Spring navigation over

Bedre strålebehandling af kvinder med brystkræft, der har lav risiko for tilbagefald

For nogle kvinder er strålebehandling af en mindre del af brystet lige så sikkert og giver færre bivirkninger end strålebehandling af hele brystet. Det viser en ny undersøgelse, som er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Birgitte Vrou Offersen behandler kvinder med brystkræft med strålebehandling på Aarhus Universitetshospital og leder en række studier, der handler om at forbedre strålebehandlingen. Foto: Aarhus Universitetshospital

Den nye undersøgelse sammenligner delbryst strålebehandling med strålebehandling af hele brystet hos en udvalgt gruppe af kvinder, der har lav risiko for tilbagefald af brystkræft.

Det er kvinder over 60 år, hvor kræften er opdaget tidligt, og som har en lille kræftsvulst. De får først kræftsvulsten opereret væk ved en brystbevarende operation, og derefter tilbydes de strålebehandling for at forebygge tilbagefald.

Ved delbryst strålebehandling gives der strålebehandling til kun 30-40 pct. af brystet, da strålefeltet snævres ind til at ramme præcist det område, hvor kræftsvulsten har siddet. Metoden har siden 2016 været standardbehandling i Danmark til gruppen af kvinder med lav risiko for tilbagefald af brystkræft.

Og det er både sikkert i forhold til at forebygge tilbagefald, og samtidig er risikoen for bivirkninger i form af arvæv og stivhed i vævet halveret, viser den nye undersøgelse, der er baseret på 880 kvinder, der er fulgt i mindst fem år efter strålebehandling.

- Resultaterne er et vigtigt skridt imod en mere individuel strålebehandling, hvor behandlingen tilpasses den enkelte patient. Her har vi en gruppe kvinder, som har lav risiko for tilbagefald, og dem kan vi nøjes med at give stråler mod et mindre volumen i brystet, forklarer overlæge ved Aarhus Universitetshospital, professor Birgitte Vrou Offersen, der har ledet undersøgelsen.

Læs om brystkræft:

Brystkræft

Stråler kan give arvæv

Formålet med strålebehandling er at slå kræftceller ihjel uden at skade det raske væv. Bivirkningerne ved strålebehandling er blandt andet arvæv og stivhed i brystet, der kan give smerter og nedsat livskvalitet og ændre brystets udseende. Bivirkningerne kan udvikle sig langsomt over tid og er sædvanligvis kroniske og vanskelige at behandle.

- Mindre stråling af vævet giver mindre risiko for arvæv. Og da stråledosis til hjerte og lunger er meget mindre ved delbryst strålebehandling, er der heller ikke risiko for skader som hjertesygdom og stråleassocieret lungekræft, siger Birgitte Vrou Offersen.

Måske kan de helt undvære strålebehandling

Hun er nu i gang med en opfølgende undersøgelse, kaldet DBCG Natural trial, hvor man vil afklare, om gruppen af kvinder med lav risiko for tilbagefald helt kan undvære strålebehandling. I denne undersøgelse sammenlignes delbryst strålebehandling med ingen strålebehandling, og også denne undersøgelse er støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Læs om strålebehandling af brystkræft:

Strålebehandling af brystkræft

På nuværende tidspunkt er 360 kvinder med i Natural-undersøgelsen, og man skal op på næsten 1.000.

- Strålebehandling er altid en balancegang mellem at gavne patienten og risikere at gøre skade. Hvis det viser sig, at denne gruppe kvinder har så lav risiko for tilbagefald, at strålebehandling vurderes unødvendig, er der ingen grund til at påføre dem unødige bivirkninger, siger Birgitte Vrou Offersen.

Den nye undersøgelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.

Find resultaterne her: Offersen BV: Partial Breast Irradiation Versus Whole Breast Irradiation for Early Breast Cancer Patients in a Randomized Phase III Trial: The DBCG PBI Trial. Journal of Clinical Oncology online 5. august 2022 DOI: 10.1200/JCO.22.00451 Journal of Clinical Oncology

Link til den videnskabelig artikel:

Journal of Clinical Oncology

Billedet viser stråledosis til en kvinde, der får delbryst strålebehandling. Med lyserød er markeret hele brystet, og med gule felter/streger kan man se, hvor strålerne rammer. Scanningsfoto: Aarhus Universitetshospital