”Jeg fik min mormor med på idéen, og det har ingen af os fortrudt”
Med sine blot 15 år er Julie Kirk Olsen den yngste frivillig i Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik i Næstved. Hver tirsdag efter skole møder hun op i butikken sammen med sin 65-årige mormor, Anne Christensen, for at foretage sig noget meningsfyldt. Jeg drømmer om, at børn ikke skal miste en forælder til kræft, fortæller Julie, som mistede sin far til kræft, da hun var 4 måneder gammel.
Hvorfor er I frivillige for Kræftens Bekæmpelse?
Julie: Jeg elsker genbrug og går meget op i bæredygtighed, så da jeg for snart to år siden opdagede, at Kræftens Bekæmpelse havde åbnet en stor genbrugsbutik i byen, blev jeg megaglad og tænkte: ’her vil jeg gerne være frivillig’. Jeg savnede noget meningsfyldt at tage mig til. Jeg fik min mormor med på idéen, og det har ingen af os fortrudt. Man bliver jo i godt humør af at være frivillig.
Anne: Julie og jeg har et utroligt tæt og stærkt bånd til hinanden, og vi elsker at lave ting sammen. Og så er vi nogle rigtige genbrugselskere, så da Julie spurgte, om jeg ville med hen i Kræftens Bekæmpelse Genbrug og søge job som frivillig, var jeg nem at lokke.
Vil du være frivillig i en af vores genbrugsbutikker? Læs mere her:
Hvad giver det jer at være frivillige?
Julie: Det er vildt hyggeligt. Jeg får mødt så mange søde mennesker. Både kunderne og de andre frivillige. Og min mormor selvfølgelig. Og så lærer jeg, hvordan det er at stå i butik. Jeg er tilknyttet bogafdelingen, og min opgave er at sortere bøger og sætte dem på plads, men jeg får også lov til alt muligt kreativt. For eksempel at udsmykke butiksvinduer, når der er bogudsalg. Og så gør det mig bare glad, at folk har fået øjnene op for genbrug.
Anne: Det giver mig en stor glæde og tilfredsstillelse at tilbringe tid med søde kollegaer, som også kan lide at gøre en forskel for en god sag. Når folk køber noget i butikkerne, får de noget med hjem. Dét synes jeg er en god måde at samle ind til kræftsagen på. At de får noget til gengæld for deres bidrag.
Hvad er den bedste oplevelse, I har haft som frivillige?
Julie: Når jeg ser en kunde gå ud af butikken med favnen fuld af bøger, så kan jeg ikke lade være med at tænke: ’yes, så kommer der penge i kassen!’. Det er tilfredsstillende, at jeg er med til at gøre noget godt for både planeten og for kræftsagen.
Anne: Sidste år kom der en cirka 40-årig dame ind i butikken, som havde besluttet sig for udelukkende at købe genbrugstøj i et helt år. Hun kigger jævnligt forbi, og jeg synes, det er herligt, at der er folk, som er så miljøbevidste, og at det så samtidig kommer Kræftens Bekæmpelse til gode.
Hvorfor synes I, det giver mening at være frivillig netop for kræftsagen?
Julie: Jeg er vokset op uden min far. Han døde af kræft, da jeg var fire måneder gammel. Og da jeg var syv år, døde min morfar også af kræft. Jeg drømmer om, at børn ikke skal miste en forælder til kræft. Men det kræver jo penge til forskning. Jeg har ikke selv råd til at støtte, men til gengæld er jeg ung og frisk og kan bidrage med min arbejdskraft her i butikken.
Anne: Kræft er en helt forfærdelig sygdom, og der er brug for alle de midler, man kan skrabe sammen. Ligesom Julie har jeg haft kræft tæt inde på livet. Da Julies far døde af kræft, stod min datter alene med sorgen, samtidig med at hun havde ansvaret for en lille ny. Senere døde min egen mand af kræft – Julies morfar. Når man selv har været pårørende til en kræftsyg, er man ikke i tvivl om, at de pårørende har behov for noget støtte.
Artiklen blev første gang bragt i magasinet Tæt på Kræft i maj 2022. Læs hele magasinet her: