Kræftceller i dvale kan være et mål for kræftbehandling

Effektiv kræftbehandling er formentlig ikke kun er et spørgsmål om, hvilken behandling man giver – men også hvornår. 

I en videnskabelig artikel har et internationalt hold af forskere nemlig vist, hvordan en særlig dvalelignende tilstand – som i fagsprog kaldes senescens – kan være vigtig for kræftcellers udvikling. 

Senescens er en naturlig proces, som raske celler typisk går i, efterhånden som de ældes. Cellen går da i dvale og deler sig eksempelvis ikke. Men senescens er også en af kroppens forsvarsmekanismer mod kræft. Og den nye forskning viser, hvordan et bestemt kræftfremmede gen, der ofte er fejlreguleret i mange kræftformer, kan få kræftceller til at gå i senescens. 

Formålet med senescens er egentlig, at kræftcellerne enten skal begå selvmord eller blive slået ihjel af immunforsvaret. Men der er en risiko for, at planen mislykkes, blandt andet når vores immunforsvar bliver svækket, eksempelvis under kemoterapi eller efterhånden som vi bliver ældre. 

– Hvis det sker, viser vores forskning, at kræftcellerne i stedet får tid til at udvikle ændringer i et gen, som fremmer kræftcellernes vækst. Det gør både kræftcellerne i stand til at vågne fra dvalen og giver dem samtidig egenskaber, som gør dem mere aggressive og modstandsdygtige over for kemoterapi, forklarer Panagiotis Galanos, der har stået i spidsen for den nye forskning. Han er post doc ved forskningsgruppen ’Genomintegritet’ i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, der forsker i hvordan celler reparerer genetiske skader.

Senescens kan vise nye strategier for behandling
Forskningen er udført på lungekræftceller, men processen er formentlig så grundlæggende, at den har betydning for mange andre former for kræft. Og hvis kommende forskning bekræfter de positive fund, kan det betyde, at de kan bruges som udgangspunkt for en ny strategi i forhold til behandling. 

– Senescens kan vise sig at være et strategisk rigtig godt tidspunkt at ramme kræftcellerne med behandling. En mulighed kunne være at behandle med lægemidler, som specifikt rammer kræftceller, der er i dvale. En anden kunne være at benytte midler, som presser kræftcellerne til at gå i dvale, og så ramme dem der, siger Panagiotis Galanos. 

Dvale ændrer kræftcellers stofskifte
På baggrund af de lovende resultater fortsætter forskerne nu deres arbejde. De vil undersøge, om resultaterne fra celleforsøgene også ses, når man ser på kræftceller fra mus og i biopsier fra kræftknuder fra patienter. 

I kommende forsøg vil forskerne også undersøge en række af de ændringer, som sker i kræftcellerne under senescens. Blandt andet kræftcellernes stofskifte. 

– Vi ved, at efter senescens er kræftcellernes stofskifte ændret. Det er en af de ting, vi vil se nærmere på, fordi det er medvirkende til at gøre dem modstandsdygtige over for kemoterapi. Jo mere vi ved om, hvad der sker i kræftcellerne under senescens, jo større er sandsynligheden for, at vi får viden, der kan bruges til at udvikle nye og bedre behandlinger mod en række kræftformer, siger Panagiotis Galanos. 

Resultaterne er offentliggjort her: Zampetidis CP., Galanos P. et al.: A recurrent chromosomal inversion suffices for driving escape from oncogene-induced senescence via subTAD reorganization. Mol Cell. 2021 Dec 2;81(23):4907-4923