Motions- og muskeltræning skal mindske risikoen for alvorlige senfølger hos kræftramte børn og unge

Heldigvis er det sjældent, at børn får kræft, og samtidig har forskningen i børnekræft sikret så gode behandlinger i dag, at langt de fleste overlever sygdommen og har et langt liv foran sig.

Men behandlingen kan give alvorlige senfølger, og derfor er det vigtigt at blive ved med at forske i, hvordan disse kan forebygges. Som et vigtigt led i det arbejde har forskere ved Nationalt forskningscenter for børnekræft de seneste år gjort en chokerende, men afgørende opdagelse om kræftramte børn og unge. De er blevet klar over, at kræftramte børn og unge er så svækkede allerede på diagnosetidspunktet, at deres kondition og muskelstyrke er nedsat med 30-40 pct. i forhold til deres raske kammerater. Det svarer til, at deres fysiske form kan sammenlignes med en 70-årig inaktiv kvinde, der ryger.

De starter altså sygdomsforløbet med at være så fysisk udfordrede, at de må have hjælp til helt basale behov som at gå på toilettet, hente et glas vand eller klæde om. Oven i det kommer den hårde og intensive behandling, som belaster og svækker deres krop yderligere.

Så hvis ikke de kommer ud af sygesengen, mens behandlingen står på, og forbliver mere inaktive, kan det betyde, at de risikerer at udvikle alvorlige senfølger efter sygdommen, eksempelvis stofskifteproblemer, svagere og mindre udholdende muskler og en generel svækkelse af deres fysiske formåen.

Samtidig viser internationale studier, at nedsat muskelstyrke, dårlig kondition og inaktivitet hos børnekræftoverlevere kan føre til en række livstilssygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes. Faktorer, som kan have invaliderende konsekvenser og være årsag til nedsat livskvalitet i mange år efter sygdommen.

Det forklarer Martin Kaj Fridh, idrætsforsker ved Nationalt forskningscenter for børnekræft. Han står i spidsen for det nye forskningsprojekt, der nu med midler fra bl.a. Knæk Cancer skal undersøge, om tidligt iværksat systematisk træning allerede i den første intensive fase af behandlingen kan vedligeholde og/eller øge de unge patienters muskelstyrke og fysiske aktivitet, så de kan få en mere aktiv hverdag under og efter sygdommen og derved mindske risikoen for alvorlige senfølger.

- Håbet er, at træningen kan forbedre deres fysiske form. Men i virkeligheden er succeskriteriet, at de skal kunne bevare den ’dårlige’ kondition, altså den, vi sammenligner med en 70-årig inaktiv kvinde, så de ikke får det værre. Alene det tror vi på kan gøre en stor forskel og eksempelvis forhindre, at de fysiske problemer bliver så grelle, at de ikke længere kan gå og må komme rundt i en kørestol, fortæller Martin Kaj Fridh.

- Målet er at hjælpe dem med at kunne klare sig selv under sygdommen og være så aktive, at de kan få en så normal hverdag som muligt. For på den måde vil de nemmere kunne genindtræde i et normalt hverdagsliv med fysisk aktivitet på lige fod med deres jævnaldrende efter sygdommen, så de undgår et inaktivt liv og derved mindsker risikoen for at udvikle alvorlige senfølger, tilføjer han.

Læs mere om kræft hos børn og unge

Hvis dit barn har kræft

Et individuelt og sikkert træningskoncept
Projektet, kaldes INTERACT og er målrettet kræftramte børn og unge i alderen 6-18 år, der får behandling på tre af landets børnekræftafdelinger: Rigshospitalet, Odense Universitetshospital og Aarhus Universitetshospital. Det kan både være nydiagnosticerede og børn og unge med tilbagefald.

Træningskonceptet, som Martin Kaj Fridh har udviklet i samarbejde med resten af sit team, tilbydes allerede få dage efter diagnosetidspunktet og sættes i gang inden for de første 14 dage af behandlingen. Herefter fortsætter træningen én gang ugentligt i en periode på seks måneder.

 - For jo tidligere vi griber problemet, desto nemmere er det at hjælpe dem med at vedligeholde flest mulige fysiske funktioner og måske kunne genoprette de skader, som sygdommen allerede har påført, fortæller han.

De patienter, der deltager i projektet, får skræddersyet et træningsforløb tilpasset deres alder og fysiske formåen. Det betyder eksempelvis for de helt små, at træningen består af en mere legende tilgang, hvor pruttelyde og dyrebevægelser bliver taget i brug, mens der for de ældre patienters vedkommende kan være tale om benhård styrketræning, forklarer Martin Kaj Fridh og understreger, at træningen er sikker.

- I et tidligere projekt har vi testet, om kræftramte børn og unge overhovedet er i stand til at træne, når de er så pressede fysisk. Her så vi også på, om det er sikkert for dem at træne. Svaret er entydigt ja, fastslår han.

Fælles for dem alle gælder dog, at de øvelser og træningspas, de skal udføre, sigter efter at styrke muskelstyrke, så træningen bliver mere specifik på den konkrete problemstilling, de hver især har – og på, hvordan disse kan modvirkes. Træningen er desuden tilrettelagt således, at patienterne let kan udføre træningen derhjemme, når de ikke er indlagt på sygehuset.

Som en nulpunktsmåling testes alle patienter ved hjælp af en muskelstyrketest, inden træningsforløbet starter. For at måle, om der er sket fremskridt, testes de igen undervejs. Det sker efter henholdsvis tre og seks måneder – og igen 12 måneder efter træningsforløbets afslutning.

Læs mere om sygdomme og behandling af børnekræft

Fysisk træning skal være en fast del af børnekræftbehandlingen
Allerede nu er 30 børn inkluderet i projektet. Målet er at inddrage over 100 børn og unge i forskningen. Indtil videre går alt efter planen, og tilbagemeldingerne fra dem, der har deltaget i projektet er positive, forklarer Martin Kaj Fridh:

- De unge patienter og deres familier er glade for at deltage. For mange af dem giver det en ekstra tryghed, at vi tænker på og forsker i, hvordan vi bedst kan hjælpe dem med at få et liv med de samme muligheder som alle andre børn og unge på den anden side af sygdommen. Det sætter de stor pris på, fortæller han.

Studiet er det hidtil største kontrollerede, randomiserede, internationale effektstudie af sin slags, og selvom det endnu er for tidligt at spå om resultaterne, ser det indtil videre lovende ud, forsikrer Martin Kaj Fridh.

- Vi er langtfra i mål med forskningen og kan derfor ikke drage nogen konkrete konklusioner. Men det, vi kan se, er, at de få patienter, der har været igennem de første seks måneder med træning, klarer sig relativt godt.

Martin Kaj Fridh har derfor store forventninger til projektet:

- På sigt er det vores forventning, at resultaterne kan være med til at ændre de kliniske retningslinjer for rehabilitering inden for børnekræft og integrere træningen som en fast del af den tidlige behandling, fortæller han.

INTERACT er påbegyndt i januar 2021 og forventes afsluttet i december 2023.