grad også personalet på de syv strålebehandlingsafdelinger rundt omkring i Danmark. Det er dem, der har patienterne, og de er uddannet til at lave planerne for at finde ud af, om de selv skal behandle en patient på det lokale strålecenter, eller om det vil være bedre for patienten at rejse til Aarhus for at få protonterapi.
- To gange om dagen holder vi nationale videokonferencer med kollegerne ude i landet, hvor vi kigger på de sammenlignende dosisplaner og finder ud af, hvad vi skal anbefale patienterne. Hvis partikelterapi er en mulighed, har de allerede forberedt patienten på det, og så tager vi patienten ind allerede dagen efter, siger Morten Høyer.
Der mangler viden
Danske og internationale undersøgelser peger på, at 10-15 pct. af de patienter, der skal have strålebehandling, har gavn af protonterapi. Men der mangler viden, og derfor er forskningen højt prioriteret i Dansk Center for Partikelterapi. Det handler både om at forbedre teknikken, men i høj grad også om at afprøve protonterapi på nye patientgrupper.
- Selvom protonterapi har eksisteret i mange år i udlandet, har man desværre ret dårlig viden om, hvor effektivt det er på forskellige kræftformer, og hvor mange bivirkninger der er. Vi har jo en formodning om, at der er færre bivirkninger ved protonterapi, men vi har brug for præcis viden, og den viden vil vi gerne skaffe ved hjælp af forskning. Derfor vil rigtig mange af vores patienter indgå i forsøg, siger Morten Høyer.
Læs om forskning på Dansk Center for Partikelterapi:
To slags patientforsøg
Han nævner, at der principielt foregår to slags patientforsøg på centret. Dels forsøg hvor alle forsøgspersonerne får protoner, og hvor forskningen går ud på at følge patienterne over lang tid for at undersøge, hvor mange der bliver raske, hvor mange der får bivirkninger, og hvilke bivirkninger de får.
Og dels lodtrækningsundersøgelser der handler om at afprøve protonbehandlingen på nye kræftformer, hvor man ikke har tilstrækkeligt med viden i dag. Her bliver patienterne fordelt i to grupper, der får henholdsvis protonterapi og almindelig strålebehandling, og hvor forskerne vil sammenligne resultaterne for de to grupper.
Fra starten havde partikelcentret lavet en liste med rækkefølgen for de forskellige kræftformer, der skal indgå i forsøg med protonterapi. Centret nåede en milepæl, da man i 2023 havde afkrydset alle sygdomme på listen, så protonterapi nu er et et behandlingstilbud til alle de kræftpatienter, der kan have fordel af protoner.
Således kører der nu forsøg med protonterapi til patienter med hoved-halskræft, lungekræft, spiserørskræft, prostatakræft, livmoderhalskræft og brystkræft, hvor der er risiko for, at strålerne skader hjerte og lunger.
Igen er den sammenlignende dosisplan et vigtigt redskab til at udvælge patienterne. Med den kan lægerne sammenligne fordele og ulemper ved almindelig strålebehandling med strålebehandling med protoner og derefter vælge det, der er bedst for hver enkelt patient.
- Hvis den sammenlignende dosisplan viser, at en patient formodentlig vil have gavn af protonbehandling, vil han eller hun blive tilbudt at indgå i forsøget, fortæller Morten Høyer.
Patienter fra hele landet
En patient på Dansk Center for Partikelterapi får omkring 30 behandlinger med protonterapi. Det varer ca. syv uger, og de patienter, der kommer langvejs fra, vælger ofte at bo i Aarhus, for eksempel på et af de hoteller, som partikelcentret samarbejder med.
Familier med børn kan bo i TrygFondens Familiehus. Personalet på partikelcenteret hjælper patienterne med at arrangere transport og ophold i forbindelse med forberedelse og behandling i Aarhus.
- Vi er meget opmærksomme på, at vi er et nationalt center, så det skal være nemt at komme her. Protonterapi er et tilbud til alle, uanset hvor i landet de bor, siger Morten Høyer.
Det gælder også muligheden for at indgå i forsøg. På Dansk Center for Partikelterapi har de et mål om, at 80 pct. af patienterne indgår i forsøg.
- Patienter der indgår i forsøg, er med til at drive udviklingen fremad, og statistisk set viser det sig også, at det går dem bedre end andre patienter. De er velinformerede og bliver taget med på råd – og samtidig bliver de hos os behandlet med noget af det mest moderne og effektive udstyr i verden. Så jeg kan varmt anbefale patienter at deltage i forsøg, slutter Morten Høyer.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskning i protonterapi
- Kræftens Bekæmpelse har ikke støttet selve opførelsen af Dansk Center for Partikelterapi, men har ydet et stort bidrag til forskningen på cirka 70 mio. kr. siden 2013.
- Pengene er givet til en række projekter, der dels skal give ny viden om teknikken og forbedre behandlingen, og dels skal give adgang til protonterapi for nye patientgrupper, hvor behandlingen ikke er standard i dag.
- Mange af pengene er samlet ind ved Knæk Cancer-indsamlingerne. F.eks. blev der givet en stor bevilling på ni mio. kr. fra Knæk Cancer 2014 til det store forarbejde med at undersøge, hvilke patienter der skal tilbydes den nye effektive og skånsomme strålebehandling på Dansk Center for Partikelterapi, og hvordan den gives bedst muligt.
Se hvad pengene fra Knæk Cancer-indsamlingerne går til:
Få mere at vide om behandling med protoner
Strålebehandling med protoner kan i nogle tilfælde være bedre end traditionel strålebehandling. Partikelterapi kan give en mere koncentreret stråling mod det syge område, og den bruges derfor især til behandling af kræftknuder, som ligger tæt på væv eller organer, der skal beskyttes mod stråling.
Milepæl: Mange kræftformer kan nu behandles med protonterapi
Siden protonterapi blev indført i Danmark for 4 år siden, har lægerne gradvist afprøvet behandlingen mod flere og flere kræftformer. Det betyder, at proton-behandling fra foråret er en mulighed ved alle de kræftformer, hvor protoner kan være bedre end almindelig strålebehandling.
Læs om den forskning, som Kræftens Bekæmpelse støtter
I Kræftens Bekæmpelses forskningsårsrapporter kan du læse om den forskning, der foregår i Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter, og om den forskning, som Kræftens Bekæmpelse støtter rundt omkring i landet.