Godt nyt: Høj sandsynlighed for at børnekræftoverlevere selv kan få børn
Kvinder, der har haft kræft som børn, har i dag næsten lige så stor sandsynlighed som andre for selv at blive mødre senere i livet. Det viser den hidtil største undersøgelse på området, som blandt andet er udført af forskere fra Kræftens Bekæmpelse.
Gennem de seneste 50 år er antallet af børn, der overlever en kræftsygdom steget. Det betyder, at omkring fire ud af fem børn, der får kræft, overlever sygdommen og selv når en alder, hvor de måske ønsker at blive forældre.
Behandlinger i form af kemoterapi, stråler og operationer samt kræftsygdommen selv kan påvirke ønsket om at få børn.
Sandsynligheden er imidlertid steget gennem årene. Og piger, der er diagnosticeret med kræft efter 1989, har ifølge den nye undersøgelse tæt ved den samme sandsynlighed, for at blive mødre til mindst et barn, som kvinder uden kræft.
Den nye undersøgelse giver ikke svar på, hvad der ligger bag den positive udvikling, men der er formentlig flere årsager. Det forklarer ph.d. og seniorforsker Line Kenborg fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der er en af hovedkræfterne bag den nye undersøgelse:
– Gennem årene er der løbende kommet nye og mere præcise kræftbehandlinger til, som er mere skånsomme, og samtidig er der kommet et stigende fokus på at bevare fertiliteten hos piger med kræft. Blandt andet ved at man er mere opmærksom på at mindske bestrålingen af pigernes underliv. Desuden er der kommet bedre fertilitetsbehandlinger og et øget fokus på at rådgive kvinderne om, at hvis de ønsker at få børn, skal de få dem mens de er unge, hvor chancerne er størst, siger hun.
Forskel i sandsynlighed
Den nye undersøgelse er baseret på data fra alle de kvinder i fem nordiske lande, som har fået en kræftdiagnose, da de var børn i perioden 1954-2006. Det omfattede i alt 8886 kvinder, og undersøgelsen viser, at sandsynligheden var væsentlig lavere for kvinder, som blev behandlet for kræft i 1970erne og 1980erne, men siden dengang er sandsynligheden steget støt gennem årene.
Der er dog selv i dag forskel på, hvilken sandsynlighed børnekræftoverleverne har for at få børn. Blandt de, der i dag har lavest sandsynlighed for at få børn, sammenlignet med kvinder der ikke har haft kræft, er kvinder, der har haft hjernekræft eller kræft i kønscellerne – hvilket ofte ses som eksempelvis æggestokkræft.
– Hos begge disse grupper spiller bestråling formentlig en vigtig rolle. Æggestokke er yderst strålingsfølsomme, og patienter med hjernekræft risikerer strålingsskader på dele af hjernen, der styrer hormonproduktionen, og det kan påvirke evnen til at få børn. Men tidligere forskning har også peget på, at en del patienter med hjernekræft risikerer skader på dele af hjernen, der har betydning for deres kognitive funktion og dermed deres evne til at indgå i et parforhold, så der er nok flere årsager, siger Line Kenborg.
Ingen øget risiko for kræft hos børnekræftoverleveres børn
I den nye undersøgelse kan forskerne ikke se, om de kvinder der ikke får børn, selv fravælger at få børn. Og for nogle kan bekymringen for deres børns risiko for at udvikle kræft, måske afholde dem fra at blive forældre.
– For nogle børnekræftoverlevere kan eksempelvis et liv med alvorlige senfølger efter deres kræftsygdom eller en bekymring for, om deres børn vil have en øget risiko for at få kræft, afholde dem fra at få børn. Derfor er det positivt, at der i stigende grad er fokus på at mindske senfølger efter kræft. Og i forhold til risikoen for kræft, viser tidligere forskning, at medmindre der er tale om arvelig kræft, hvilket heldigvis er sjældent, så har børnekræftoverleveres børn ikke større risiko for at få kræft end andre, siger Line Kenborg.
Resultaterne er offentliggjort her: de Fine Licht S. et al.: Temporal changes in the probability of live birth among female survivors of childhood cancer: A Population-Based Adult Life After Childhood Cancer in Scandinavia (ALiCCS) study in five Nordic countries. Cancer, 2021 Jul 23. Online ahead of print.