Skip navigation

Senfølger efter kræft: Nogle har haft diarré i 20 år

Knæk Cancer: Stadig flere overlever kræft, og derfor er der også stadig flere, der lever med senfølger. Men mange af dem kan vi hjælpe, siger afdelingslæge Janne Ladefoged Fassov, der leder den medicinske behandlingsdel på Klinikken for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne på Aarhus Universitetshospital.

Alle patienter med senfølger efter kræft i bækkenet kan få hjælp på senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital. Her er det specialsygeplejerske Margit Majgaard i samtale med en af sine patienter. Arkivfoto: Anita Graversen

- Nogle af vores patienter har været inkontinente i 20 år. Det er socialt invaliderende, fordi de er bundet til deres hjem. Men for mange af dem er det faktisk skræmmende lidt, der skal til for, at de kan leve normalt igen. De får en langt bedre livskvalitet og kan komme i arbejde igen.

Sådan siger afdelingslæge Janne Ladefoged Fassov, Aarhus Universitetshospital. Hun er læge med speciale i fordøjelsessystemet og leder den medicinske behandlingsdel på Klinikken for Senfølger efter Kræft ved Aarhus Universitetshospital.

Klinikken er del af Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne, som er etableret med støtte fra Knæk Cancer i 2017.

De fleste patienter på klinikken har haft tyk- og endetarmskræft, men alle patienter med senfølger efter kræft i bækkenet kan få hjælp. Klinikken modtager derfor også patienter, der tidligere er blevet behandlet for bl.a. prostatakræft, blærekræft og kræft i livmoder og livmoderhals.

Hvis patienterne har kronisk diarré, så er det mig, der ser dem først
Janne Ladefoged Fassov, afdelingslæge

Klinikkens behandlingsdel er opdelt i to: en medicinsk og en kirurgisk. Kort sagt behandles alle patienter med tidligere tyktarmskræft og patienter med diarré af Janne Ladefoged Fassov, mens patienter med tidligere endetarmskræft, forstoppelse og besvær med at tømme tarmen hører til hos kirurgerne.

- Hvis patienterne har kronisk diarré, så er det mig, der ser dem først. Langt de fleste af vores patienter har haft kræft i tyktarmen, livmoderhalsen eller analkræft, men vi tager imod alle, der har senfølger efter kræft i ’det lille bækken’ siger Janne Ladefoged Fassov og tilføjer, at det kan være forskellige former for afføringsforstyrrelser, mavesmerter eller oppustethed, der er opstået som følge af kræftbehandlingen.

- Vi undersøger, hvad der kan være årsag til deres problemer. Får de vitaminer nok, kan de optage vitaminerne, er der gluten- eller lactoseintolerans, eller lider de af inflammatorisk tarmsygdom? Nogle har en forsnævring af tarmen der, hvor den er syet sammen efter en kræftoperation. Alle disse ting undersøger vi for at se, hvad vi kan gøre for at normalisere patientens afføringsmønster, fortsætter hun.

Conni Haugbølle døjer med senfølger efter strålebehandling i underlivet for 20 år siden. Hun har oplevet et sundhedsvæsen, der ikke kunne hjælpe hende, indtil hun omsider fik kontakt til senfølgeklinikken i Aarhus. Her fik hun diagnosen galdesyrediarré, som kan afhjælpes med et pulver.

Galdesyre-diarré

Cirka halvdelen af patienterne får diagnosen galdesyre-malabsorption, som er en forstyrrelse af det system i vores fordøjelse, som sørger for, at vi optager fedtet fra kosten. Det kan føre til galdesyre-diarré.

Janne Ladefoged Fassov forklarer:

- Når vi spiser noget med fedt, bliver der frigivet galdesyre til tarmene, som hjælper med at opløse og optage fedtet i tyndtarmen. Derefter vil galdesyren blive genoptaget i den nederste del af tyndtarmen for senere at blive genbrugt. Hvis tyndtarmen ikke kan optage galdesyren, ligger galdesyren og irriterer tyktarmen, så den ikke kan trække væske ud af afføringen. Det kan føre til, at man får mange løse og vandtynde afføringer. Det er en tilstand, der gør det svært at passe et arbejde og i det hele taget leve sit liv, som man gerne vil.

- Cirka 80 pct. af de patienter, der har fået fjernet den højre del af tyktarmen og efterfølgende har kronisk diarré lider af galdesyre-malabsorption. Derudover rammer det typisk patienter, der har fået strålebehandling i det lille bækken mod endetarmskræft, prostatakræft, livmoder- og livmoderhalskræft samt patienter, der har fået fjernet den nederste del af deres tyndtarm, eksempelvis til at skabe en ny blære efter blærekræft, forklarer hun.

Diagnosen galdesyre-malabsorption stilles ved hjælp af en særlig undersøgelse, en SeHCAT-scanning. Og heldigvis er der hjælpe at hente. Faktisk er det ofte skræmmende lidt, der skal til, siger Janne Ladefoged Fassov.

- Vi behandler det med et lægemiddel, en galdesyre-binder, som binder galdesyren og neutraliserer den. Det giver færre afføringer og en fastere konsistens. Nogle gange kan vi normalisere afføringen fuldstændigt med et dagligt indtag af nogle få gram pulver, der skal opløses i vand.

Hvis man ikke bryder sig om pulveret, kan det fås som en kapsel.

Her kan du læse om Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenet:

Kræftopererede får vigtig hjælp på senfølgeklinik

Mindre fedt i kosten

En anden behandlingsform er at mindske indtaget af fedt i kosten.

- Der er grænser for, hvor meget fedt man kan skære væk, for vi skal have fedt i kosten. Men der er også nogle, der får et helt normalt afføringsmønster ved at skære ned på fedtet, siger Janne Ladefoged Fassov.

Patienterne deltager i forskningsprojekter

Forskning spiller en stor rolle i klinikken, der som nævnt er tilknyttet Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne. Det vil sige, at de nuværende patienter bidrager med ny viden, som kan bruges til gavn for fremtidens patienter.

Et af de forskningsprojekter, der er i gang, handler netop om galdesyre-malabsorption, og hvilken behandling der er bedst. Her bliver patienterne delt i to grupper, hvor den ene får medicin og den anden skal følge en særlig diæt med mindre fedt. Efter seks uger med henholdsvis medicin og diæt får de medicinbehandlede også diæten, og de tidligere diætbehandlede får medicinen oveni. Forskningsprojektet skal gerne vise, hvilke patienter der har gavn af de forskellige behandlinger, og hvor godt de virker.

Centrets forskning har allerede ført til nye retningslinjer for behandling af senfølger. Sidste år udkom den første nationale guideline til behandling af senfølger efter endetarmskræft, og i november 2021 præsenteres nationale guidelines til behandling af senfølger efter tyktarmskræft.

Målet er at lave retningslinjer for flere sygdomme og de senfølger, der kan følge med.

- Vi forsøger at gøre det samme med livmoderhalskræft, nemlig at vi kigger efter de store linjer i de problemer, som patienterne har efter deres kræftsygdom, og de behandlinger, der hjælper på senfølgerne, siger Janne Ladefoged Fassov.

Her kan du se alle projekter, der får støtte fra Knæk Cancer:

Det går pengene til